Ydmyg neglebar-ejer vandt $888.888 i Crazy Eights

Optimized NWM hung le
Hung Le og familien. Foto: WSOP

Hobbyspilleren Hung Le vidste godt, at han skulle have heldet på sin side for at vinde $888 Crazy Eights, og heldet tilsmilede ham også i den grad.

De seneste år har WSOP gjort meget for at tiltrække de store masser til Las Vegas ved at lave nye turneringer med lavt buy-in.

The Colossus, Millionaire Maker, Monster Stack er alle kommet på programmet med stor succes indenfor de seneste år.

I år var det den 888poker-sponsorerede Crazy Eights-turnering, der debuterede med et buy-in på $888 og en førstepræmie på $888.888.

Ganske passende fik den en ”crazy” slutning til sidst.

Hung Le, en far til fem fra Ohio, tog til Vegas for at prøve lykken, og han kunne tage tilbage med sin første live-sejr og en livsændrende gevinst i bagagen.

- Han var for god til mig

Der er altid noget fascinerende over, når en underdog slår både varians og adskillige professionelle i en stor pokerturnering.

 

Hung Le 2
Hung Le håbede på heldet.

53-årige Hung Le er født i Vietnam men boet i USA i over 30 år. Han er indehaver af en neglebar, hvor to af hans fem børn arbejder.

Le spiller af og til $1/$2 cashgame på det lokale casino, men valgte at prøve sig af i Vegas i forbindelse med Crazy Eights-turneringen. Og den vandt han.

Heads-up var han oppe mod den amerikanske pro Michael Lech, der forsøgte at styre hobbyspilleren med meget aggressivt spil. Til slut var det dog et satset kald fra Le, der afgjorde det hele.

På et board med A T 4 8 check-raisede Lech all-in. Le tænkte lidt over det og valgte så at kalde, selvom han kun havde et par i toere.

Men han havde ret i sit kald, da Lech kun havde Q-J for en gutshot draw. Den ramte han ikke på river, og dermed vandt Hung Le.

Vinderen var ikke for fin til at indrømme, at han lukrerede meget på at være heldig i turneringen, specielt i heads-up mod Michael Lech.

- Det var den eneste måde, jeg kunne slå ham. Han er for god til mig.

- Han var meget aggressiv. Han ved, hvordan man spiller floppet, og hvis jeg prøver at spille floppet mod ham, kan jeg ikke slå han – han er for god, lød det ydmygt fra Hung Le.

Vandt heldigt med Q-3

Le kom ind på et hårdt finalebord, hvor der udover Michael Lech var et par velkendte proer i form af bulgarske Dimitar Danchev og den dobbelte bracelet-vinder Loni Harwood.

hung le3

Michael Lech gjorde det af med dem begge, mens hobbyspilleren Le holdt sig i baggrunden.

Derfor kom Lech ind til heads-up med en stor føring, men det hele ændrede sig, da Le forsøgte at bluffe all-in med Q-3 i klør. Hans all-in blev kaldt af Lech med A-T, men Le ramte endnu en treer på river, så han pludselig sad med chipleaden.

Den holdt han fast i i yderligere 45 hænder, inden han altså lavede det vilde kald med et par i toere.

- Jeg kom til Las Vegas for at prøve lykken. Jeg har fem børn. Vi er en familie fra den lavere middelklasse. Vi arbejder hårdt. Dette er livsændrende penge for os, sagde Hung Le.

Danskerne hurtigt ude

Med 1.667 spillere og en turbo-struktur var der ikke plads til at vente alt for meget på de gode hænder, så der var høj varians indblandet.

Mens variansen var med Le, var den til gengæld ikke med de danske spillere. De ni spillere, som havde kvalificeret sig via 888pokers live-satellit på Casino Copenhagen, røg alle ud inden pengene.

Sådan endte finalebordet i $888 Crazy Eights:

1

Hung Le

US

$888.888

2

Michael Lech

US

$401.888

3

Dimitar Danchev

BUL

$297.888

4

Rafael Yaraliyev

US

$222.888

5

Henry Grunzweig

US

$167.888

6

Loni Harwood

US

$126.888

7

Aurelien Guiglini

FRA

$96.888

8

Yang Zhang

CHN

$74.888

Du kan selv spille dig adgang til WSOP eller andre live-turneringer ved at kvalificere dig online på 888poker.

Du kan skabe din egen konto på 888poker ved at klikke her.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse