Byg dit eget pokerbord for under 1800 kr

DIYpokertable1

Er du en rigtig handyman og samtidig vild med poker, så kan du her se, hvordan du bygger dit eget pokerbord.

Så dyrt behøver det dog ikke at være. Vores gæsteskribent Jeff Kuronen har lavet en enkel guide til dig, som vil bygge dit eget pokerbord, inklusive billeder og detaljerede CAD-tegninger. Det kræver naturligvis, at du har hænderne skruet ordentligt på, og at du har en del værktøj ude i garagen.

Men du får til gengæld et lækkert bord, som dine kammerater helt sikkert vil være imponerede over – og samtidig sparer du en del penge, som du i stedet kan lade yngle ved pokerbordet.

Af Jeff Kuronen

Efter at have opbrugt adskillige billige sæt spillekort, bestemte jeg mig for på et tidspunkt for at investere i et sæt plastikkort.

I min søgen på nettet fandt jeg en god side, som solgte pokertilbehør, og i løbet af kort tid rettedes min opmærksomhed mod spillebordene i stedet for kort.

Her kunne jeg til min overraskelse se, at et bord af høj kvalitet kostede næsten 10.000.

Udover at jeg ikke kunne retfærdiggøre at bruge så mange penge på et bord, så var det samtidig på ca. 1 x 2,5 meter og dermed for stort til at passe ind i min lille kælder.

Derfor bestemte jeg mig for at bygge et selv. Dimensionerne blev på 1,2 x 1,8 meter, hvilket giver plads til otte personer om bordet.

Det tog ca. 25 timer og kostede $300 (ca. 1.800 kr.) at bygge det.

Det har du brug for:

Værktøj:

  • Løvsav
  • Boremaskine
  • Hulsav, 105mm for boremaskine
  • Båndpuder eller et andet slibeværktøj
  • Tang
  • Vatterpas
  • Hobbykniv
  • Skruetrækker
  • Hæftepistol

Materiale fra byggemarkedet

  • 2 krydsfinerplader 1220 x 2440 x 15 mm
  • Træskruer
  • Trælim
  • 8 t-bolte, 6 mm
  • Træbejdse
  • Foldbare ben
  • Stifter til hæftepistol

Øvrigt materiale, kan købes på nettet:

  • 8 store kopholdere
  • Copag Elite spillekort (valgfrit)
  • Vinyl (til railen)
  • Filtdug
  • Skummåtte (til spilleoverflade under filten)
  • Luksus skumplast (til railen)

Sådan bygger du bordet:

Først tegnede jeg alle linjerne op på krydsfinerpladerne (se CAD-tegningerne længere nede).

Brug løvsaven til at skære pladerne ud, og lav en slags ”holder” af noget gammelt træ som på billedet herunder. Dermed er det lettere at save de runde buer. Du kan også pudse efter med båndsliberen for at få hjørnerne runde.

Det behøver ikke at være perfekt savet, da kanterne bliver skjult af skumpolstringen.

 

 

 

Sådan ser tre af de udsavede stykker ud.

Næste skridt er at lime og skrue stykkerne sammen, så du får lavet ”railen”. Undgå at bruge skruer de steder, hvor kopholderne skal sidde.

Skru nedefra – overfladen skal være så jævn som mulig. Brug spartel, hvis der kommer huller.

Der er tre lag af krydsfiner i dette design til at give railen ekstra høj.

De to første lag er her vist med undersiden op ad – den øverste overflade skal være den store ”ring” af krydsfiner.

Her er den øverste overflade kommet på. Nu er den klar til at blive sat fast på spilleoverfladen.

Skru og lim de to ovale plader sammen. Herefter kan du også påsætte de foldbare ben.

Inden benene påsættes kan du eventuelt bejdse undersiden af bordet. Det gjorde jeg dog ikke, da de fleste alligevel ikke kommer til at se under bordet.

Hvis du vil have et ekstra lækkert bord, kan du også lave dine egne pen af træk. Da mit bord skulle være nemt at flytte, valgte jeg et bord med foldbare ben, som færdigt vejede 36 kg.

Sådan ser en grovmontering af bordet ud.

Sæt delene sammen med skruetvinger, så der kan bores huller til T-boltene. Dette gøres også, så railen kan afmonteres og rengøres eller hvis der er noget, som skal skiftes (f.eks. filten).

Brug en hammer til at få T-boltene ind i railens overflade. Det skal gøres meget lige, ellers får du nogle bump på railen.

Når T-boltene er på plads, skal du påmontere railen på spilleoverfladen ved hjælp af bolte og spændeskiver.

Derefter kan du bore hullerne til kopholderne, så du kommer gennem alle delene.

Herunder kan man undersiden af bordet, når hullerne er boret ud.

Så er den lette del overstået, og der skal nu påsættes skum og polstring på railen.

Skru railen fra spilleoverfladen. Bred skumplasten ud på gulvet og påfør lim på den øverste del af railen, hvorefter du lægger den ned på skummet. Sørg for at skumplasten kan nå rundt om railen.

Lad det sidde i en times tid med ballast på. Skær den store del inde i midten løst fra, så det er nemmere at arbejde med.

Put lim på siderne af railen og pak det ind med skumplasten som på billedet herunder. Du kan eventuelt fastspænde siderne mens det tørrer.

Gør det samme på ydersiden og skær det tilovers blivende skumplast fra.

Hvis det ikke hæfter ordentligt på railen, bør du lime det om igen.

Skær skummet op der, hvor kopholderne skal sidde. Brug en hobbykniv.

Herefter kommer turen til vinylen. Start med at hæfte dem i en side.

Det vil tage noget tid at få hæftet det på, og du kommer nok op at bruge 4-500 klammer.

Du har nok lidt ondt i hånden bagefter, men det er arbejdet værd.

Du vil nok opdage, at vinylen ikke er lang nok til at nå helt over på den anden side, som du også ser på billedet herover.

Det kan godt virke til at være et problem, men hvis du trækker i vinylen, får du faktisk strakt den over på den anden side. Hvis du har en kammerat til at hjælpe dig, bliver det en del nemmere.

Når du har hæftet vinylen fast på siderne, så kan du starte med buerne. Begynd midt på buen.

Sørg for at du strækker vinylen, så det kommer til at sidde så tæt som muligt. Hver ny hæfteklamme skal placeres midt i den største ikke-fastsatte sektion, indtil du har det ordentligt på plads.

Hæfteklammerne skal virkelig sidde tæt på hinanden som muligt. Det tager noget tid, og det kan blive nødvendigt at gøre det om og fjerne nogle klammer.

Så vær tålmodig og giv ikke op, da dette er virkelig det, som giver dit bord det rigtige look.

Vinylen vil krølle lidt, men det meste gemmes under bordet.

Det næste skridt er at skære midten af vinylen ud som set på billedet herunder.

Undgå at skære for tæt på kanterne og start i midten. Du kan altid skære mere fra, jo længere du kommer i processen.

Start med at hæfte siderne, og så gå over til buerne bagefter.

Husk at trække hårdt i vinylen, når du hæfter.

I buerne bør du også placere hæfteklammerne i midten af den største ikke-fastsatte sektion, indtil du har det ordentligt på plads.

Nu kommer det sværeste – at skære hullerne ud til kopholderne.

Vær forsigtig. Skær et kryds i midten af hullerne.

Begynd med et lille kryds, og så kan du udvide hullerne senere. Test om der er plads nok til kopholderne.

Hvis de går let i, så har du gjort det rigtigt.

Selvom det ikke er vist her og er valgfrit at gøre, kan man have lavet træringe til kopholderne. De sikrer, at kopholderne ikke bevæger sig.

Ringene sættes ned i railen under vinylen, før kopholderne sættes i. De passer også ned i det skårne kryds.

Så er det sværeste overstået. Nu er kun det lette tilbage.

Start ved spilleoverfladen. Put lim på overfladen og klister skummet på.

Det er måske ikke det vigtigste, men det gør overfladen klart mere lækker og komfortabel.

Når skummet er fastsat, så skær resterne fra.

Herefter skal du hæfte filten fast på bordet. Bred filtendugen ud over bordet, hæft dem fast, også omkring kopholderne.

Skær det overskydende fra ved kanterne og ved kopholderne.

Fastsæt railen til spilleoverfladen med de otte bolte sammen med spændeskiverne på undersiden, og så er du færdig.

Så er det tid til at spille og få et par drinks.

Se CAD-tegningerne her.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Pokerlistings 2013-02-27 05:54:29

Godt spørgsmål! Artiklen er oprindeligt skrevet af en amerikaner, og her på den danske redaktion har vi desværre ti tommelfingre, så vi har ikke selv prøvet at bygge bordet.
Hvis der er nogen, som har forslag til, hvor man kan købe dug og padding til railen, er man velkommen til at skrive om det i kommentarfeltet - dog helst ingen direkte links til online-butikker.

Hvor har du købt dug og det til railing 2013-02-26 12:12:02

Hvor er det billig

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse