I 2014 deltog Gäelle Garcia Diaz Battle of Malta som spiller, men i år skal den belgiske model og skuespiller mere end bare spille poker.
Hun skal nemlig være værtinde for Battle of Malta 2017 og tager dermed over efter Maria Ho.
Dengang tilbage i 2014 opnåede hun faktisk en ret imponerende 14. plads ud af 593 spillere i Siege of Malta Second Chance, og hun havde generelt en sjov oplevelse ved turneringen.
Det var blandt årsagerne til, at hun sagde ja til at blive den nye værtinde. Inden vi skal se hende med mikrofonen i hånden til november, spurgte vi hende om, hvad hun har lavet de sidste par år, og hvad hendes nye rolle betyder for hende.
PokerListings: Hvad betyder det for dig at blive den nye værtinde for Battle of Malta?
Gäelle Garcia Diaz: Jeg har deltaget i Battle of Malta før og har rigtig gode minder fra turneringen.
Den kombinere både det spændende ved en stor turnering i form af en stor præmiepulje på grund af det store deltagerantal med den stemning, der er ved en lowstakes-turnering, som er mere venlig og afslappet.Gäelle Garcia Diaz ved Battle of Malta 2014.
Det er en turnering for den slags spiller, jeg selv er – jeg er ikke en pokerpro men elsker bare spillet. Hvilket er en så dejlig følelse. Men jeg tror også, at det er grunden til, at det passer så godt sammen.
Hvordan oplevede du turneringen som spiller i 2014?
Det var fantastisk at spille Battle of Malta Main Event. Men jeg må nok bruge et citat fra den ultimative pokerfilm Rounders: "Few players recall big pots they have won, strange as it seems, but every player can remember with remarkable accuracy the outstanding tough beats of his career.”
Jeg tror, at det beskriver min Main Event meget godt (griner). Jeg havde et dybt løb i en af sideturneringerne, hvor jeg husker, at jeg fik det bedste startbord: der blev snakket og lavet sjov, og chipsene kom bare over til mig.
Hvad fik dig til at sige ja til at blive den nye værtinde for Battle of Malta?
Der var ingen, som behøvede at overbevise mig, men den måde som turneringsdirektør Ivonne Montealegre henvendte sig til mig med så meget drive og passion var helt sikkert en ekstra bonus.
Du har altid gang i mange forskellige ting, så der må være sket meget siden 2014. Fortæl os lidt om, hvad du har lavet.
Jeg er ikke sikker på, at I har plads nok til at skrive alt dette (griner). Det vigtigste er dog, at jeg er blevet forlovet!
Jeg er virkelig spændt og vi flyttede forleden til et nyt sted lige udenfor Bruxelles sammen med vores to katte, Gilles og Tibalt. Jeg har spillet lidt mindre poker end tidligere, men i stedet har jeg lavet en del skuespil og arbejdet hårdt på min Youtube-kanal.
Jeg arbejder også på et hemmeligt projekt – noget helt for mig selv. Hvis du vil se mere om, hvad det er, så følg mig på Instagram eller Twitter.
Hvad er grunden til Battle of Maltas succes efter din mening?
Når jeg tænker på Battle of Malta, ser jeg det som en turnering, som præsenterer poker som den reneste form: Poker er et sjovt spil, som mange hobbyspillere kan nyde på samme tid men samtidig vil en eller flere af dem gå hjem med en stor pose penge, mens resten går hjem med en god historie.
At kunne nyde lidt solskin i Malta i november er vel også værd at se frem til, ikke?
Præcis. Det gør det lidt bedre for dem, der kun har en god historie at tage med hjem, da de kan fortælle den ved poolen med nogle cocktails og se solnedgangen.Lidt sjov skal der også være plads til ved en pokerturnering.
Men jeg vil hellere være ved finalebordet end ved poolen, hvis jeg skal være ærlig!
Hvad er det sværeste at tage over efter populære navne som Kara Scott og Maria Ho? Hvordan vil din egen stil være?
Jeg har stor respekt for det, som Maria og Kara har gjort, både ved og væk fra filten. Personligt har jeg det fantastisk foran kameraet efter de mange EPT’er og andre pokershows, som jeg har været vært ved.
Jeg vil ikke kopiere nogens stil, da jeg føler, at den måde jeg er på, virker bedst for mig. Jeg har det også godt bag en stak turneringschips – specielt en stor stack, for så får du svært ved at se mig på grund af dens højde.
Har du en bestemt vært, som du ser op til, både i poker eller i underholdningsbranchen?
I pokerverdenen kan jeg godt lide Joe Stapletons stil. Han gør det hele meget sjovt, hvilket gør poker mere tilgængeligt for mange nye spillere.
Jeg er også stor fan af Ellen Degeneres, hun er altid så afslappet og naturlig foran kameraet. Min drøm er at have et show som hendes.
Vil du også bruge din ”sexede” side, når du skal være vært? Har du nogle tips til at spille op til kameraet?
Den Gäelle, som står foran kameraet, vil altid have lidt glamour over sig uden at overgøre det. Jeg synes, at glamour er en del af pokerens historie og de gamle dage i Las Vegas, og jeg vil gerne vise lidt af dette som værtinde.
Men dem, som har spillet mod mig ved pokerbordet, vil også bekræfte, at jeg kan være meget afslappet og ikke altid den pige, som du ser mig på glamour-billederne. Jeg er også en helt almindelig pige.Gäelle med en af sine mange tatoveringer.
Har du allerede planlagt at lave nogle overraskelser som værtinde?
Hvis jeg fortalte det nu, ville det jo ikke være en overraskelse (smiler).
Er du klar til at blive eskorteret af maltesiske riddere i fuld udrustning?
Helt sikkert! Jeg regner med at de står bag mig, når jeg skal spille, så jeg kan skræmme mine modstandere (griner)!
Vi ved, at du godt kan lide tatoveringer. Sidste år havde tre svenske spillere et væddemål, hvor en af dem skulle få en tatovering af en Dalahest, hvis en af dem kom på finalebordet (hvilket to af dem faktisk gjorde). Ville du lave et lignende væddemål, og hvilken tatovering skulle det være?
Som modstandere ville jeg vælge Christophe De Meulder og Jonathan Abdellatif.
Som tatovering ville jeg vælge: En lille sommerfugl på en smuk lyserød blomst til Christophe, en nuttet kat med store killingeøjne til Jonathan og en bad-ass drage til mig selv!