Pointsystemet til at finde årets WSOP-spiller skal laves om, ellers gider den canadiske pokerstjerne ikke deltage længere.
På 25. etage af det luksuriøse Arts Hotel ved siden af Casino Barcelona er der en stor og lækker suite. Det var her, Daniel Negreanu slappede af, når han ikke spillede med ved bordene til PSC Barcelona.
Udsigten udover den katalanske hovedstad er fantastisk, og pokerstjernen er da også i sit es, da PokerListings’ Dirk Oetzmann mødte ham til en snak.
Her forklarer Negreanu blandt andet, hvorfor han synes, at reglerne for at finde årets WSOP-spiller skal ændres, og hvorfor en høj rake nogle gange kan være godt for poker.
PokerListings: I din seneste vlog henviser du til mange ting, som efter din mening ”ikke giver mening”. Hvorfor giver kampen om trofæet som årets WSOP-spiller ikke mening for dig?
Daniel Negreanu: Det jeg mente, var, at os i pokerverdenen er dem, der bestemmer, hvad der giver mening, og hvad der ikke gør.Chris Ferguson kan vinde titlen som årets WSOP-spiller, hvis han gør det godt ved WSOPE.
Jeg mener, at hæderen som årets WSOP-spiller er så prestigefyldt, at det kræver et fantastisk godt løb, og kun få spillere er i stand til at vinde den.
Er det bare en skam, fordi det er Chris Ferguson, som fører i år? Skulle Jack Effel have gjort noget mod det?
Det, de skulle have gjort, har intet med Chris Ferguson at gøre. Den der vinder, er berettiget til at vinde. Han havde dog ikke den bedste WSOP. Faktisk gik det ikke så godt.
Det er pointsystemet ved WSOP, der er fejlen. Det fokuserer alt for meget på antallet af spillere og ikke på størrelsen på buy-in og kvaliteten hos modstanderne. $10k Player Championship var f.eks. helt undervurderet.
Jeg var uden chance for at vinde det efter halvdelen af WSOP. Selvom det blev min bedste WSOP nogensinde, kom jeg dårligt nok i top 10.
Systemet var så fokuseret på ROI, så man reelt kunne vinde titlen og stadig ende som tabende spiller.
Et min-cash i en turnering med lavt buy-in gav næsten lige så mange point som en 12. plads i $10k Stud Hi-Lo, hvor man spillede mod de bedste i verden.
Enten skal de forbedre det system eller gå tilbage til det gamle, eller også stopper jeg med at spille WSOP. Og de vil komme til at miste mange andre spillere, da de fleste af dem jagter den titel.Negreanu vandt titlen som årets WSOP-spiller tilbage i 2013.
Den titel er hovedårsagen til, at jeg spiller WSOP. Derfor kommer jeg og spiller $50k Players Championship og Main Event, men ideen om at spille alle turneringer for at vinde ingenting…
Jeg vil ikke spille efter et system, hvor jeg skal spille $565 PLO. Nogle siger, at der skal være en hæder til alle, men jeg må sige, at det hele skal ikke være for alle.
Der er nok turneringer for den almindelige pokerspiller, såsom Colossus og mange andre.
Er det virkelig så forkert at have noget prestigefyldt, noget som kræver et fuldt spilleprogram, der inkluderer nogle af de dyre turneringer? Er det en ond tanke? Det synes jeg ikke.
Det lyder måske elitært, men det er det ikke.
I din vlog nævner du også nogle ting, som er godt for poker. Jeg vil spørge dig om nogle af disse ting. Nummer 1: Twitch?
Helt sikkert godt for poker. Vi har et godt team af streamere med Jeff Gross, Jason Somerville, Lex Veldhuis, Jaime Staples, og de gør det virkelig godt.
Personligt er jeg mere til Youtube. Når Power Up kommer online, vil der være gode chancer for, at jeg streamer på Twitch, da jeg virkelig godt kan lide det spil.
Nummer 2: Poker Shares (en hjemmeside, hvor man kan bette på pokerspillere til at vinde turneringer, red.) Godt for poker?
Det er lidt kontroversielt. Mange proer mener, at det er skidt for poker, jeg synes det er fantastisk. Ok, det underbyder markedet, men det korrigerer det også. Hvis folk oversælger, kan du få bedre odds der.
Det er fantastisk set fra en fans perspektiv. Se på NFL. Det er populært, fordi folk kan spille på det. De ser det hele, fordi de har spillet på det.
Og til sidst: NBC Heads-up Championship?
Jeg vil sige, at det er i midten. Det er helt sikkert ikke dårligt for poker, men jeg synes ikke, at heads-up poker gør sig godt på TV. Det gjorde det engang, og det var godt på NBC og gik mainstream, så det opnåede flere seere end andre shows.
Der var nogle, som gjorde dig opmærksom på, at du nu siger i din vlog, at mindre rake er bedre, mens du tidligere forsvarede PokerStars for at hæve raken. Kan du forklare det nærmere?
Dette har været enormt frustrerende for mig. Det er taget ude af sammenhæng, fra en vlog på 30 minutter, hvor jeg primært snakkede om rewards.
Nu har jeg skrevet en blog, hvor jeg forklarer det fuldt ud. Det var meget logisk og slet ikke kontroversielt.
Grundlæggende kan du have situationer, hvor det vil være bedre for en spiller og forbedre vinderchancerne ved at spille et spil med høj rake, end hvis han spillede et med lav rake og kun mod proer.
Jeg har selv set det ske. Jeg så en fyr, der spillede mod proer i et spil med lav rake, og han blev flået. Så gik han et andet sted hen, hvor raken var for høj, så proerne ville ikke spille det. Fyren tabte stadig, men det skete meget langsommere.
Så min pointe var, at set ud fra en tabende spillers perspektiv er der to fjender: raken og de vindende spillere. Hvis rake udelukker de vindende spillere som en forhindring, betyder det, at der er chance for, at pengene bliver i spillerens lommer i længere tid.