WSOP-stjerne arbejder stadig som servitrice

elisabethhille

Norske Elisabeth Hille var tæt på at blive Skandinaviens første kvindelige repræsentant på finalebordet ved WSOP Main Event nogensinde. Men desværre endte eventyret efter et coinflip mod ungarske Andras Koroknai, som sendte den charmerende norske jente på railen.

Hun fik dog et plaster på såret med en gevinst på $590.442 for en 11. plads, og selvom man nok skal betale en del i skat af den gevinst i Norge, så var hun godt tilfreds med det.

I anledning af October Nine, som hun desværre ikke blev del af, fangede Pokerlistings Norge Elisabeth Hille til et lille interview. Her fortæller hun blandt andet om WSOP-eventyret i sommers, hvordan livet har ændret sig for hende efter turneringen, og om hvem hun holder med på finalebordet.

Her er interviewet i sin fulde længde:

Snart starter finalebordet ved WSOP Main Event. Du var utroligt tæt på en plads selv. Hvordan oplevede du selv turneringen?

Det var en fantastisk oplevelse. Dagene var lange og intense, men det var altid spændende at se andre spillere og være involveret selv, tiden fløj af sted og pludselig pakkede jeg chips sammen hver aften. Hvert niveau gav nye udfordringer og ting at tænke over, table image, stak- og bet-størrelse og så videre. Min hjerne fik ikke meget hvile. Men det er det, jeg elsker ved dette spil, så jeg er glad for at have været del af det.

Hvordan var det at ryge ud så tæt på finalebordet? Fortryder du noget i dit spil under turneringen?

Det var selvfølgelig ikke sjovt at blive elimineret så tæt på finalebordet. Men sat i bakspejlet var jeg faktisk bare glad for at være nået så langt. Jeg ærgrer mig over ikke at vinde de to vigtige flips i slutningen. :p Jeg havde også et par hænder, som jeg burde/kunne have spillet anderledes, men alt i alt røg jeg ud på grund af flips.

Hvordan har du haft det efter WSOP Main Event både pokermæssigt og privat? Hvad har du lavet, og hvad har ændret sig?

Det er gået godt! Jeg har skrevet kontrakt med Betfair og jeg er nu pokerambassadør som del af Team Betfair. Jeg får muligheder for at rejse og spille små og store turneringer, og jeg lærer hele tiden. Når jeg er hjemme prøver jeg at spille så meget online som muligt for at blive bedre til cash game. Og med en god bankroll på Betfair håber jeg, at dette er mit nye job. Jeg arbejder stadig på restauranten, men med mit rejseprogram og grind online er jeg blevet nødt til at tage færre timer.

5622 Greg Merson
Greg Merson er Elisabeth Hilles bud på en verdensmester.
 

Nogle mener, at din præstation ved WSOP er Norges største præstation nogensinde. Hvad siger du til det, og er du enig?

Wow, det er noget af en udtalelse!! Som enkelt event kan det måske være en af de største på nær Anette Obrestads sejr i WSOPE. Men jeg mener, at det er større præstationer, når spillere går dybt igen og igen, kommer i pengene ofte og på finaleborde. Jeg håber at gøre det samme!

 

Holder du med en speciel spiller på finalebordet? I fald hvem og hvorfor?

Jeg holder nok lidt med Greg Merson! Jeg sad ved siden af ham et par gange under turneringen og han er en god fyr og en fantastisk spiller.

Hvem ser du som favorit til at vinde WSOP Main Event og hvorfor?

Jeg vil sige Merson igen. Han er ikke bange for at spille store pots og sætte de andre under pres. Han tager hele tiden gode beslutninger, og jeg tror faktisk ikke, at han lavede nogle fejl i de hænder, jeg spillede mod ham.

Hvad er dine mål indenfor pokeren? Og har du nogen planer for hvad og hvor du gerne vil spille poker i fremtiden?

Jeg har haft meget succes offline i år, men lige nu fokuserer jeg på at forbedre mit cash game online, og med alle de gode spil på Betfair får jeg al den træning, jeg behøver. Min næste turnering med Team Betfair bliver Prague Poker Festival, hvor jeg planlægger at spille WPT, GSOP og sandsynligvis også nogle mindre turneringer derimellem.

Pokerlistings engelsk/amerikanske version mødte også Elisabeth Hille på en af de første dage af WSOP i Las Vegas i sommers. Se interviewet herunder.


Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Din kommentar er sendt til godkendelse.

Ingen kommentarer