Sidste års WSOP Main Event-toer Gordon Vayo ærgrer sig stadig over sit spil ved finalebordet. $4,6 millioner har dog fået ham til at fjerne en del af skuffelsen.
I november sidste år vandt Gordon Vayo $4,6 millioner på den største scene i pokerverdenen. Alligevel måtte han gå til udbetalingsskranken for at hente sin gevinst med en lidt dårlig smag i munden.
Han måtte se sig besejret heads-up om verdensmestertitlen af Qui Nguyen, og samtidig fik han meget kritik for sit passive spil på finalebordet. Det er han ikke den første til at få, men det var dog overraskende, at en etableret professionel som ham ikke viste mere.
Han har dog siden hen fulgt op på sit resultat med et par store gevinster, blandt andet en SCOOP-sejr til $692k.
PokerListings mødte Gordon Vayo under en pause i $1.500 Millionaire Maker-turneringen for at få ham til at se tilbage på sidste november.
PokerListings: Hvad har du lavet siden andenpladsen ved Main Event?
Gordon Vayo: Jeg har spillet en del poker, og så har jeg rejst enormt meget.
Jeg flyttede fra San Francisco til Los Angeles for at spille lidt mere live-poker. Jeg har så også rejst udenlands for at spille SCOOP og andre ting.
Hvordan synes du om Los Angeles?
Indtil videre kan jeg godt lide det. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle tænke, inden jeg flyttede dertil.
Jeg flyttede, fordi San Francisco blev unødvendigt. Jeg elsker byen, men det er bare enormt dyrt, og der er ikke meget poker, så det gav ikke ret meget.
Hvordan ser du tilbage på finalebordet sidste år? Det var selvfølgelig en kæmpe præstation at blive toer, men alligevel var det ikke det, som du håbede på.
Det er helt sikkert mærkeligt at se tilbage på det. Det var one-in-a-lifetime-oplevelse. I seks måneder efter finalebordet gik der ikke en dag, hvor jeg ikke tænkte på, hvordan finalebordet forløb.
Det var en så stor scene, og det var helt sikkert ubærligt dengang, men så begynder man at affinde sig med, at det sådan set bare var et finalebord og en heads-up.
Man kan ikke være for hård ved sig selv. Der var et par hænder, som jeg fortrød. Folk var meget kritiske overfor min generelle strategi, men jeg synes faktisk, at min strategi var helt fin. Jeg formåede bare ikke at føre spillet ud i nogle specifikke hænder, som virkelig ville have gjort en forskel.
At affinde sig med disse hænder, var det sværeste for mig. Jeg skuffede mig selv, følte jeg. Stadig i dag har jeg det sådan lidt.
Tror du, at presset spillede en rolle?
Presset var helt vildt stort. Jeg havde hele min familie og mine venner der. Det kan godt have påvirket mig lidt.
Jeg vidste, at hvis jeg lavede en kæmpe fejl, ville jeg aldrig være i stand til at acceptere det, og det bremsede mig måske lidt heads-up.
Omvendt ville jeg have været endnu mere ødelagt, hvis jeg så tilbage på det, og der var en kæmpe stor fejl, hvor jeg bare tænkte: ”Gud, hvad lavede jeg lige i den situation?”.
Der var to eller tre hænder, hvor jeg helt sikkert skulle have kaldt. Det er bare en af de ting. Jeg kan være super-kritisk overfor mig selv, men den mærkbare effekt, som pengene har på din dagligdag, hjælper dig helt sikkert til at komme over det.
Dit liv ændrer sig ikke med det samme, men der sker nogle ting, hvor man siger ”Hold da op, jeg ville aldrig have været i stand til at gøre dette uden at være sluttet på andenpladsen i Main Event”.
Så begynder man at sætte mere pris på det. Jeg var så heldig at komme så langt. Jeg kan ikke tillade mig at være sur over situationen. Jeg var kun skuffet over mig selv. Jeg havde aldrig ondt af mig selv.
På en måde var det den sværeste del af det, da stemmen i dit hoved går aldrig væk.
Du har haft en del succes i andre turneringer efter Main Event. Gav det dig nogen trøst?
Ja, jeg havde en gevinst lige efter Main Event, så det var dejligt, men efter min sejr online (i SCOOP, red.) følte jeg mig mere tilfreds, end jeg nogensinde har gjort efter en turnering, selvom det var for færre penge.
I mit hoved skuffede jeg mig selv til en vis grad på den store scene. Så dette var helt sikkert en stor oprejsning for mig selv.
Jeg tror, at jeg er blevet nummer to i de seneste turneringer, som jeg har spillet, hvor der var $1 million i førstepræmie.William Kassouf
William Kassouf var i søgelyset i ESPNs dækning af WSOP. Har du nogle tanker om det efter at have set det på ESPN?
Ikke specielt. Dækningen er, hvad det er. På finalebordet kom en producer og forklarede lidt om, hvordan de redigerede det.
Han undskyldte sig nærmest overfor et par spillere, som mente, at dækningen havde været lidt hårdt vinklet. Han sagde, at det var bare den måde, som de gjorde det, de havde kun begrænset tid, og de ville gerne appellere til et stort publikum.
Det forstår jeg godt. Det er meget anderledes at se en time eller to af lidt af det og lidt af det, når man sammenligner med at være der 24 timer i træk.
Du blev en del af det sidste hold November Nine. Hvad synes du om beslutningen om at stoppe med November Nine?
For mig var det en stor oplevelse. Det er ikke sådan, at jeg kunne gøre det år efter år og blive vant til pausen på tre måneder.
Jeg synes, at det er mere naturligt [at spille finalebordet i juli]. Den eneste grund til, at de lavede November Nine, var fordi de ville have TV-dækningen til at følge med.
Jeg synes, at det er den måde, det skal være på. Den anden måde skabte en anden dynamik. Der var så meget hype, og man havde så lang tid til at tænke over det. Det er godt og skidt. Man får tid til at forberede sig. Men når alt kommer til alt, så synes jeg ikke, at man skal have så meget tid. Det var den eneste turnering i verden, som var sådan. Det var bare en mærkelig måde at gøre det på, og det var unødvendigt. Så det efter min mening godt, at det er slut. Det var ikke rigtig naturligt. Ville det have været til din fordel, hvis I skulle have spillet færdig i juli? Det ved jeg ikke. Jeg var så udmattet. Måske ville det lidt have været til min fordel, men at blive toer var stadig et stort resultat. Det gik fantastisk. Men måske. Jeg tror, at Cliff(Josephy, red.) og jeg var de to mest erfarne på finalebordet, men det er svært at sige. Der er så mange flere forskellige variabler, når man spiller finalebord ved Main Event. Man opbygger timevis af intuition i specifikke miljøer, og når man så kommer på finalebordet, er det ubrugeligt. Det er en helt anden oplevelse, og det bliver interessant at se, hvordan det forløber i år. Jeg kan næsten kun huske, at det har været November Nine. Var det noget specielt at spille den sidste November Nine nogensinde? Helt sikkert, det var fedt. Jeg er ikke stolt over det eller noget, men det er fedt, at folk måske husker tilbage på det finalebord, fordi det var det sidste.
