Den afgørende hånd ved EPT Barcelona havde det hele. Se den her og læs en analyse af, hvordan spillerne må have set hånden.
Den sidste hånd i en pokerturnering er ofte et set-up – altså en situation, hvor spilleren med den mindste stack tror, at han har den bedste hånd, men spilleren med den største stack har en lidt bedre hånd.
Sådan var det i hvert fald ved EPT Barcelona. Det specielle var her bare, at vinderen, Sebastian Malec fra Polen, ikke kun slog sin tyske modstander, Uri Reichenstein, efter et set-up – han fik snakket ham ind i det.
Læs mere om den spændende hånd her.
Fra pre-flop til river
Det er finaledagen ved EPT Barcelona Main Event, og vi nærmer os midnat efter seks timers heads-up. Sebastian Malec og Uri Reichenstein er de to tilbage, der spiller om titlen.
De er sikret €807.000, og der er yderligere €315.000 til vinderen. De kunne ikke blive enige om en deal.
Blinds er oppe på 300k/600k/100k, og stacks er ret lige. Malec har omkring 27 millioner, Reichenstein har 25,6 millioner.
Malec fylder op fra knappen, og Reichenstein checker fra big blind med denne hånd:
10
10
9
9
Der er altså 1,4 millioner i potten, og floppet falder:
Q
Q
J
J
6
6
Reichenstein better 800.000, men Malec raiser til 3 millioner chips. Tyskeren tager et minut og at bestemme sig, inden han kalder, og vi kommer til turn:
8
8
Denne gang better Reichenstein, og Malec better 5 millioner. Reichenstein har nu ramt sin straight men vælger bare at kalde.
Potten er nu på 17,4 millioner, og Reichenstein har 17,6 millioner bag sig.
River:
8
8
Reichenstein checker igen, men denne gang sætter Malec ham all-in. Der er 35 millioner i potten, og turneringen afhænger af, hvad Reichenstein nu gør.
Det tager ham præcis 2 minutter og 22 sekunder om at beslutte sig. Han kalder, men Malec har ramt nut-flushen:
A
A
3
3
Analyse
Det ender altså med et stort brag efter en laang dag på pokerkontoret. Vi ser her på hånden set fra Reichensteins synspunkt.
Hans modstander fylder bare op pre-flop. Dette giver ikke mange informationer om hans hånd, selvom han nok vil raise med par og esser de fleste gange.
Omvendt kan han også være interesseret i at skjule nogle af disse hænder.
Reichenstein har to forbundne kort (connectors). Der er ingen grund for ham til at opbygge en pot ude af position, så et check virker fornuftigt.
Floppet giver Reichenstein et straight draw, så han better ud. Hvis Malec ikke har noget, vil han bare folde, og Reichenstein kan vinde potten med et semi-bluff.
Men da Malec raiser, skal Reichenstein forsøge at vurdere sin modstanders range. Polakken kan have ramt to par med Q-J, Q-6 eller J-6, men der kan også være mange draws i den range, f.eks. K-T, T-8 eller to hjerter.
Men igen, nogle spillere raiser også med ingenting. Hvis Malec har en dame eller en knægt, vil han sikkert bare kalde.
Reichenstein har et godt træk til straighten, dog har han kun tre kort, der kan give ham nuts. Og siden Malec ikke raisede pre-flop, er det mindre sandsynligt, at han har ramt noget på boardet.
Actionkort på turn
Turn-kortet er et drømmekort for alle dem, der kan lide spænding. Reichenstein rammer straighten, og han kan nu kun slås af en flush, mens en konge kunne have givet modstanderen en højere straight.
At checke her er det korrekte træk. Hvis Malec er i gang med at bluffe, kan han måske lokke endnu et bet ud af ham.
Og polakken fortsætter da også med at være aggressiv og better yderligere fem millioner chips.
Flushen er kun en meget lille del af Malec’ range, og derfor kan Reichenstein aldrig folde til dette bet. Men tyskeren må være opmærksom på, at Malec herefter har en stack på størrelse med potten til at gå all-in på river med – ikke et godt tegn.
River-kortet 8♦ gør det lidt kompliceret for Reichenstein. På turn var det kun flushes, der kunne slå ham, men nu er der også fulde huse, der er bedre.
Q-Q, J-J og 6-6 er ikke så sandsynlige, da Malec så ville have raiset pre-flop, men omvendt er de ikke umulige.
Q-8, J-8 og 8-6 er også mulige, men det er dog et godt spørgsmål, om Malec kunne have raiset med dem på floppet.
Er straighten god nok?
Reichenstein checker igen, hvilket er helt ok, da han ikke vil få mange dårligere hænder end sin egen til at kalde, mens Malec måske bluffer eller checker bag med en dårligere hånd.
Men Malec går all-in, hvilket polariserer hans hånd maksimalt – enten har han en stor hånd eller bluffer stort.
Men se lige på polakkens linje først: Han limper pre-flop, raiser floppet, better 2/3-pot på turn og går all-in på river. Sådan vil man ikke spille top par.
To minutter og lidt skuespil senere ender Reichenstein med at kalde og taber heads-up. Det er dog svært at sige, at han laver en fejl.
I heads-up er en straight en stor hånd, og flushes er kun en lille del af modstanderens range – en range som samtidig var meget svær at definere pre-flop.
Man kan måske klandre Reichenstein for at mangle lidt live-erfaring her, da Malec er meget selvtillidsfuld og demonstrativ.
Vil han være i stand til at lave det samme skuespil, hvis han bluffede? Næppe, og det ærgrer Reichenstein sig sikkert over her bagefter.
Om ikke andet så slipper han da for at se på en modstander, der hele tiden snakker om at skulle på toilet!
Konklusion
To stærke hænder ramler sammen i en fantastisk hånd, og polske Sebastian Malec får overbevist sin modstander til at kalde.
Uri Reichenstein tager den forkerte beslutning med sin stærke hånd, og han burde måske have undgået at hoppe i fælden.