”Alex, kom og besøg mig i Ækvatorial Guinea, jeg kender steder, hvor vi kan spille poker, og jeg vil gerne have dig til at starte spillene og styre dem”
Svenske Alexander Stevic er kendt som manden, der vandt den første EPT-turnering nogensinde i 2004 i Barcelona.
Dengang lød førstepræmien på omkring €80.000, som blegner noget i forhold til nutidens præmiesummer – i år er der over en million euro til vinderen.
Det er dog ikke meget, man har hørt til den karismatiske svensker siden sejren for snart ti år siden. Han er sjældent med ved de store turneringer, men det betyder ikke, at han har droppet pokeren.
Faktisk er han stadig professionel spiller og rejser verden rundt for at spille cashgames. I et interview med PokerListings’ Fred Guillemot fortæller Stevic om at spille med diktatorsønner, mystiske rigmænd og mafiaen.
PokerListings: Er du glad for at være tilbage i Barcelona?
Alexander Stevic: Ja, det er jeg virkelig. Det var her, jeg vandt det første år, og nu er jeg tilbage ti år senere.
Det er gode tal – jeg kan godt lide nummer 1, jeg kan lide nummer 10, så jeg tænkte, at hvis jeg skulle vinde denne her, vil jeg blive pokerens Maradona (Stevic bustede dog på dag 3 som nummer 86 til €12.700, red.)
Så nummer 1 og 10 er dine lykkenumre?
Ja, lidt. Jeg kan godt lide tal. Jeg er lidt mærkelig. Jeg har mange lykkenumre. 29 er også en af dem.
I går var jeg på bord 29 og havde sæde 1, det var perfekt. Jeg er altid på udkig efter tegn.
Hvorfor 29?
Det er fordi, at jeg er vild med roulette. Det er et typisk nummer for folk, som spiller roulette, men jeg kan ikke så godt lide roulette længere – jeg har tabt for meget.
Jeg kan også godt lide tallet 11, og det har ikke noget at gøre med roulette, men det er jo dobbelt 1.
Det er ikke meget man kender til dig udover din sejr i 2004. Kan du fortælle lidt om, hvad du lavede efter sejren?
Efter at have vundet den første EPT blev jeg faktisk nummer tre i finalen i Monte-Carlo. Derefter spillede jeg mange turneringer i to år, men med meget lidt succes.
Og da det hurtigt kan blive dyrt at spille turneringer, når man ikke vinder, begyndte jeg at spille mere cashgames – hvilket også er mit speciale – så det har jeg spillet indtil nu.
Så du er stadig professionel pokerspiller?
Ja, men jeg prøver at finde utraditionelle steder i verden med private spil. Jeg er ikke så god en spiller, og de fleste unge fyre er bedre end mig i dag, så jeg prøver at finde steder, hvor det sværeste er at komme med i spillet.
Det er noget, som jeg er god til. Jeg møder de rigtige folk, bliver venner med dem, får nogle drinks, og så spiller vi poker.
Så hvilke former for spil spiller du i disse utraditionelle steder?
Vi spiller normalt Texas eller Omaha. Problemet er, at i casinoer er de gode spil de store spil.
Hvis man spiller $2/$4 Texas vil du komme til at spille mod de gode unge spillere. Men hvis du spiller $25/$50 Omaha, kan du komme til at spille mod dem med store spillere. Det er de spil, man skal gå efter.
Er du på udkig efter de bedste online pokersider? Se vores liste over de bedste pokersites med dansk licens her!
Her forestiller jeg mig nogle cashgames med mærkelige folk og pistoler under bordene…
Ja, det også. Jeg rejser – eller rejste – til meget mærkelige steder. For eksempel skal jeg til næste år til Afrika.
Ikke Marokko, for der tager alle hen i øjeblikket, men Madagaskar, Nigeria, Angola og Ækvatorial Guinea. Det er meget svært at komme ind i disse lande, men jeg har allerede arrangeret det med en ven.
Han er en koreansk entreprenør, men han er gode venner med sønnen af Ækvatorial Guineas præsident. Han er en virkelig diktator, så landet er ikke helt sikkert, men de spiller private spil og meget store. Så ja, jeg har en invitation.
Hvordan har du mødt disse spillere?
Jeg mødte ham ved pokerbordet en dag. Han var venlig og spændende, men også lidt mærkelig, så jeg spurgte ham, hvad han lavede i Afrika.
Han begyndte at fortælle mig om nogle af hans oplevelser, hvilket var meget spændende. Jeg ville gerne være venner med ham, så jeg inviterede ham på middag, hvor han sagde ”Alex, kom og besøg mig i Ækvatorial Guinea, jeg kender steder, hvor vi kan spille poker, og jeg vil gerne have dig til at starte spillene og styre dem”.
Han sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig om politiet, da han er venner med præsidentens søn.
Spiller du også poker med præsidenten?
Nej, nej, han er en seriøs mand. Hans søn er det modsatte. Jeg har ikke været der endnu, der er for meget malaria. Min søn blev født for lidt over et år siden, så jeg har ikke rejst så meget på det seneste.
Før det var jeg i Brasilien, hvor jeg også spillede nogle mærkelige steder. Nu har de en masse professionelle spillere, men da jeg var der for 5-6 år siden, var jeg den eneste pro, hvilket var lidt mærkeligt.
Ved de, hvem du er?
Ikke rigtigt. Jeg har sagt det til dem, da en af dem genkendte mig. De spurgte mig, hvor meget jeg vandt ved EPT Barcelona, jeg sagde €80.000, og de grinede bare.
Jeg fandt senere ud af, at disse fyre er meget rige. Den ene ved siden af mig så ud som om, at han ikke havde arbejdet en eneste dag i sit liv.
Du kan se det på hans hud. Jeg fik at vide, at hans bedstefar – eller noget i den retning – havde bygget Brasilia (Brasiliens hovedstad, red.), og at hans familie ejede det meste af Sao Paolo. Han var milliardær.
Bliver du nogensinde bange, når du spiller sådanne spil?
Nej. Faktisk er de bedste spil med mafiaen.
Ikke med nogen-og-20 gangstere, som kun har €20.000, for det er lidt skræmmende. Men at spille med de gamle, store mafiafolk, som har tjent masser af penge og formået at undslippe politiet i 40 år, det er sjovt.
De har opnået det, de har pengene, de vil ikke i problemer. Jeg kan godt lide at spille mod dem, da de smider penge væk.
Når du ikke er så god som de andre spillere, skal du finde de rigtige steder. Og du møder altid interessante folk, som tager dig med på eventyr…
