Lækre hoteller i Vegas: Aria Resort & Casino

CroppedImage_320_320__NWM-Optimized__NWM--36183.jpg
Aria Resort & Casino

Med WSOP lige rundt om hjørnet vil vi her på PokerListings.dk i løbet af de næste par uger give jer læsere en rundtur på nogle af de mest fashionable hoteller Las Vegas har at byde på. Vi begynder med det nyeste skud på stammen - Aria Resort & Casino.

Den 16. december 2009 åbnede MGM Mirage, der i forvejen ejer en stribe hoteller på The Strip, sit seneste hotel, Aria Resort & Casino, i Las Vegas. Aria er en del af det store kompleks CityCenter, der er kendt som verdens dyreste Casinokompleks, da det kom til at koste intet mindre end 11 milliarder at bygge. CityCenter fungerer på det nærmeste som sin egen by midt i Las Vegas.

Selve hotellet Aria hører bestemt heller ikke til i småtteri afdelingen. Hele 4,004 værelser, hvoraf 568 af dem er suiter, har det velrenommerede arkitekt firma Pelli Clarke Pelli fundet plads til på dette fantastiske luksushotel.

Luksus, luksus, luksus

Vil du forkæles inden, du skal ud og prøve kræfter med en WSOP Event, så bør du nok overveje Aria Resort & Casino. Selv standard værelserne er meget langt over den normale standard, man ser andre steder i verden.

De mindste værelser er 520-square-feet og har alt hvad hjertet kan begære af behageligheder. 42" fladskærm, oversize håndklæder, kæmpe senge og selvfølgelig overdimensionerede vinduer fra gulv til loft.

room-aria
Nice room

Hiver du en af de helt store præmier hjem på Rio under WSOP, så kan det være du får råd til at bo i en Aria Sky Suite næste gang, du skal besøge Las Vegas. Her er der så meget luksus og så meget plads at du nærmest ikke behøver at bevæge dig udenfor. Bare læn dig tilbage i dit boblebad og nyd livet.

En overnatning på Aria koster fra $199 i standard værelser og helt op til $7,500, hvis du vil bo i den ypperste luksus.

Middag og et show

Som kutymen er på de fleste hoteller i Las Vegas, så det praktisk talt muligt aldrig at forlade sit hotel. Der findes simpelthen alt, hvad man har brug for på en tur til Las Vegas. De fleste hoteller forsøger at overgå hinanden på det kulinariske område og her er Aria Resort & Casino ingen undtagelse.

Aria har 16 restauranter, 10 barer og en natklub. Af de 16 restauranter er ni af dem i den finere og dyre ende. Især restauranten Barmasa er værd at lægge mærke til. Det er den 3-stjernede japanske Michelin kok Masa Takayama, Aria har fået fat på, og det betyder smukke eksklusive japanske retter hver dag.

Når du har nydt dit måltid, så kan du jo valse ned i det smukke teater med plads til 1,800 personer og nyde Cirque de Soleils nostalgiske, men samtidigt kraftfulde Viva Elvis.

Er natten stadig ung for dig, så tilbyder Aria bestemt også noget for de festglade. Tre luksuriøse lounges og natklubben Haze burde være nok til at stille din sult efter fest.

Imponerende Spa område

De fleste oplever det i Vegas. En dårlig dag ved pokerbordene og man har virkelig brug for at komme væk fra det hele. Muligheden er enten at lege en bil og køre ud i ørkenen og nyde naturen eller simpelthen blive på hotellet og forkæle sig selv med en hel dag i Arias fantastiske Spa område.

aria-spa
afslappende og lækkert

Det er et kæmpe område på 80,000-square-feet med 62 individuelle behandlings rum. Her tilbydes alt, hvad der findes indenfor massage terapier og andet godt for kroppen.

Materialerne og designet i spa området er fantastisk og er med til at give en følelse af velvære og afslapning. Det er præcis det, du behøver, inden du igen skal tilbage og forsøge at vinde det WSOP bracelet.

Kasinoet

Det vigtigste har vi gemt til sidst. Der er selvfølgelig en grund til at du er kommet til Las Vegas og det er for at brænde lidt penge af på et af de mange kasinoer. Forhåbentlig er du en stabil pokerspiller og holder dig til dette færdighedsspil, men det er svært ikke at blive lokket af nogle af de andre hasard spil.

Aria har selvfølgelig også alt hvad hjertet kan begære af den slags i sit formidable kasino område. Et område der på imponerende vis bliver oplyst af naturligt lys. Noget man ser andre steder i Vegas.

Hele 150,000-square-feet er fyldt med spilleautomater, blackjack borde, roulette borde, craps borde og hvad der ellers findes i den dur.

Selvfølgelig har Aria også et pokerrum og det er endda et vældigt fint et af slagsen. 24 topmoderne pokerborde, hvor spillerne har muligheden for at spille Hold´em, Badugi, Omaha, Kina poker, Seven Stud og hvad man ellers har lyst til. Spillene varierer fra $1-$3 No-Limit og helt op til "Sky is the Limit".

Aria afholder også to $100 turneringer hver dag, så man lige kan få afprøvet sine færdigheder inden man skal over og slås mod de tunge pokerstjerner på Rio ved WSOP 2010.

Som noget helt nyt har Aria åbnet det spritnye "The Ivey Room", hvor high-stakes spillere fra hele verden kan sidde og spille de dyreste takster mod de største stjerner.

Læs mere i næste uge, når vi besøger Bellagio.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page