Tony G: Poker er meget sjovere end politik

Tony G 4425

Europaparlamentarikeren Tony G har fundet ud af, at det ikke er nemt at være politiker. Han satser dog stadig på sin politiske karriere og kommer ikke til at spille meget poker.

Antanas Gouga, også bedre kendt som Tony G, er gået fra at være pokerens bad boy til medlem af Europa-Parlamentet.

Den åbenmundede litauer blev i 2014 valgt i sit hjemland, og han sidder nu i Bruxelles og kæmper ved forhandlingsbordet i stedet for pokerbordet.

I den forgangne uge var han dog tilbage på en af sine gamle hjemmebaner, Las Vegas. Først deltog han i Super High Roller Bowl og derefter i Big One for One Drop ved WSOP.

I begge tilfælde endte det uden gevinst, men til gengæld vandt han en anden mindre turnering på Aria-casinoet.

PokerListings mødte den karismatiske litauer under førstedagen af One Drop-turneringen og fik ham til at give sit besyv med om poker og politik.

PokerListings: Det er ikke meget, vi har set til dig ved WSOP de seneste par år. Nyder du at være tilbage?

Tony G: Ja, jeg har det sjovt. Jeg tabte en masse chips tidligere, men nu er jeg ved at lave comeback. Du ved, hvordan det er – man har det altid sjovere, når man vinder.

Tony G 4424
Nyder at være tilbage for en kort visit.

Jeg vandt en turnering på Aria. Det var dejligt. Jeg er bare glad for at have et par dage at spille i. Dette er en fantastisk velgørenhedsturnering, og det er bare dejligt at være her.

Hvor anderledes er din tilværelse i dag?

Det er meget anderledes. Jeg får ikke mange muligheder for at spille, så det er dejligt at komme tilbage og se de folk, som jeg har spillet med i mange år.

Det er dejligt at få en lille pause, da dette er nok min sidste turnering i lang tid. Jeg håber, at jeg kommer til at nyde det.

Følte du, at du havde brug for en pause fra poker? Du spillede jo meget tidligere.

Ja, helt sikkert. Jeg var udbrændt. Det er meget krævende at rejse rundt og spille. Jeg følte, at jeg havde brug for mere mening med livet og lavede derfor forskellige ting, blandt andet politik, som jeg stadigvæk er i.

Jeg kunne forestille mig, at jeg er den første politiker, som nogensinde har spillet denne form for turnering. Og jeg bliver nok også den eneste aktive politiker, som har gjort det.

Er der ligheder mellem poker og politik?

Ja, der er masser af bluffs. Og i politik er det ikke ligeså sjovt at gøre det, kan jeg godt fortælle dig.

Det hele er meget langsommere. Jeg er helt sikkert meget mere tålmodig i poker i dag. Politik lærer dig faktisk at være tålmodig i nogle af disse turneringer med dyb struktur.

Der er meget frustration i politik. I poker kan du i det mindste få et resultat og vinde. I politik er det meget svært at få et resultat. Jeg synes, at det er det værste ved politik, og det er nok det, som folk ikke kan lide om politik.

putin tony g
Tony G er nu del af det politiske spil.

Der er så mange negative ting relateret til politik. Poker er meget sjovere.

Men i det lange løb vil du så nok finde politik mere givende end poker?

Det er svært at sige. Det vil tiden vise. Jeg tror, at det er normalt, at folk i politik også spiller poker.

Jeg mener, at vi bare skal have normale mennesker i politik. Vi har ikke brug for folk, som er vokset op i politik og bare holder sig til partilinjen for at være sikker.

Vi bliver nødt til at ændre tingene lidt og gøre nogle fremskridt. Specielt i Europa, hvor det er kørt ret fast.

Hvad er din mening om Trumps seneste beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalen?

Han vil gøre Amerika beskidt. Jeg vil gerne gøre Amerika ren. Jeg synes, at det er sindssygt, at en præsident ønsker, at ens land skal være mere beskidt og ikke føre verden ind i fremtiden.

Antanas "Tony G" Guoga
Vant til at tænke fremad.

Fremtiden er et renere miljø. Sikker og bæredygtig energi. Solenergi og vindenergi. Vi burde lægge mange flere penge i udvikling af teknologi til bæredygtig energi.

Jeg håber, at Europa træder et skridt frem og investerer i fremtiden. Vi skal ikke gå tilbage til kul, som Trump gør.

Jeg tror ikke, at de unge i verden vil det, og jeg tror heller ikke, at de ældre vil det, da de vil give den næste generation en fremtid.

Jeg er meget vred over Trumps ideer om at gå baglæns. Vi bliver nødt til at tænke forud og bevæge os fremad.

Hvad mener du om situationen for poker lige nu? Er spillet i sund stand?

Der er naturligvis en masse udfordringer med bots, der er ved at være rigtigt gode. Det bliver en stor udfordring for online poker, men jeg kan se, at live poker går rigtig godt. Specielt et sted som King’s Casino, som bare bliver større og større.

Markedet for live-turneringer vil altid være stærkt, da der altid vil komme pokerspillere, som vil spille et par turneringer her og der.

Men online poker-branchen vil komme til at kæmpe mod mere intelligente maskiner og kunstig intelligens.

Så er dette den sidste pokerturnering, du vil spille i år?

Ja, det bliver den sidste turnering. I næste uge (denne uge, red.) tager jeg tilbage til Europa-Parlamentet og fokuserer på det. Jeg har stadig meget, jeg er involveret i.

Kings Casino
King's Casino i Rozvadov

Jeg tror dog, at jeg kommer til at spille One Drop ved WSOPE til november på King’s Casino. Derefter ved jeg ikke, om jeg kommer til at spille igen overhovedet. I hvert fald i et stykke tid.

Det afhænger af, hvad der sker i politik. Det har virkelig været sjovt at være tilbage, må jeg dog sige…

[Phil Hellmuth afbryder interviewet]

Phil Hellmuth. Det er så godt at have Tony tilbage. Han er god for spillet, spillet har brug for Tony G.

PokerListings: Jamen han sidder lige og siger, at han nok ikke kommer til at spille igen…

Phill Hellmuth wsopapac5
Phil Hellmuth

Tony G: I et stykke tid! Man kan jo aldrig vide, men man kommer jo til at spille sin sidste turnering på et eller andet tidspunkt. Det afhænger af, hvad der sker i politik.

Der er nok nogle positioner, hvor man ikke får mulighed for at spille. Jeg ville gerne have en top-postion, hvor jeg stadig har mulighed for at spille en turnering i ny og næ.

Hellmuth: Hvis han har det sjovt, så vil han spille.

Tony G: Måske.

Hellmuth: Nu siger jeg det: Hvis Tony G spiller partypoker Premier League, vil jeg også spille.

Tony G: Sådan skal det lyde.

PokerListings: Tak Tony.

Tony G: Selv tak

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page