PokerListings har spurgt spillere og personale om, hvad de specielt husker European Poker Tour for.
Mandagens finalebord ved EPT Prag afsluttede en æra for European Poker Tour. Det var nemlig den sidste EPT-turnering nogensinde efter 12 år.
Siden den første EPT i Barcelona i 2004 har der været flere mindeværdige øjeblikke gennem de 115 turneringer.
Der var dengang, hvor Vicky Coren-Mitchell vandt sin anden EPT-turnering, og man husker måske også EPT Grand Final i 2009, hvor Pieter de Korver vandt den største gevinst i turneringens historie på €2,3 millioner.
Slottet Hofburg i Wien vil sikkert stå tilbage som det smukkeste sted, som EPT er blevet spillet i, og Sanremo vil være kendt som stedet, hvor nye stjerner som Jason Mercier og Liv Boeree fik deres gennembrud.
Der har også været øjeblikke, som man helst vil glemme, såsom da Constant Rijkenberg endte med at sælge for mere end 100% af sin action – og vandt EPT Sanremo – eller da Ivan Freitez blev en upopulær vinder ved Grand Final. Eller hvad med dengang, hvor bevæbnede røvere skabte kaos ved EPT Berlin?
Os danskere husker helt sikkert dengang, hvor vi var EPT-kongerne med tre sejre i træk, og da der var glade dage i Casino Copenhagen.
Men lad os høre fra dem, der har været en del af EPT-cirkusset:
Liv Boeree, vinder af EPT Sanremo 2010:
Mit mest mindeværdige øjeblik var selvfølgelig, da jeg vandt EPT San Remo. Det var et øjeblik i mit liv, som ikke kan sammenlignes med noget andet.
Celina Lin, Team PokerStars Pro:
Det må være min første EPT-turnering, hvor jeg sad på TV-bordet sammen med tre EPT-vindere! Lad os bare sige, at det var et svært bord at spille på, men det var fantastisk at se på TV året efter. Det gav mange gode minder.
Daniel Negreanu, overraskende nok ikke EPT-vinder:
Mit mest mindeværdige øjeblik var en fjerdeplads ved EPT Grand Final på et utroligt hårdt finalebord for en turnering, der ikke var en high roller. Det var meget sjældent at se et bord fyldt med velkendte proffer i et kæmpe felt, og det var en ære at være en del af det.
Jeg var uheldig med at tabe en stor pot mod Johnny Lodden med QQ vs hans 99, og Steve O’Dwyer endte med at vinde det.
Felipe ’Mojave’ Ramos, første brasilianer til at cashe ved en EPT:
Jeg har haft mange sjove oplevelser med EPT, både alvorlige og sjove…inklusiv at være den første brasilianer til at cashe samt at komme på et TV-bordet. Og så var der dengang, hvor jeg delte værelse med Jason Mercier ved EPT London, og han kom på finalebordet i High Rolleren men var løbet tør for tøj den sidste dag.
Han spurgte mig: Kammerat, hvor er den lykkebringende jakke, du har? Kan jeg låne den? Den jakke bringer så meget held, at jeg vil give dig en andel, hvis du garanterer, at jeg vinder. Så sagde jeg: Tag den anden her! Ha-ha! Selvfølgelig gik han hen og vandt, så dette var det sjove minde.
Men jeg tror, at det mest mindeværdige øjeblik ved EPT var da jeg var på TV-bordet på dag 3 af PCA og lavede et hero call med Q-høj og sluttede øverst i chipcounten. Det betød, at jeg var på toppen af mit spil og ikke bare en nystartet pro med passion for spillet.
Jason Mercier, vinder af EPT Sanremo i 2008:
Mit største øjeblik i EPT var, da jeg spillede mit første EPT i 2008. Det var min første tur til Europa, og jeg glædede mig bare til at spille turneringen.
Heldigvis for mig vandt jeg det hele og tage titlen ved EPT Sanremo.
Bertrand ’ElkY’ Grospellier, vinder af PCA i 2008:
Mit mest mindeværdige øjeblik ved EPT var klart min sejr ved PCA i 2008. Det var min første turneringssejr live og starten på alt for mig. Dette øjeblik ser jeg stadig klart for mig.
Fatima de Melo, Team PokerStars Pro:
Mit første år ved PCA havde jeg det virkelig sjovt ved en velgørenhedsturnering, hvor ’Tony Almeida’ fra serien ”24” ikke havde en anelse om, hvordan man spiller poker, men alligevel vandt omkring 20 hænder i træk. Jeg kunne ikke stoppe med at grine (man skulle nok have været der…).
Men under EPT’er har jeg generelt nydt pokeren, som der blev spillet, og de venner, jeg har mødt. Leo Margets specielt, hun er en veninde for livet! Og Vanessa Selbst, der ofte banker mig i tennis. Men også min gamle værelseskammerat Lex Veldhuis, der har lært mig, hvad poker virkelig handler om, og som jeg betragter som familie.
Ikke at forglemme de to belgiske tvillinger Mattias og Cristophe de Meulder, som har så meget energi, og jeg husker den altid for den intense tid, vi havde sammen af den hollandsk/belgiske version af Survivor.
Sidst, men ikke mindst, PokerStars’ personale, som gennem årene altid har fået mig til at føle velkommen, uanset hvor jeg var ved en EPT.
Så jeg vil sige, at det ikke har været kun om pokeren, men meget om de folk, som er og har været en del af det.
Andre Akkari, WSOP-vinder:
En af mine største drømme har været at vinde en EPT, men det skete desværre ikke. Jeg husker Monte Carlo i 2015, hvor jeg troede, at nu skete det.
Jeg blev nummer 23 og spillede mit bedste poker nogensinde efter et dybt løb i FPS, og samtidig kom jeg på finalebordet i Shark Cage. Det var en fantastisk uge, men desværre vandt jeg ikke.
Pokerrummet, hele atmosfæren, det er noget, jeg kan huske i dag, når jeg lukker øjnene.
Howard Swains, PokerStarsblog.com:
Jeg fik et telefonopkald engang, hvor jeg arbejdede på en avis i London. Jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i at spille en pokerturnering i Wien, hvilket var en del af det her nye noget, European Poker Tour.
Vi taler om sæson 1, og selvom jeg aldrig har været en god spiller og aldrig ville have gået dybt, så var det virkelig specielt.
Jeg skrev en artikel om turneringen, og efter det kontaktede PokerStars mig og spurgte, om jeg ville arbejde for dem. Og så gik det ellers slag i slag derfra…
Robin Scherr, PokerStarsblog.de:
PCA-festen i 2011 med Kerry Rowland-koncert fra fantastisk. Festen var i en stor sal, som var helt fyldt, og det virkede som om alle dansede. Den bedste fest i EPTs historie, uden tvivl.
Rick Dacey, kommunikationsmedarbejder hos PokerStars:
Jeg vil sige, at det var et personligt højdepunkt for mig at overvære de strandede forhandlinger om en tre-vejs deal ved EPT Prag i sæson 9.
Ramzi Jelassi, som endte med at vinde, var meget direkte ved at sige, at han følte, at han var den bedste spiller og havde størst chance for at vinde. Det var ikke arrogance, bare et resultat af, at han havde dobbelt så mange chips som Boyaciyan og mange års erfaring.
Jelassi var parat til at lave en deal, men han ville ikke give nogen equity. Græske Sotirios Koutoupas var blandt de tre sidste efter bare to live-cashes. Det var enorme penge for en amatørspiller, og han var nok parat til at afgive noget for at få en deal, men den sidste spiller ved bordet, hollandske David Boyacayin, var simpelthen for grådig.
Koutoupas tilbød at afgive ret meget, men det var ikke nok, og stemningen blev ret anspændt. Koutoupas virkede til at være ret sur, og efter en times forhandling sagde han: ”Ramzi siger nej, så jeg spiller. Lad os spille. Lad so gamble”.
Han blev ikke kun nummer to til €510.000, men han endte også med at vinde EPT Deauville og slog Eugene Kachalo til en gevinst på €610.000, der samtidig gav ham førstepladsen på listen over de mest vindende græske spillere.
Edgar Stuchly, præsident for EPT:
Det er svært at vælge et øjeblik, da der har været så mange store øjeblikket gennem årene. Men hvis man ser på en stor præstation, så var det stort at vinde en EPT Main Event, men at Vicky Coren-Mitchell blev den første og eneste til at vinde to turneringer vil altid være et af mine højdepunkter.
Set fra et personligt synspunkt vil jeg også huske, hvordan vi formåede at smelte EPT og de mindre nationale tours sammen i 2012, og hvordan de formåede at vokse og udvikle sig.
Mit yndlingsminde vil dog altid være fyldt med de utrolige og talentfulde folk, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med gennem årene – og jeg forventer mange flere af disse øjeblikke i det næste kapitel af vores live-events.
Lee Jones, kommunikationsdirektør hos PokerStars:
Jeg husker første gang jeg så Salle des Etoiles på Monte-Carlo Bay i Monaco, fyldt med pokerborde til EPT Grand Final og lysene fra havnen i baggrunden. Jeg tænkte: Dette er det smukkeste pokerrum nogensinde. Det var et uforglemmelig sted for en pokerturneringer, og jeg glemmer aldrig mit første syn af det.
James Hartigan, kommentator for EPT Live:
Mit mest mindeværdige øjeblik fra EPT var da jeg faktisk spillede en EPT. Det var min første oplevelse med touren i februar 2005, da jeg var inviteret som journalist til at spille EPT Deauville Main Event.
Jeg elskede oplevelsen, men kom kun til dag 2. Inden jeg bustede, eliminerede jeg en løs-aggressiv spiller ved mit bord, som jeg oplevede som en kæmpe donk. Jeg kaldte hans all-in med AQ, han viste KJ.
Es-høj holdt. Jeg gav min modstander hånden, og han gik. En af PokerStars-medarbejderne kom så over til mig og sagde: ”Du har lige slået ElkY ud!” Mit svar: ”Hvem?”
Jeg er stolt af at sige, at jeg nu ved, hvem han er!
Thomas Hviid, redaktør for PokerListings.dk:
EPT Grand Final i 2013 var en stor oplevelse at være med til at dække. Atmosfæren i Monte-Carlo er bare helt speciel, og det var året, hvor finalebordet bestod af Negreanu, Mercier, Lodden, O’Dywer og flere andre kendte proer. Jeg cashede endda ved presseturneringen, hvilket var mit første live-cash – rart at kunne sige, at det skete i lige netop Monte-Carlo.
Den nok mest spøjse oplevelse kom i lufthavnen i Nice. Jeg var tilfældigvis med samme fly som Boris Becker, og da vi kommer ud i området, hvor man henter bagage, var der en masse råb og sang ude fra ankomsthallen. Pludselig åbnes dørene, og omkring 100 mennesker vælter ind i hallen og løber lige hen mod os.
Boris Becker blev helt bange, da han måske troede, at de var kommet for at se ham. Men de løb bare lige forbi ham og os andre og videre ind i terminalen, men jeg glemmer aldrig hans ansigtsudtryk i situationen. Det viste sig, at det var det lokale fodboldhold fra Nice, som var kommet hjem efter at have sikret sig fjerdepladsen og en Europa League-plads i den franske liga.
Dirk Oetzmann, international redaktør for PokerListings:
Jeg var i Berlin, hvor min tidligere freelancer Christian opdagede en buffet udenfor presserummet, som han omgående gik om bord i med en appetit som en rigtig underbetalt medarbejder. Han delte nyheden med sine kolleger, så i løbet af få minutter var der kommet store huller i buffeten.
Desværre viste det sig, at buffeten kun var for TV-folkene. Skiltet med den oplysning var vist blevet overset. Omkring 90 sekunder senere var der en dame fra TV-holdet, som kom og skældte os journalister ud med eder, som jeg ikke kan gentage her.
Hun var uden tvivl den mest rasende kvinde, siden Kleopatra fandt ud af, at Caesar havde noget kørende ved siden af. Jeg var ikke del af skandalen, men alligevel fik jeg et stempel af PokerStars’ kommunikationsdirektør, da det var min freelancer, der startede det. Det stempel sad på mig i mange år.
Epilog: Der var også et røveri det år. En af røverne havde efterladt fingeraftryk, da han syntes, at det var for usejt at have gummihandsker på, så de blev hurtigt pågrebet. Hvis hende damen fra TV-holdet havde talt med dem forinden, ville de aldrig have forsøgt at stjæle slik fra børnene.
Hvis du selv vil dele dit bedste minde fra EPT, er du velkommen til at gøre det i kommentarfeltet herunder.
