Sådan spotter man tells: Jake Cody bruger sine instinkter

jake cody 2013

I anden del af vores serie om reads i live-turneringer fortæller Jake Cody om, hvorfor han valgte at lave et meget stramt fold i en situation, hvor han havde ramt top par på floppet.

Har du nogensinde tænkt over, hvordan de bedste pokerspillere formår at træffe de rette beslutninger i svære situationer?

Det har vi i hvert fald. Så når vi nu har muligheden for at spørge en af spillets bedste om, hvordan han eller hun kom frem til den beslutning, så gør vi det.

Forleden fik vi lov til at høre Chris Moneymaker fortælle om en speciel hånd mod en aggressiv Chris Oliver, og denne gang fortæller Jake Cody om en situation ved EPT Barcelona i 2013.

På dag 2 var han ude i en duel mod den canadiske pokerpige Xuan Liu, der med et finalebord ved PCA året før havde vist, at hun var en særdeles kompetent spiller.

Cody raisede fra første position og beviste bagefter, hvordan selv en hyper-aggressiv spiller kan lave et meget stramt fold. Se videoen her af situationen.

Noget føltes anderledes

Jake Cody er kendt for at spille meget aggressivt, men alligevel vælger han at være ultra-stram her trods at have ramt top set. Og han var endda ikke engang i tvivl:

For at være ærlig, så er de fleste af mine reads mere et instinkt end som for eksempel i en film, hvor en klør sig på næsen, når de er specielt svage eller stærke.

Xuan Liu aces
Xuan Liu virkede anderledes med esserne på hånden.

Du spiller med en bestemt modstander i et stykke tid, og når man så kan mærke at noget føles helt anderledes end normalt, kan det betyde, at de enten er ekstremt stærke eller svage.

Det er normalt ikke noget midt i mellem, enten bluffer de eller har en meget stærk hånd.

Bluffede ikke

Jeg havde spillet med hende i et stykke tid og vidste, at hun spillede ret stramt pre-flop, så jeg forventede ikke, at hun ville komme efter mig i dette spot overhovedet. Boardet ramte hendes calling range pre-flop rigtig godt.

Hvis hun bare havde kaldt, ville jeg måske have tabt endnu et bet senere i hånden, men jeg kunne ikke lide hendes raise på floppet.

Hun overrepræsenterer sin hånd. Hun kunne have gjort det med A-Q eller med et set, men det er lidt mærkeligt at gøre det med esser, da du blokerer nogle af de stærkere hænder som A-K.

Der er ikke mange hænder, jeg kan fortsætte med, kun hænder der er stærkere end esser. Jeg har præcis den hånd, som hun kan få værdi fra.

Det var en kombination af flere ting. Jeg lavede et continuation bet på 2200, hun raisede til 6700, hvilket er lidt til den høje side.

jake cody
Man kan komme langt på gode instinkter.

Jeg tænkte over mit read på hende pre-flop, og hvordan hun ville spille hånden mod mig. Jeg havde et lidt vildt image, så jeg forventede ikke, at folk spillede meget tilbage mod mig, med mindre de havde en god hånd.

På et board som dette så et raise mere ud som at være for værdi end et bluff, så jeg syntes faktisk dengang, at det var et ret let fold.

Hvis jeg husker korrekt, havde jeg faktisk sat hende på et set i stedet for esser. Hvis hun raiser med esserne der, så ville hun helt sikkert også raise med et set.

Svært at forklare

De faktorer, der fik mig til at folde, var: Begge vores pre-flop ranges, hendes opfattelse af mig og min opfattelse af hende, størrelsen på hendes raise, og så nogle ting i hendes opførsel.

Der var ikke noget specielt i hendes opførsel, men der var noget i mit instinkt, der sagde det. En god del af det at læse folk foregår på det ubevidste niveau, så det er svært at forklare.

For at udvikle det instinkt skal du holde øje med hver hånd ved hvert showdown, da du så kan se, hvordan folk har tænkt undervejs.

Det har mere at gøre med, hvad de gør med deres hænder end deres ansigt, da de fleste spillere er klare over, at deres ansigt kan afgive tells, men de tænker sjældent over deres hænder.

jake cody 2013 2
Mere en matematik-fyr.

Alle prøver på at have et poker face, men de ser ikke på resten af kroppen. Det gælder specielt for hobbyspillere, ikke så meget professionelle som Xuan Liu, selvom de også kan afgive tells.

Hænderne og åndedrættet er det vigtigste i tells. Hvis man begynder at ånde dybere, er det fordi de bliver spændte, og så er det ikke så sandsynligt, at de bluffer.

Omvendt er poker så vildt, og alle har deres unikke ting, som man ikke rigtigt kan give gode råd om. Hvis to spillere laver den samme bevægelse eller noget andet, kan det betyde to forskellige ting, da alle er unikke.

En succesfuld kombination af instinkt og teori

Jeg ser på hver spiller ved bordet og studerer deres vaner. Jeg kan selvfølgelig ikke se det hele, og hvis du studerer to spillere i en hånd kan du ikke holde øje med dem begge samtidig, men jeg prøver at få så meget information som muligt.

Jeg laver endda noter om spillerne ved bordet, hvis der er noget interessant, som jeg måske kan bruge senere.

Jeg tror, at min succes i poker kan tilskrives, at jeg har et godt mix af instinkter og teori. Jeg er mere en matematik-fyr, end folk tror.

Jeg er sikker på, at alle kan lære at læse modstandere, det er hundrede procent. Nogle har et naturtalent for det, men alle kan udvikle deres egenskaber i det.

Faktisk vil jeg sige, at jeg har lært at læse folk af mine erfaringer og ikke på grund af et naturtalent. Jeg læser helt sikkert folk bedre end for fem år siden. Faktisk burde man være bedre til alt i poker i forhold til for fem år siden.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page