Høivold: Hellmuth dårligst i HSP
Norske Høivold tabte $200 000, klarede sig alligevel bedre end Phil Hellmuth og fandt sin nye kone, da han stillede op i High Stakes poker.
Som den første nordmand nogensinde i High Stakes Poker mødte der Andreas Høivold noget af et line-up, da han satte sig klar ved bordet i det prestigefyldte cash game show.
Gus Hansen, Daniel Negreanu, Phil Hellmuth, Phil Ivey, Dario Minieri og Tom Dwan var alle klar til at rive nordmanden rundt i manegen.
Han fik et nogle timer ved bordet, hvor han efter eget udsagn spillede dårligt og tabte omkring $200 000.
- Jeg var i princippet helt død med tanke på at jeg ikke floppede så meget som et par i de 4-5 timer jeg spillede, men jeg burde have spillet bedre og mere aggressivt, fortalte Høivold PokerListings.
Det var danske Gus Hansen, der tog Høivolds sidste penge, da Høivold rammer en dame på turn med AQ og de to ender all-in. Desværre for Høivold havde Gus allerede ramt to par.
Selvom Høivold forlod bordet relativt hurtigt, så gik det endnu hurtigere for Hellmuth, som Høivold på ingen måde var imponeret over.
- Phil Hellmuth spiller ikke verdens bedste cash game. At limpe på knappen med AQ, når der er foldet til ham er helt skørt. Det samme gør sig gældende i turneringer for den sags skyld. Det skal dog siges, han var lidt uheldig i to potter, hvor han løber ind i et par stærke hænder og selv sidder med en stærk hånd.
Når Phil Hellmuth ikke imponerede Høivold, så gjorde Daniel Negreanu det til gengæld.
- han spillede meget mere poker end han tidligere har gjort i HSP. Jeg var til at starte med tilfreds med at have ham bagved mig, men det viste sig at han spilllede meget bedre end i tidligere sæsoner.
På trods af det dårlige resultat i programmet fortryder Høivold på ingen måde, at han stillede op.
- Jeg fortryder ingenting. Det var en god investering for mig. Havde det ikke været for HSP, havde jeg ikke fundet min nye fantastiske kone (Vicki Ann Sims).
Måske er der noget om snakken med held i kærlighed og uheld i spil alligevel.
Kommentarer
0Ingen kommentarer endnu