Ugens hånd: Kurganov taber med esserne i første hånd

Igor Kurganov
Igor Kurganov

Igor Kurganov rammer et set i esser på floppet, men George Danzer får en straight på turn og får modstanderen all-in. Kunne Kurganov have undgået katastrofen?

Takket være Global Poker League kan vi nu se nogle af pokerens bedste spillere i aktion hver uge – og endda med åbne kort.

Heads-up-duellerne er specielt interessante at følge, da man virkelig ser, hvor meget spillerne tænker over hver hånd. Når man ser de bedste spillere i verden mod hinanden, kan man se forskelle og ligheder i deres spillestile.

I sidste uge var der dog en duel mellem Igor Kurganov fra London Royals og George Danzer fra Paris Aviators, hvor man ikke fik lejlighed til at analyser ret meget på deres spillestile. Faktisk kunne man være gået glip af det hele, hvis man blinkede – så stærkt gik det.

Fra pre-flop til river

Det er uge 3 af Global Poker League og den første af tre dueller mellem de to tyskere Kurganov og Danzer, som repræsenterer henholdsvis London Royals og Paris Aviators.

De to spillere har hver især 50.000 chips fra start, og blinds er 200/400/40.

I første hånd er Kurganov i big blind, og han finder denne hånd:

   

Danzer raiser fra knappen til 1.000, og Kurganov re-raiser til 3.600. Danzer kalder, og der er 7.280 chips i potten.

Flop:      

Kurganov c-better med 1.890, og Danzer kalder. Der er nu 11.060, og begge spillere har 44.450 bag sig.

Turn:  

Kurganov better 6.800, Danzer hæver den til 15.730, og Kurganov kalder. Der er nu 42.520 i potten, og begge spillere har 28.740.

River:  

Kurganov checker, Danzer går all-in og Kurganov kalder.

Danzer viser     for en straight og buster dermed Kurganov i første hånd!

Se hånden her efter 27 minutter.

Analyse

Man kommer selvfølgelig til at se ret dum ud, hvis man mister alle sine chips i første hånd. Men lad os se på, om Kurganov havde en chance for at undgå dette.

Der er ikke noget usædvanligt pre-flop. Danzer raiser fra knappen med en udmærket hånd, og Kurganov prøver at opbygge en pot med den bedst mulige starthånd.

Danzer behøver ikke at opgive sin hånd på trods af raiset. Det er en god hånd, når han er position, han får gode pot-odds, og Kurganov kan jo raise med en bred range af hænder som A-4, 6-6 eller K-Q.

george danzer wsop lv
George Danzer

På floppet er Kurganov næsten uheldig med at floppe et set, da han får meget svært ved at få noget værdi ud af denne hånd. Alligevel c-better han med nuts, da han ville gøre det med næsten alle hænder i sin range.

Hvis Kurganov bare checkede med sin monster-hånd, ville Danzer hurtigt opdage det senere i hånden. Danzer har kun et gut shot, men Kurganovs bet er så lille, da han vil forsøge at beholde Danzer i hånden, så han har gode odds til at kalde.

Lad os se på matematikken. Pot odds er 4,85:1, hvilket ikke er helt nok til at forsvare et kalde med 14% equity (at man skal vinde en ud af syv gange).

Men der er også de underforståede odds, som man skal tage med i betragtningen, og det gør det værd at fortsætte for Danzer.

Begge vil maksimere gevinsten

Det viser sig at være det hele værd, da han rammer damen på turn og nu har en straight. Kurganov better stort denne gang, da hans modstander har kaldt det første bet.

Han håber samtidig, at hans modstander har forbedret sin hånd med damen. Den optimale hånd for Kurganov her vil være, hvis Danzer har K-Q.

På den anden side af bordet forsøger Danzer også at maksimere sin gevinst. Han tænker, at hvis Kurganov bluffer, vil han folde til et raise, og han vil næppe investere flere chips på river.

Igor Kurganov2013 WSOP Europe
Burde Kurganov have forudset katastrofen?

Derfor beslutter han sig for at raise for at gøre det muligt at vinde hele Kurganovs stack.

Lad os se på matematikken igen: Hvis Danzer kun kalder, vil der være 24.000 i potten og 37.670 chips bag begge spillere. Det betyder, at Danzer kun kan få Kurganov all-in ved at få ham til at kalde et stort over-bet.

Kurganov vil selvfølgelig have kaldt uanset hvad, da hans hånd er meget stærk, men Danzer skal jo tage hele modstanderens range i betragtning.

Efter et raise og kald på turn, vil pot odds være så uimodståelige, at det næsten vil være uundgåeligt, at Kurganov vil tabe hele sin stack.

Var det muligt at folde?

Når man ser denne match vil man nok spørge sig selv, om der virkelig ikke var en mulighed for Kurganov at undgå katastrofen på.

Kurganov Danzer
Kurganov tog nederlaget med et smil.

Men hvis man mener, at Kurganov burde have foldet her, så bør man huske på, at der kun er to hænder, der kan slå ham her på river: 5-3 og J-T.

Begge muligheder er ret usandsynlige og udgør kun en meget lille delaf Danzers range.

Hans range udgøres også af mange bluffs, men også stærke hænder som K-Q, 4-4, A-Q, A-K, selv K-K og Q-Q, vil også have tabt til Kurganovs esser.

Man kan ikke putte sin modstander på en bestemt hånd. Man kan kun sætte ham på en range, og et set i esser er meget stærke mod denne range.

Dog kan man stille spørgsmålstegn ved, om Kurganov virkelig troede på, at Danzer virkelig ville sætte hele sin stack over styr på river i den allerførste hånd med K-K, Q-Q, A-Q eller K-Q. De er trods alt ret dybe, og trods et fold her vil det stadig være muligt for ham at komme tilbage.

Godt nok er en spiller som Danzer kendt for at være meget tricky, men omvendt vil det også være ret usandsynligt, at han ville forsøge et kæmpe bluffnummer i den allerførste hånd. Kurganov og Danzer kender sandsynligvis hinanden godt, og måske kan det være det, der gjorde udslaget for Kurganovs beslutning.

Konklusion

Kurganov rammer nuts på floppet, men på turn er det hans modstander George Danzer, der pludselig rammer de nye nuts.

Med bedste starthånd og top set er det virkelig svært for Kurganov at undgå katastrofen, da J-T er sådan set den eneste realistiske hånd, som kan slå ham.

Men måske burde han have tænkt lidt på, at modstanderen næppe går all-in i allerførste hånd af duellen uden at have en monsterhånd.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page