Twitch-stjernen mener, at kvaliteten i de etablerede pokerprogrammer er for dårlig og spår samtidig November Nine til at være fortid om senest fem år.
Sidste år ved denne tid sad Jason Somerville og kommenterede PCA på Bahamas på sin egen Twitch-profil.
Det var lidt af et eksperiment. For hvem i alverden gad og se det, når man samtidig kan følge PokerStars eget stream EPT Live samtidig?
Men her et år senere er Somerville blevet et kæmpe hit. Hans daglige stream har mange tusindvis af aktive seere, og derfor er han kommet tilbage til PCA og forsøger det samme – måske endda med flere seere end EPT Live i år!
Somerville blev sidste år belønnet med en kontrakt hos Team PokerStars Pro, og han er nu en af de største håb for at tiltrække nye spillere.
PokerListings’ Dirk Oetzmann fik lejlighed til at få en snak med Jason Somerville i en pause under spillet ved PCA, hvor han kunne fortælle mere om sit engagement på Twitch.
PokerListings: For et år siden sagde du, at Twitch er den platform, som poker har brug for. Føler du dig retfærdiggjort i dag?
Jason Somerville: Da jeg streamede fra PCA for et år siden, var det bare et eksperiment. Jeg var ham, der sagde: ”Twitch bliver stort, vent og se”.Somerville er er blevet et stort hit på Twitch.
Nu er vi så her, og Twitch blev stort. Vi har leveret indhold for en halv milliard minutter, hvilket svarer til et par tusind år, som mennesker har brugt på at se mig spille på PokerStars.
Jeg kan ikke forestille mig noget andet poker media gøre det samme. Vi havde 16,5 millioner ikke-unikke besøgende mellem marts og december, da jeg ikke streamede før marts.
Under WCOOP, hvilket er året største online-begivenhed, var der 37.000 unikke seere, der så mig spille finalebordet i Knockout-turneringen.
27.000 så mig spille Stud Hi-Lo-finalebordet! De tal er jo for sindsyge!
Der har ikke været seertal som dette siden dengang, hvor alt i poker var hot, og du kunne vise alt, og selv Celebrity Poker Showdown var godt nok.
Det, vi har kunnet se, er, at folk gerne vil se poker, og det kan være sjovt, men jeg synes, at Tv-programmerne om poker er stagneret de seneste fem år.
Vi har set fortsatte nedskæringer i udgifterne til programmerne, og det gør ondt i mit hjerte som spiller og som seer.
Se bare på WSOP. En fantastisk halvanden måned med poker. Men det hedder World Series, det handler ikke bare om Main Event.
Og hvad gør ESPN? De fokuserer på en turnering ud af 70. Og for at gnide mere salt i såret, så starter de først fra dag 4!November Nine er fortid om senest fem år.
Sådan er situationen for poker på TV. Det er den største turnering, der udgør det meste af det poker, som millioner af mennesker ser hvert år. men vi kunne gøre så meget bedre, hvis poker ikke skulle passes ind i ESPNs programplanlægning.
Poker egner sig så meget bedre til Twitch.
Med hensyn til WSOP Main Event er det første, de bør gøre, er at fjerne November Nine og gøre finalebordet tilbage som det store klimaks på WSOP. Jeg kan næsten garantere dig, at November Nine er fortid i løbet af fem år.
Hvorfor ville de gøre det? November Nine er godt for ESPN, ikke?
Jeg er ikke så sikker. Seertallene er ikke så store, og det tager søgelyset væk fra resten af WSOP.
Hvis Ty Stewart ville være her nu, ville jeg sige det samme til ham: Bring finalebordet tilbage til sommeren, måske med en forsinkelse på et par dage eller uger, men gør det til sommerens kronjuvel!
Desuden fokuserer livestreams i poker normalt kun på ét bord.WSOP er ikke kun for hardcore pokerfans.
Se på hvordan eSports vises i dag! De har et kamera i alle rummene, flere interviews med spillerne, gæster og reportere, og de får hundredetusinder seere.
Det skaber en atmosfære og en energi, der fremhæver Twitch-drømmen.
Men det afhænger vel af, om poker og eSports har den samme målgruppe?
Det har de. Vi henvender os primært til mænd i alderen 15 til 40 år, og det er det samme for eSports.
For fem år siden sagde Ty Stewart i en podcast, at livestream kun er for hardcore pokerfans. Det er simpelthen forkert, og det beviste vi sidste år.
Hundredetusinde, om ikke millioner af hobbyspillere så vores stream, hvilket beviser, at poker kan være sjovt – det handler bare om, hvordan man præsenterer det.
TV-medierne i poker og de tekstbaserede pokermedier har så at sige udnyttet spillerne.
For eksempel blev spillerne betalt for at være med i Late Night Poker og Poker After Dark, men efter det fik spillerne ingen kompensation for at være med i et TV-program.
Der har endda været eksempler på, at spillerne skulle betale dealerne. Jeg tror, at vi snart ser ændringer i den form for produktioner.
Har du formået at gøre poker sjovt igen?Somerville er god til at aktivere folk, her sammen med den danske MMA-kæmper Martin Kampmann.
Helt sikkert. Jeg havde det virkelig sjovt sidste år, og vi lavede 1100 timers stream. Eller se PokerStars home-game sektion.
Vores home-game er oppe på 42.000 spillere, hvilket er klart det største på PokerStars.
Vi havde engang en Triple Stud-turnering for $2 eller $3, og der var 700 spillere. Triple Stud er et dødt format, selv PokerStars tilbyder det ikke engang længere, og vi havde kun en time til at promovere det.
Grunden til, at det virker, er at jeg prøver at skabe en positiv atmosfære.
Jeg siger ”kom og spil poker med dine venner og hav det sjovt”. Hvordan kan det at have det sjovt ikke være det primære mål med spillet som så meget andet i livet, da vi faktisk ikke lever så længe?
Penge. Har du formået at tjene nogle af dem i 2015 via Twitch?
Ja, det har også forandret sig. Vi har ikke kun lavet aftaler med PokerStars men også med andre store virksomheder som Draft Kings og Peppermill.
For eksempel promoverede jeg sidste år RunitUp Reno hver dag under WCOOP, og de fik 2.500 ordrer fra hele verden. 450 spillere fra hele verden kom til Reno for at spille en $500-turnering, selv fra Danmark, Dublin og Storbritannien.Somerville streamede 180 dage á otte timer i 2015.
Det viser, at det ikke bare handler om spillet: det handler om at have det sjovt og tilbringe tid sammen med mig og dine pokervenner.
Du har opnået meget succes på Twitch, mens andre ikke har opnået det. Hvad er nøglen?
Det første er at være regelmæssig. Folk kender mig, da de kan stole på, at jeg er der. Som jeg sagde, streamede jeg 180 dage sidste år i otte timer eller mere.
Hvis du holder en uges ferie, mister du noget. Du skal bruge mange timer.
Desuden skal du være positiv og imødekommende, så folk kan relatere til dig.
Du skal være interessant og tilbyde noget unikt. Jeg ser mig som en tour-guide til online poker og specielt på PokerStars.
Jaime Staples har for eksempel valgt at vise sin jagt på at blive poker-pro på Twitch, og folk hepper på ham for at nå målet. Det er en anderledes tilgang til det.
Skal man vise sit liv for at få succes?
Ikke nødvendigvis, men det er en af mulighederne. Jeg selv har ikke lavet ret meget andet end at streame, spise og sove.
Så du behøver ikke at vise mere af dit liv, da dette sådan set er dit liv?
Præcis! (griner)
Ser du mere dig selv som spiller end som coach?
Jeg er stadig mest spiller. Jeg holder mig fra de lange analyser af hænder, men jeg lærer meget fra mig og hjælper alle, som er interesserede i poker uanset hvilket niveau.
Jeg har folk, som fortæller mig, at de spiller seks borde hver dag, og de ser hvert minut af mit program, det er jo fantastisk. Men jeg ved også, at der er en 65-årig dame fra Skotland, som følger mig, og det er bare dejligt.Somerville håber på, at Alex Dreyfus' drøm om Global Poker League går i opfyldelse.
Hobbyspillere og begyndere er måske de vigtigste for mig. Diversiteten er bare fantastisk.
Hvad synes du om de folk, som prøver at ændre pokerøkonomien på andre måder, for eksempel Jonathan Little og hans webinars?
Jeg synes, at han gør det fantastisk. Han laver et stort stykke arbejde online og virker til at være i gang med at skrive yderligere fem bøger samtidig.
Jeg har også stor respekt for Alex Dreyfus og hans Global Poker League.
Forstår du det?
(griner) Måske ikke helt 100%, og jeg ved ikke, om han får succes med det. Men at der er nogen, som gør noget modigt, er vigtigt.
At fejle er ikke noget problem, så længe man prøver igen, og Alex har helt sikkert spottet nogle problemer i nutidens pokerverden og prøver at gøre noget ved det. Jeg hepper helt sikkert på ham.Tony G tilbage til pokerbordet?
Hvad med at få nogle af de kontroversielle drenge i poker tilbage som Tony G, Hellmuth og Matusow?
Som seer elskede jeg helt sikkert det der. Men i dag er jeg usikker på, at det er det eksempel, jeg vil vise.
Vil vi virkelig opfordre folk til at identificere sig med og opføre sig som dem?
Jeg siger ikke, at dette vel ske, men der skal nok være nogen. Jeg tror, at der er plads nok til personligheder uden dette.
De mest interessante spillere på TV er dem med personlighed uden nødvendigvis at være en bad boy, såsom Daniel Negreanu.