WSOP-programmet 2009 er klart

Peter Eastgate
Sidste års main event vinder.

I år bliver der hele 57 guldarmbånd at spille om, når WSOP starter i slutningen af maj. Når først dealerne har spillet den første event, kommer der for alvor gang i tingene i event 2. Det er en No-Limit Hold´em Event med et buy-in på intet mindre end $40,000.

Denne event bliver selvfølgelig overgået i buy-in, når den årlige, og måske mest prestigefyldte, $50k H.O.R.S.E. event løber af stablen d. 26 juni. Det var her Scotty Nguyen sidste år løb med sejren efter flot spil, men desværre opførte sig langt fra eksemplarisk ved finalebordet.

En ny detalje ved årets WSOP er, at rebuy turneringer glimrer ved deres fravær. Der har været store diskussioner, om man skulle fjerne rebuy turneringer fra WSOP, og et af argumenterne, som Daniel Negreanu blandt andre har fremlagt, er at det i disse events nærmest er muligt for pro'erne at købe sig til et armbånd. Nu er de så blevet fjernet, og så må vi se om de kommer tilbage næste år.

Vi skal igen i år vente helt til november, før kåringen af verdensmesteren kan finde sted. Harrahs og ESPN har, efter den enorme succes det var at flytte finalebordet, naturligvis valgt at gøre det samme i år. Den hype, som udsættelsen af finalebordet ved main event giver, er enormt vigtig for pokeren verden over.

Med Peter Eastgate som regerende mester, og mange andre danskere som klarer sig godt, så bliver det spændende at se, hvor mange guld armbånd Danmark skal hive hjem i år.

Du kan se hele det spækkede program her.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse