Dansk pokersite satser på web-tv

En ny pokerportal, GR8poker.com, har set dages lys.

Sidens satsningsområde er daglige nyheder og indslag på web-tv, mens der samtidig leveres et unikt overblik over de skrevne danske og udenlandske pokernyheder.

Bag siden står som investorer Holger Kristiansen og den professionelle pokerspiller Theo Jørgensen.

Holger Kristiansen har tidligere som markedschef i Tipstjenesten (Danske Spil) præsenteret danskerne for oddset, mens han i 1999 lancerede Danmarks største fodboldwebsite - bold.dk. I 2001 stiftede han Bet24, som i dag ejes af MTG (TV3s ejere).

Theo Jørgensen vil som en af Danmarks absolut bedste pokerspillere stå som garant for sidens pokerfaglige niveau. Han skriver i sin blog på siden om livet som professionel spiller og er også involveret i de redaktionelle beslutninger.

"Via en samarbejdspartner får vi leveret alle skrevne danske pokernyheder, hvilket giver et enormt redaktionelt overskud til at blive Danmarks bedste til at producere web-tv. Vi har studier både i København og i Silkeborg, hvor vi vil invitere relevante gæster ind til en snak. Det er for eksempel oplagt at invitere Erik Jensen, talsmand for Casinoforeningen, og Frederik Hostrup fra Ordrup pokerklub ind til en snak om dommen i Landsretten. Og da de begge har indvilliget, så er der lidt at se frem til for vores brugere," siger Sune Holst, redaktør på GR8poker.com.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page