Zach Elwood: Pas på med at afgive tells pre-flop (video)

Optimized NWM Daniel Negreanu 2015 WSOP Main Event Day 7 6

Hvis en spiller snakker eller griner pre-flop, kan det være et tegn på, at spilleren har en dårlig hånd. Se her hvordan du selv undgår det, og hvordan du kan udnytte det.

Zachary Elwood er kendt for at være ekspert i at analysere tells i poker, altså den form for kropssprog vi viser, når vi spiller poker.

Han har skrevet bogen ”Reading Poker Tells and Verbal Poker Tells”, og på det seneste har han lavet en video-serie om emnet, Reading Poker Tells.

Her giver Elwood PokerListings læsere et indblik i, hvad det kan betyde, når en spiller snakker, griner og/eller smiler pre-flop.

Af Zachary Elwood

Denne artikel beskriver et generelt mønster i kropssproget hos mange hobbyspillere og viser nogle klips fra mine video-kurser. Videoerne er fra rigtige cashgames og turneringer ved Chicago’s Windy City Poker Championships.

Inden floppet har spillere med gode hænder et par gode grunde til at være mere stille og opmærksomme. Disse grunde er:

IMG 3941
Et afslappet kropssprog kan være tegn på en dårlig hånd.

Spillere med stærke hænder er mere fokuserede på situationen og deres modstandere. De vil maksimere værdien og tænke over den bedste mulige måde at spille hånden på (Spillere med dårlige hænder har ikke den samme motivation).

Spillere med stærke hænder vil ikke tiltrække sig opmærksomhed. Derfor er instinktet at virke diskret, og dette viser sig ofte i form af mere normal stoisk opførsel.

I lighed med den forrige grund vil spillere med stærke prøve at gøre potten stor. De vil ikke spilde en god hånd ved at komme til at skræmme en modstander væk.

Af den grund vil man kunne udlede, at spillere, som snakker, griner og smiler i starten af hånden, har en dårlig hånd.

Holder du øje med spillernes opførsel pre-flop – og spotter spillere, som har en tendens til dette med svagere hænder – kan det hjælpe dig på flere måder. Du kan f.eks. vælge at raise en modstander lidt mindre end normalt eller kalde med lidt svagere hænder, end hvad du normalt gør.

Herunder kan du se en video med eksempler på disse former for kropssprog hos en pre-flop raiser. Videoen er en samling af klips fra min poker tells video-serie.

Kropssprog hos kaldere og checkere

Denne form for kropssprog er faktisk til større hjælp, når der er tale om non-agressors (spillere som kalder og checker pre-flop) end når det er raisende spillere.

Hvad er grundende til dette?

Denne form for kropssprog hos pre-flop raisere er kun hjælpsomt, så man kan udelukke hænder som AA, KK og måske QQ. Det er fordi, at selv med stærke hænder som JJ og AK er mange spillere ret ambivalente. Floppet vil primært definere, hvor god hånden er.

Det betyder, at det er primært AA og KK, som spilleren ikke vil opføre sig på denne måde med. Mens spillere som er oppe mod et raise med JJ, TT, AK og AQ har en beslutning at foretage senere.

De fleste spillere med denne form for hænder vil tænke: ”Bør jeg raise her? Bør jeg bare kolde? Eller skal jeg måske folde?”. De har beslutninger foran sig, og denne tankeproces gøre dem mere stille og tænksomme og mindre afslappede i deres kropssprog.

Af disse grunde vil kropssprog som snak, grin og smil være mere effektiv med hensyn til at udelukke (eller gøre mindre sandsynlig) en række stærke hænder.

Hvis en spiller f.eks. raiser, og en anden spiller kalder ret hurtigt bagefter samtidig med at han siger noget eller griner, er det mindre sandsynligt, at den anden spiller har en hånd som TT eller højere, AK eller AQ. Med disse hænder vil han være tilbøjelig til at være mere opmærksom på situationen og dermed mere stoisk, også selvom han bare besluttede sig for at kalde.

Herunder kan du se nogle klips med eksempel på non-agressors, som snakker, griner og smiler inden floppet. Dette gælder også for efter floppet, så vi har inkluderet et par klips med dette.

Et par forbehold

Et par advarsler omkring dette kropssprog: dette er bare generelle mønstre. De er typiske for mange spillere, og de vil være nyttige for dig, når du bemærker det hos bestemte spillere. Med andre ord bør du have en god grund til at stole på disse mønstre hos spillere, før du tager en beslutning om at bruge det.

Desuden vil disse mønstre mest være tilfældet for uerfarne og hobbyspillere, hvilket gælder generelt for informationer om tells. Jo mere erfaren en spiller, desto mere sandsynligt er det, at hanvil prøve at lave et reverse tell eller prøve at balancere det (altså vise denne form for kropssprog med både stærke og dårlige hænder).

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse