Younas Rønhoff på vej mod WPT-titel

wpt logo

De otte finalebordsdeltagere ved WPT National Copenhagen er fundet, og Younas Rønhoff sidder med næsten 40% af chipsene.

Som forudset var der spænding fra første hånd, da de 29 tilbageværende spillere mødtes til Dag 3 først på eftermiddagen på Casino Copenhagen.

21.000 kr. til nr. 27 og 0 kr. til nr. 28 var garant for en eksplosiv åbning, hvor Morten Nielsen med den absolut mindste stak var naturlig favorit til at blive en af de to boblere.

Med solidt, defensivt spil gjorde han dog alle forudsigelser til skamme og kæmpede sig tilbage i kampen – og så endte han alligevel som en form for bubbleboy, da han måtte forlade turneringen som den sidste før finalebordet.

Defensivt spil kan man derimod ikke beskylde Martin B. Hansen for. Han begyndte dagen som 4. sidste mand, men efter gentagne allins – også før boblen var sprængt – lykkedes det ham at spille sig helt frem til finalebordet, hvor han indtager 3. pladsen.

Når hverken Morten Nielsen eller Martin B. Hansen røg ud inden pengene, måtte det jo nødvendigvis blive nogle andre.

Larsen og Stormoen med tomme lommer

Det gik ud over Dan Larsen, der allerede efter ti minutters spil røg ud, efter han ellers havde været godt inde med K Q mod Anders Fraulunds K T på floppet 9 7 Q. Fraulunds frelsende spar kom dog allerede på turn, og så var det exit, deagledan.

Egentlig bubbleboy blev Frederik Stormoen, der ellers var begyndt dagen med en chipstack omkring average. Først blev den imidlertid næsten halveret, da han måtte folde turn i en pot mod Helge Rahbæk.

Martin Bjerring Hansen
Online-hajen Martin B. Hansen er godt med fremme på finalebordet.

Derefter samlede han AQ op og øjnede chancen for at sende Martin B. Hansen ud, da denne gik allin. Hansen havde dog QQ på hånden, og da floppet præsenterede den sidste dame, var Stormoen pludselig shortstack.

At det bestemt ikke var Stormoens dag blev understreget kort efter, da hans sidste chips røg til midten preflop med AJo mod Rasmus Vejstrup Larsens A4o. Bordet viser yderligere to firere, og så er der farvel til Stormoen.

Finalebordet er fundet

Godt syv timer tog det alt i alt at får reduceret de 29 mand til de otte, der mødes senere på dagen til finalebordet, og selv om der naturligvis var stort mandefald blandt favoritterne, så er der blevet plads til de dominerende spillere fra turneringens første dage.

Chipleader efter Dag 1, Simon Nybo var dog tæt på at smide det hele på gulvet lige inden finalebordet, da han røg i infight med Younas Rønhoff.

Begge sad på kæmpestakke og efter et preflop-raising battle, havde de skabt en pot på knap 2,4 mio. chips. Nybo kunne vende AKo, mens Rønhoff sad med damerne. Bordet blankede totalt, og mens Rønhoff fik travlt med at stable sin overlegne chipleaderstack, var Nybo reduceret til nærmest ingenting.

Shortstacken røg til midten kort efter, da Nybo fik 8 8 på hånden mod Niels Meibom-Larsens K K. Denne gang var dealeren dog noget bedre stemt over for Nybo og langede fem spar over disken til en split pot.

Mens Simon Nybo derefter tog sig puster, blev Morten Nielsen endelig sendt ud, så finalebordet endte med at tage sig således ud:

  1. Younas Rønhoff 2.300.000
  2. Helge Rahbek 993.000
  3. Martin B. Hansen 647.000
  4. Niels Meibom-Larsen 569.000
  5. Anders Rasmussen 558.000
  6. Anders Fraulund 494.000
  7. Allan Sandgaard 290.000
  8. Simon Nybo 172.000

Du kan følge finalebordet live fra kl. 13.50 på Kanal Sport.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse