Theo Jørgensen skudt i benene

theo
Theo er heldigvis uden for livsfare.

Det var den danske pokerstjerne Theo Jørgensen og hans hustru, der natten til i dag blev udsat for et groft hjemmerøveri i deres hjem i Greve.

Under røveriet blev Theo Jørgensen skudt tre gange i benene og er nu indlagt – heldigvis uden for livsfare.

Theo Jørgensens kone var også til stede, da tre engelsktalende røvere maskeret med elefanthuer trængte ind i hjemmet, men hun er angiveligt uskadt, og det var hende, der efterfølgende alarmerede politiet.

Theo Jørgensen har tidligere fortalt vidt og bredt, at han aldrig ligger inde med kontante pengebeløb i hjemmet netop af frygt for hjemmerøverier.

Dette har de tre formodentlig udenlandske røvere angiveligt ikke været vidende om, og det frygtes, at de tre skud netop faldt, fordi røverne var utilfredse med det umiddelbare udbytte og forsøgte at presse flere penge ud af pokerstjernen.

- Jeg har snakket med ham, og han er selvfølgelig rystet. Men efter omstændighederne er han glad for at være i live, fortæller Theos gode ven, Gus Hansen, til ekstrabladet.dk.

Har det under omstændighederne godt

Senere på dagen udsendte Theo Jørgensen denne besked på Facebook:

Kære alle

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg er en forsigtig mand. Jeg har forberedt mig mentalt og praktisk på, at denne situation kunne opstå for at beskytte mig selv og min familie imod folk udefra. Jeg ved nemlig, at udenforstående kan have en misforstået opfattelse af hvor mange kontanter, jeg har i mit hjem. Jeg har alarmsystemer installeret, altid så få kontanter liggende som muligt og generelt taget mine forholdsregler. Det har det så desværre vist sig ikke at være nok.

Jeg har det under omstændighederne godt, og lige nu vil jeg fokusere på at tage mig af min familie, så vi kan komme igennem det her.

Ifølge Ekstra Bladet var udbyttet for røverne 2.000 Euro og 20.000 danske kroner.

Politiet har her til formiddag endnu ikke nogen konkrete spor at går efter, og de beder derfor offentligheden om hjælp til at finde gerningsmændene.

Ifølge ekstrabladet.dk beskrives de tre gerningsmænd som følger:

A. Mand - cirka 170-180 centimeter høj. Almindelig af bygning. Iført mørk jakke og grå bukser samt lyse sko. Bar på hvid taske/pose.

B. Mand - cirka 170-180 centimeter høj. Almindelig af bygning. Iført grå jakke med hætte og mørke bukser.

C. Mand - cirka 170-180 centimeter høj. Almindelig af bygning. Iført grå jakke, lyse/grå bukser og hvide sko. Medbragte formentlig en maskinpistol.

Oplysninger i sagen kan gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.

 

Artiklen opdateres...

Se også

assets/photos/_resampled/croppedimage12580-sofia-lovgren.jpg

PokerListings Awards: Interview med Sofia Lövgren

Den svenske 888poker-pro Sofia Lövgren har fået lejlighed til at fokusere endnu mere på poker efter en ny sponsorkontrakt.

23 Juli 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-0114-Manuel-Bevand.jpg

PokerListings Awards: Interview med Manuel Bevand

Den franske pro Manuel Bevand er blevet en meget vellidt spiller i pokersamfundet på grund af sin eftertænksomme personlighed og venlige sind.

22 Juli 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-Adrian-Mateos2013-WSOP-EuropeEV0725K.JPG

PokerListings Awards: Interview med Adrian Mateos

Den spanske WSOPE-vinder Adrian Mateos er blandt de nominerede i Rising Star-kategorien. Her fortæller han om sit fantastiske 2013 og hvad fremtiden byder på.

21 Juli 2014
assets/photos/_resampled/croppedimage12580-yngve-steen5.jpg

Yngve Steen: Stort pres for at levere resultater live

Selvom man er en succesfuld ung pokerspiller, kan man godt mærke presset for at lave resultater for at få det til at hænge sammen.

17 Juli 2014

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer