Zinno og Kitai viste klassen i fin GPL-premiere

Anthony Zinno
Anthony Zinno var dagens mest stabile med to andenpladser.

Den store pokersatsning Global Poker League fik sin længe ventede debut i går, da de 12 hold dystede for første gang mod hinanden.

Det hele blev sendt live på Twitch i et stort opsat show med gæster i studiet, interviews, og kommentering af de to professionelle pokerspillere Griffin Benger og Sam Grafton.

Generelt forløb premieren ganske fint, selvom GPL-bagmanden Alex Dreyfus ganske sikkert ville have set et højere seer-antal på Twitch-streamet. Omkring 5.000 seere fulgte med de første timer, hvor der dog samtidig var lidt tekniske problemer, og seerantallet steg da man nåede til de amerikanske hold.

Cates tog fejl af sine kort

Ved de virtuelle pokerborde var det Antony Zinno, Jason Wheeler og Davidi Kitai, der spillede deres respektive hold i spidsen efter de første to 6-Max Sit & Gos.

Cates AK Urbanovich AA
Daniel Cates røg hurtigt ud af første heat efter denne cooler.

Zinno fra Las Vegas Moneymakers var dagens mest stabile med to andenpladser, mens Davidi Kitai fra Paris Aviators og Jason Wheeler fra New York Rounders hver især vandt én og fik en tredjeplads i den anden.

De øvrige heat-vindere var Mike McDonald (Montreal Nationals) og Raiden Khan (Hong Kong Stars).

Til gengæld var det en skidt dag for highstakes-legenden Dan ’Jungleman’ Cates, der i sit første heat røg ud som den første med A-K mod Dzmitry Urbanovichs esser. I andet heat dummede han sig ved at overspille J-8 i en situation, hvor han bagefter forklarede sig med, at han spillede noget cashgame ved siden af og troede han havde A-9…

Dermed er Zinnos Las Vegas Moneymakers i spidsen sammen med New York Rounders for den amerikanske konference, mens Kitais Paris Aviators fører den europæiske:

GPL Americas

1. New York Rounders - 10 point
2. Las Vegas Moneymakers - 10 point
3. Montreal Nationals - 9 point
4. Sao Paulo Mets - 4 point
5. Los Angeles Sunset - 3 point
6. San Fransisco Rush - 0 point

GPL Eurasia

1. Paris Aviators - 10 point
2. Hong Kong Stars - 9 point
3. London Royals - 6 point
4. Rome Emperors - 6 point
5. Moscow Wolverines - 5 point
6. Berlin Bears - 0 point

I aften og i morgen aften kører Global Poker League igen med heads-up-dueller. Sådan ser de ud:

  • Randy Lew/Hong Kong Stars vs Sergey Lebedev/Moscow Wolverines
  • Dan “jungleman” Cates/Berlin Bears vs Bertrand “ElkY” Grospellier/Paris Aviators
  • Timothy Adams/Rome Emperors vs Justin Bonomo/London Royals
  • Olivier Busquet/LA Sunset vs Darren Elias/Sao Paolo Mets
  • Martin Jacobson/Montreal Nationals vs Anton Wigg/San Francisco Rush
  • tba/New York Rounders vs tba/Las Vegas Moneymakers

Livestream fra Global Poker League kan følges fra klokken 18 dansk tid herunder:

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page