Legende, ikon, stjerne. Det er et ord, som bruges i flæng om nutidens største pokerspillere i poker.Men det vil ikke være forkert at kalde Johnny Moss for disse ting. Han var nemlig den første superstjerne i poker.Han var så suveræn, at han vandt WSOP to år i træk, og så spillede han den mest legendariske heads-up nogensinde over fem måneders varighed og vandt millioner – eller gjorde han?
Det er 1949 i Las Vegas. Benny Binion, en mand med et ret tvivlsomt ry i byen, får en forespørgsel fra en millionær ved navn Nick ’The Greek’ Dandolos: Find en spiller, som har kvalitet og masser af udholdenhed til at organisere et spil.
Binion spørger manden, som han mener, er den bedste spiller i verden – Johnny Moss.
”Johnny, jeg har dette spil sat op til dig. Hvad vil du?”
”Forlade byen”, svarede Johnny Moss.
Men Moss endte med at ombestemme sig. Og godt for det, for hvis han ikke havde gjort det, ville der måske aldrig have været noget WSOP, og Moss ville aldrig have være blevet en pokerlegende.
Moss satte sig ned med Nick The Greek og spillede og spillede. Der var endda tilskuere. Først stod tilskuerne omkring bordet og kiggede. Senere stod de og kiggede ind af vinduerne på Horseshoe Casino for at få et glimt af de to spillere.Nick 'The Greek' Dandolos
Dandolos endte med at løbe tør for chips og sagde de berømte ord: ”Mr. Moss, I have to let you go”. Det var fem måneder efter, at de startede med at spille.
I fem måneder havde de spillet alle former for pokervarianter, og de tog kun pauser for at sove.
I mellemtiden havde Moss vundet mellem to of fire millioner (alt efter hvilken kilde, man tror på) fra Nick ’The Greek’ Dandolos.
Eye in the sky
Johnny Moss blev født den 14. maj 1907 i Texas. Han lærte allerede at spille poker, da han var 10 år gammel. Som teenager lærte de lokale kortspillere ham at deale fra bunden af bunken og mange andre tricks til at snyde modstanderen.
Men han havde samtidig en fantastisk observationsevne og hukommelse. De egenskaber fik han brug for i sin pokerkarriere.
Det hele startede dog med, at han var et såkaldt ”Eye in the Sky” på et casino, altså en person som holdt øje med, at spillene forløb korrekt.
Senere blev han så professionel pokerspiller, dog på et tidspunkt hvor det var ulovligt at spille i Texas. Han bar i øvrigt altid våben, hvilket der dog ikke var noget unormalt i på det tidspunkt.
I 1970 ramte poker for første gang overskrifterne i det amerikanske. Benny Binion, som på det tidspunkt lige var kommet ud af spjældet, inviterede de bedste spillere i landet til Las Vegas for at spille en turnering, som han i rigtig amerikansk stil kaldte World Series of Poker.
Moss blev dengang regnet som en af verdens bedste spillere, og han endte også med at vinde den første udgave af WSOP.
Ordet ”vinde” er dog nok ikke det mest korrekte her. Der blev spillet cashgame og ikke turnering, og de syv (!) deltagere stemte bagefter på, hvem der var den bedste spiller.
Ikke overraskende endte det i første omgang med, at alle spillere stemte på sig selv. Dog var der en anden runde af afstemningen, hvor man skulle stemme på den næstbedste spiller, og her vandt Moss.
Da WSOP vendte tilbage året efter, var det en rigtig turnering denne gang, men Moss vandt såmænd igen. Førstepræmien var på $30.000, og der var kun seks deltagere.
Det var i øvrigt den eneste gang helt frem til 2007, året efter hvor Jamie Gold vandt, at deltagerantallet i WSOP Main Event faldt,
Valgt til nyoprettet Hall of Fame
Benny Binion var dog meget optimistisk på WSOPs vegne og var ikke bange for at sige, at han forventede 20 deltagere til næste år.
”Det er endda muligt at komme op på 50, måske endda endnu mere end det”, lød hans spådom videre.
Det fik han ret i, og i 1979 rundede man endda 54 spillere i Main Event. Det år markedede også første gang, at en spiller fik en Royal Flush.
Johnny Moss vandt verdensmesterskabet igen i 1974, denne gang til $160.000. Han blev den første til at vinde turneringen tre gange, noget som Stu Ungar senere gentog.Benny Binion
I 1979 blev Moss optaget i pokerens nyoprettede Hall of Fame, i øvrigt sammen med Nick ’The Greek’ Dandolos.
Han vandt otte bracelets i karrieren og var med hvert år ved WSOP fra 1970 til 1994.
Da Johnny Moss spillede sit første WSOP i 1970 var han allerede 63 år gammel. Og han blev ved med at spille frem til sin død i 1995.
Derfor bliver han også kaldt ”Grand Old Man of Poker”. Hans øjne ville lyse op igen og opfange hver en bevægelse fra modstanderen, så snart han satte sig ved et pokerbord – selv på sine gamle dage.
Helt frem til 1990’erne var det stadig en hædersbevisning at tabe en stor pot til Johnny Moss.
Golfhustleren Moss
Moss var også kendt som lidt af en hustler, specielt i golf. Han vandt normalt, så han havde ikke svært ved at finde investorer fra underverdenen.
Men der var engang, hvor Moss spillede golf mod en ret talentfuld forretningsmand, og med kun et par huller tilbage var Moss langt bagefter.
”Jeg tror, at var nede med en kvart million inden de sidste par huller. Men i virkeligheden var det den anden, der var i problemer”.
Hvordan det? Moss backere kunne nemlig ikke lide at tabe og ville dræbe hans modstander.
Det gik dog således, at Moss faktisk formåede at indhente sin modstander med en birdie på det sidste hul. Forretningsmanden var dybt skuffet og sagde ”Moss, du er den heldigste mand på jorden”.
”Nej Sir, det er du”, svarede Moss.
Tabte millioner på terninger og heste
Golfhistorien er ikke den eneste sjove og barske anekdote om Johnny Moss. Engang han rejste rundt i det sydvestlige USA og Mexico, kom han med i et spil, hvor han fandt ud af, at hele rummet var sat op til at snyde ham.
Der var huller i væggen og loftet, så nogen kunne sidde og se hans kort. Da han opdagede det, tog han sin pistol frem og sagde, at manden bag væggen skulle vise sig.
”De troede, at jeg bluffede. Men jeg endte med at skyde fyren i røven”, har Moss fortalt.
Der er flere historier om andre spillere, som Moss har tvunget til at tage tøjet af for at tjekke for skjulte ledninger, inden han ville sætte sig ned og spille med dem. Få spillere sagde nej, for det var med en pistol i hånden, at Moss bad modstanderne om at strippe.
”Jeg tror, at jeg har fundet omkring 15 snydeapparater på nøgne mænd gennem årene”.
Som så mange andre pokerspillere havde Moss problemer med at holde på gevinsterne, da han spillede mange af dem væk på andre ting.
Han skulle angiveligt have tabt otte millioner dollars på terningespil og hestevæddeløb, indtil han endelig fik hold på det. Han har selv indrømmet, at han ofte mistede kontrollen, når han vandt, og endte med at tabe pengene hurtigt igen.
Moss blev først en rig mand, da han udelukkende fokuserede på poker. Hans status som pokerikon havde han dog i mange år.
Doyle Brunson sagde dette om Johnny Moss, efter han døde:
”Johnny var mere frygtløs, mere dedikeret og mere optaget af poker end nogen anden, jeg har kendt. Jeg lærte fra Johnny Moss, der var den bedste pokerspiller i verden på det tidspunkt. Så hvis jeg har haft en mentor, var det Johnny Moss”.
Et andet tilnavn, som Moss gik under, var Mr Ace-Ten. Selv i dag kaldes pokerhånden es-ti for en Johnny Moss, ligesom T-2 er en Texas Dolly.
Det er dog lidt ironisk ment, da A-T var den hånd, som Johnny Moss blev slået af i den afgørende hånd i WSOP Main Event i 1979. Han havde selv A-Q, men Bobby Hoff ramte en tier på river.
Måske ville Moss have været en endnu større pokerlegende, hvis det ikke var for tieren på river, og han var blevet fire-dobbelt verdensmester?
Epilog
Pokerspillere er notorisk gode til at lyve. Den store heads-up mellem Moss og Nick The Greek er en alletiders historie, men det er tvivlsomt, at den er sand.
Ikke kun detaljerne i den, men også om den duel overhovedet fandt sted. For hvis Benny Binion satte spillet op som en stor begivenhed, hvorfor er der ingen billeder af det? Det varede jo angiveligt i et halvt år!?
Tiden stemmer heller ikke, da Horseshoe Casino, hvor de skulle spille, åbnede først i 1952.
Ingen af spillerne har fortalt detaljer om duellen senere i deres liv, heller ikke i interviews, og Benny Binion har også siden hen fortalt, at hans hukommelse ikke var specielt god.
Men sandheden er, at vi aldrig finder ud af, om der virkelig var en heads-up i Las Vegas mellem to af verdens bedste pokerspillere dengang, som varede i et halvt år.
Historierne fra golfbanen og diverse hustler-spil rundt omkring ved vi heller ikke, om de holder vand.
Men med så god historier, er det så ikke ligegyldigt?
Opdatering
Efter denne artikel blev offentliggjort på PokerListings.com, fik vi et par henvendelser fra Doyle Brunson og pokerkommenatoren Jesse May omkring historien med den seks måneder lange heads-up.
