Lex Veldhuis havde hele sin bankroll på spil, da han deltog i High Stakes Poker.
Her kom han i første hånd ud i en legendarisk duel mod selveste Doyle Brunson.
Kan man kalde en modstander ned med en marginal hånd, når han har skudt tre tønder, og du ikke har et read på ham? Måske.
Men kan man gøre det, når modstanderen er en af de mest legendariske pokerspillere nogensinde, og man samtidig har hele sin bankroll på spil? Det bør ikke anbefales…
Men sådan gjorde den hollandske pro Lex Veldhuis i det legendariske TV-show High Stakes Poker. Og modstanderen var ingen ringere end pokerens bedstefar, Doyle Brunson.
Brunson var ikke begejstret. Den ældre mand med cowboyhatten havde tabt lidt over $90.000 mod et par i toere.
Denne specielle hånd ser vi på i vores serie om live-reads, hvor vi beder Lex Veldhuis fortælle om situationen.
Lex Veldhuis: Den eneste fejl, jeg lavede i den hånd, var at have rødt tøj på i et TV-show, og det gør jeg aldrig igen.
PokerListings: Hvad? Hvordan kan det være en fejl?
Lex Veldhuis: Fordi det ser meget sløret ud på TV og ser generelt forfærdeligt ud. Men alligevel bliver jeg ofte spurgt til denne hånd.
Det interessante ved denne hånd er, at på dette tidspunkt havde jeg næsten hele min bankroll på bordet, og jeg var i stand til at lukke det ude og foretage beslutninger kun baseret på fakta, hvilket er noget, jeg er meget stolt over.
Tag ikke fejl, det var helt uansvarligt af mig at gøre dette – at tage alt, hvad jeg ejede til bordet. Jeg var så klar på at spille for det hele.
Der har ellers været snak om i mange år, at alle i disse spil er staked. Men det er ikke sandt?
Nej.
Det var du i hvert fald ikke?
Korrekt. Det var ret sent om aftenen, og jeg var lige kommet til bordet. Jeg havde tabt $200.000 dagen forinden, og der var kun en times spil tilbage. Ikke kun den aften, men hele den sæson var der kun en time tilbage af.
Så da jeg satte mig, spurgte jeg, om de ville spille højere, da jeg syntes, det var et ret blødt bord, og jeg ville vinde mine penge tilbage.
Alle sagde ok til det, men så tog Doyle sin straddle tiilbage, som han havde placeret inden vi blev enige om højere stakes. I øvrigt havde jeg ikke spillet en eneste hånd mod Doyle før.
Så altså ingen historie mellem jer?
Ingen historie, ja. Jeg vendte mig mod ham og sagde: Jeg har hørt, at du er en gambler, og nu tager du din straddle tilbage?
Så jeg kaldte ham lidt en pussy, så helt fra starten var der lidt spændinger mellem os.
Vil du sige, at det var seriøst eller mere en joke?
Det var en af de situationer, hvor kynisk europæisk humør kolliderer med amerikansk humor. Hvis du holder masken, når du laver sjov, så kan de godt blive lidt utilpas.
Det var også vigtigt her, at Doyle havde vundet de sidste 15 TV-shows i træk. Jeg ved, at han var meget stolt over sine præstationer og ville gerne opretholde det ry.
Det fede ved live poker er, at du kan tage alle disse små stykker information og bruge dem i en hånd.
Var han nede på dette tidspunkt?
Ja, en lille smule, men han kunne komme i plus ved at vinde to mindre pots. De spillede $200/$400, og så foreslog jeg, at vi spillede $500/$1000, hvilket også var tre gange højere, end jeg havde spillet før.
Hvorfor ville du det?
Det virkede som et godt spot for mig at gøre det. Det eneste problem var, at Phil Galfond sad overfor mig.
Jeg havde Tom Dwan til højre for mig, hvilket er et mindre problem, end når han sidder til venstre, og jeg ville ikke gå så meget i klinch med Daniel Negreanu, da han har rigtigt gode reads på mig.
Men jeg var sikker på, at Eli Elezra, Doyle Brunson og David Benyamine ville reagere på en ung og rapkæftet europæer.
De har spillet i disse høje spil så længe, at de næsten tager det personligt, når der kommer en ny, ung fyr til bordet. Det er faktisk meget normalt.
Forstå mig rigtigt her, jeg siger ikke, at de er dårlige. Alle tre er virkeligt gode spillere og jeg har stor respekt for dem, men jeg troede på, at de ville reagere negativt til min form for spil.
Så jeg var glad for min placering og det hele, men det var stadig et stort sats. Det kan jeg ikke løbe fra.
Det var en dum beslutning at tage så stor risiko.
Så du kunne have gjort det af med din karriere på tre minutter?
Ja, men jeg var 25, så måske ikke. Jeg ville stadig have meget tid til at komme igen.
Men jeg havde provokeret Doyle for at tage sin straddle tilbage, og i den efterfølgende hånd lagde jeg selv en straddle. Doyle limper, og det gør han nogle gange med store par.
Han er kendt for at spille aggressivt post-flop, så han mikser det med at limpe pre-flop, hvilket jeg synes er rigtig godt. Mod en spiller som mig vil han måske fremkalde et raise eller et skub med et stort par på den måde.
Men jeg raiser, og Doyle kalder, og det siger mig med det samme, at han har en dårlig hånd. Hvis han limp-raiser, vil han være stærk, men med dette kald viser han, at han er irriteret, og at han vil gerne ud i en pot med mig.
Floppet går check-check. Jeg checker bag, da hvis jeg better, vil han folde alle de hænder, som jeg har slået. Og desuden kan han bluffe mig ved at check-raise, da dette flop ikke rigtig rammer en hånd, som ville have gjort det til $11.000 pre-flop.
Derfor besluttede jeg mig for at kontrollere potten, for hvis han check-kalder, så har jeg et problem. Jeg forventer ikke at slippe afsted med et tre-tøndet bluff efter alt det snak, jeg lige havde lavet. Så hvis Doyle har noget, så folder han ikke til mig.
På turn kommer en knægt. Det passer til Doyle?
Ja, og han better ret stort, men samtidig har jeg også en knægt i min range. Jeg var ret forvirret over størrelsen på bettet.
Jeg tænkte, at hvis han havde en sekser, ville han lave et lille bet for at holde es-høj-hænderne i potten, og hvis han har en stærk hånd, vil han også bette lavt, da han ikke vil have mig til at folde.
Hvis han har en knægt, vil han måske bare checke for at se, om jeg laver et forsinket c-bet. Så hans bet passede ikke til en hånd i hans range, og jeg tror, at jeg altid bør kalde.
Jeg har vist svaghed, men min svage hånd slår stadig en masse af hans hænder, da han ikke rigtig repræsenterer noget.
Var der noget i hans opførsel, der gav der noget information?
Ingenting overhovedet. Jeg har slet ingen reads.
Fireren på river fuldender et straight draw.
Ja, og han better igen, $60.000. Så på turn repræsenterer han en knægt eller bedre, og nu vil han repræsentere en straight?
Det er selvfølgelig muligt, at han better på en straight draw på turn. Men jeg tror ikke, at han ville gøre en treer, firer eller sekser til et bluf, så jeg er ikke bange for disse.
Så er spørgsmålet, hvilken hånd han limp-kalder pre-flop med. 4-5 eller 6-5 ville have ramt, men jeg tror, at han så ville have bettet mindre på turn, da han vil holde mig i hånden.
Han har ikke 2-5 eller 3-5, da han ikke vil limp-kalde $11.000 med disse pre-flop, og han ville have checket på turn for at komme til river.
J-5?
J-5 kan være i hans range, men hvis han better stort på turn, vil jeg kun kalde med en bedre knægt, mens jeg vil folde alle mine floats. Det var hans bet-størrelse på turn, der afslørede ham.
Så det er den afgørende fejl?
Hvis han havde bettet $14.000 på turn og pot på river, så ville jeg nok have foldet. Det var de to pot bets, der afslørede det.
Han prøvede nogle tricks og bettede stort. River-kortet var faktisk det perfekte kort for ham til at bluffe med, men det gav ikke mening.
Men jeg vil stadig ikke kalde det en fejl. Måske havde han læst mig ganske korrekt som svag, og derfor prøvede han at skubbe mig ud af hånden.
Du siger, at du ikke har et read på Doyle, men lægger du generelt mærke til fysiske tells?
Meget. Men det afhænger af situationen. I highroller-turneringer ser du f.eks. ofte spillere, der bare sidder og stirrer på hinanden i to minutter.
Nogle gange undrer jeg mig over, om de overhovedet ved, hvad de kigger efter? Er det bare for at få den anden til at føle sig utilpas, eller har det virkelig noget at gøre med hånden?
Personligt stirrer jeg ikke på folk ret lang tid ad gangen. Men jeg tror på, at der er mange små og vigtige ting, man kan spotte.
For eksempel ved WSOP var jeg klar til at folde til en fyr, som havde bettet på river, og jeg havde vist bare tredjehøjeste par. Så kom der en servitrice forbi, og han kigger mod hende. Det er mangel på koncentration.
Hvis han havde en bedre hånd, bør han have været fokuseret, da hånden ikke er slut endnu. Jeg kunne raise ham, og så ville have haft en svær beslutning.
Men når han bare kigger væk for at se efter en tilfældig person, betyder for ham, at hånden er slut, så det kan kun være et bluff. Jeg kaldte, og han havde dame-høj.
Disse små ting er meget vigtige, men Doyle er rigtig god til at beskytte sig mod dette. Han ville ikke være nået så langt, hvis han ikke kunne.
Og dig selv?
Jeg har selv bemærket et tell, som jeg tidligere lavede ret ofte. Når jeg havde 3- eller 4-bettet preflop og fik et kald, ville jeg skubbe potten i dealerens retning. Jeg vil kun gøre det, hvis jeg bluffede.
Jeg var så at sige allerede ved at sige farvel til mine chips. Det stoppede jeg med.
Hvilken rolle spiller alder i dette?
Generelt siger man, at ældre spillere bluffer sjældnere, men det er ikke altid sandt. Jeg kan huske en fyr i 70’erne, som fuldstændig smadrede mit bord ved at lave 4-bets og overbets.
Unge spillere er normalt meget solide, hvilket de har lært online, men de mangler de sociale egenskaber. De kender matematikken, men de kender ikke spillets dynamik og lægger dårligt nok mærke til, hvad der sker omring dem.
Jeg spillede engang $100/$200 i et privat spil. På et tidspunkt var jeg all-in, og jeg kunne se min modstander stirre på boardet og lave hovedregninger.
Jeg lavede lidt sjov ud af det og viste ham mine kort. Jeg holdt dem op i omkring fem sekunder, men han lagde ikke engang mærke til det. Så fokuseret var han.
Han var rigtig god online, men han havde ingen fornemmelse for det sociale aspekt i poker.
