Dan Cates har ramt trips i tiere, men da Phil Hellmuth pludselig begynder at raise, kommer han i tvivl om sin hånds styrke og ender med at dumme sig.
Doug Polk, Dan Cates, Frank Kassela og Phil Hellmuth deltog forleden i TV-transmitteret heads-up-turnering, King of the Hill. Det var en del af Poker Night in America, som samtidig havde gjort et scoop ved at få de fire kendte navne til at spille en sådan turnering.
Det endte med, at Phil Hellmuth vandt turneringen og $200.000, endda ved at slå to så stærke heads-up-spillere som Polk og Cates. Vi ser her på en hånd, hvor Hellmuth formåer at læse Cates, der samtidig ikke er helt vågen.
Fra pre-flop til river
Det er den tredje og afgørende match i King of the Hill-finalen mellem Dan Cates og Phil Hellmuth. Vinderen får $200.000, taberen $0.
Cates har domineret Hellmuth i starten af finalen. Han sidder i øjeblikket med 165.100 chips foran sig, mens Hellmuth er nede i 34.900.
Blinds er 800/1600, og på knappen får Cates denne hånd: 5 5
Han raiser til 3.200, og Hellmuth kalder. Der er nu 6.400 i potten, og Hellmuth har 31.700.
Flop: 10 10 3 3 2 2
Hellmuth checker, Cates better 2.200, og Hellmuth kalder. Der er nu 10.800 i potten, og Hellmuth har 29.500 chips tilbage.
Turn: 10 10
Hellmuth checker, Cates better 7.600, men denne gang check-raiser Hellmuth til 19.600. Cates kalder.
Der er nu præcis 50.000 chips i potten, og Hellmuth har 9.900 bag sig.
River: 9 9
Hellmuth går lynhurtigt all-in, og Cates vælger forholdsvis hurtigt at folde med et irriteret ansigtsudtryk.
Hellmuth var ude i et kæmpe bluff med
Hvis Cates havde kaldt, ville han have vundet hånden og turneringen. I stedet formåede Hellmuth at komme tilbage i duellen og endte med at vinde det hele. Se hånden her:
Analyse
Hvorfor i alverden vælger en af verdens bedste heads-up-spillere – Daniel ’Jungleman10’ Cates – at folde en så stærk hånd på et så kritisk tidspunkt?
Tænkte han sig ikke om? Var Hellmuths bluff så veltimet, at der ikke var andet valg? Det prøver vi at se nærmere på her.
Pre-flop tager Cates en meget gennemsnitlig hånd, som dog er suited, og prøver at sætte pres på. Hellmuth har en bedre hånd med Q-Jo og kalder selvfølgelig.
Fra Cates’ synspunkt har Hellmuth en meget bred range. Da de spiller heads-up, vil Hellmuth forsvare sin big blind med mange hænder, også selvom han er ved at være short.Alt ser lovende ud for Cates på floppet.
Cates rammer top par, så da Hellmuth checker, er det logisk at checke. Han vil normalt have den bedste hånd og vil sikkert blive kaldt af dårligere hænder såsom to ruder, en treer eller toer, et mellemhøjt par eller to overkort.
Hellmuth skal omvendt kun betale 2.200 for at vinde 8.600. Dermed får han pot odds 4:1, hvilket er for godt til at opgive her.
Et mærkeligt turn
På turn kommer der endnu en 10’er, og Hellmuth checker igen til raiseren. Cates er selvfølgelig glad for turn-kortet.
Det er ikke et overkort, og det har forbedret hans hånd så meget, at han nu har overhalet overpar, selvom det er lidt usandsynligt, at Hellmuth ville have spillet J-J eller bedre på den måde.
Cates better selvfølgelig ud igen, og han placerer 7.600, så han kan sætte Hellmuth all-in på river, hvis han altså får et kald.
Men Hellmuth finder et overraskende træk frem fra arsenalet. Han check-raiser Cates men går ikke all-in og efterlader 9.900 bag sig.
Hvad er ideen med dette? Han prøver at få sit træk til at se stærkere ud ved ikke bare at gå all-in.
Dette er et check-raise, der siger ”du er velkommen til at kalde mig her med gode pot odds, så du ikke kan folde på river”.
Cates tænker nu, at han er oppe mod en monster-hånd som et par i treere eller toere, måske endda en bedre 10’er.
Omvendt er det muligt, at Hellmuth bare prøver at skubbe Cates ud af hånden, da det ikke er så sandsynligt, at han har en god hånd.
Der er også muligheden for, at Hellmuth semi-bluffer og har et træk til flushen.
Cates kunne også have valgt at gå all-in eller folde, men han ender med bare at kalde. Det er nok også den bedste beslutning, da Hellmuth stadig kunne folde, hvis Cates ville gå all-in.
Overser pot odds
På river gennemfører Hellmuth sit træk ved at gå all-in. Dette er et træk, som man også ser i short-stack Sit & Gos, hvor man altid kan gå all-in i visse situationer, men man skal gøre det i to trin.
Det giver din modstander chancen for at lave et (forkert) fold, som de ikke kunne gøre (på grund af pot odds), hvis du gik all-in med det samme.
Men tilbage til Hellmuth og Cates. Da Hellmuth går all-in, får Cates hele 6:1 i pot odds. Der er 60.000 i potten, og han skal kun betale 9.900 chips.
Rent matematisk skal Cates kun vinde 14% af gangene for at gøre et kald profitabelt, men han tænker slet ikke over det tal. Han folder med det samme.
Endnu en ruder har helt sikkert haft noget at gøre med hans beslutning, da han åbenbart har set det som helt umuligt, at Hellmuth laver et kæmpe bluff her. Og hvis han ikke bluffer, er der kun en enkelt hånd, som Cates kan slå.En dum beslutning af Dan Cates.
Et korrekt fold?
Lad os se på, hvordan Hellmuths range ser ud:
- Stærke hænder – 3-3, 2-2, 9-9, en tier, to ruder
- Bluffs – alle øvrige hænder
Af de stærke hænder er det kun T-4, som Cates kan slå, hvilket er en så lille del af de mulige stærke hænder, som Hellmuth kan have.
Så er Cates’ fold korrekt? Hvis han mener, at Hellmuth ikke er i stand til at lave et bluff som dette, er hans fold helt i orden, da der kun er én hånd i Hellmuths range, som han kan slå.
Turneringssituationen er også vigtig her. Hvis Cates kalder og vinder, er det hele slut, og han har vundet. Hvis han ikke vinder, dobler Hellmuth op til 69.800.
Det er dog en ret marginal beslutning at folde her og efterlade Hellmuth med 59.900.
Konklusion
Hellmuth viser, at han har et par tricks i ærmet. Han opsnapper, at Cates ikke har en specielt stærk hånd og får ham til at folde trips i tiere ved at signalere, at han har en meget stærk range.
Hvis Cates havde tænkt sig lidt mere om på river, ville han måske have fundet ud af, at Hellmuth i virkeligheden var i gang med et kæmpe bluff.