WSOP Main Event finalen: Cada og Moon heads-up

Joseph Cada
Med held og aggressivt spil er Joe cada klar til Heads-up mod Darvin Moon.

Et larmende publikum i Penn & Teller teateret har været vidne til en maraton dyst fra November Nine. Nu er syv spillere elimineret og kun to kan erstatte Peter Eastgate som verdensmester.

 

Vi har ventet fire måneder på afgørelsen og det var da også et forventningsfuldt publikum, der havde taget plads for at heppe på deres favoritter og især holde øje med, om fænomenet Phil Ivey kunne få akkumuleret nogle chips, så han for alvor kunne tage kampen op om titlen.

Det startede stille og roligt med at alle lige så hinanden an, men man vidste samtidig at action lå og lurede lige om hjørnet fra de spillere med shortstacks, som var tvunget til at komme ud og doble.

Første mand med skillingerne til midten var James Akenhead, der UTG (første position efter blinds) raisede all-in med KQ kun for først at blive kaldt af Steven Begleiter og siden re-raiset all-in af Eric Buchman, der kunne vise AK op.

Akenhead lavde her dagens første suckout, da en sød lille dame sejlede ind på riveren. Der skulle dog ikke gå lang tid, før Akenhead alligevel måtte forlade bordet på en 9. plads. Først løb han ind i esser med konger for siden at blive elimineret af Schaffel med 33 mod 99.

Selvom Schaffel var på vej tilbage i kampen med elimineringen af Akenhead, var heldet overhovedet ikke med ham i hans skæbnehånd. Endnu en gang kiggede han ind i esserne og endnu en gang var han oppe mod kongerne. Denne gang var det mod Buchman. Et forfærdeligt bord for Schaffel med to konger og altså quads til Buchman betød farvel og tak til Schaffel på en 8. plads.

 

Kevin Schaffel
"Jeg havde lyst til at kaste op"
 

Til elimineringen og den rædselsfulde hånd sagde Schaffel, "Jeg havde lyst til at kaste op. Det var godt jeg ikke havde spist en stor morgenmad."

Forhåbningerne var store for Ivey inden finalebordet. Man vidste, det ville blive svært, men med verdens bedste spiller til at arbejde med den lille stack, kunne alt ske. Desværre skulle det vise sig overhovedet ikke at være Iveys dag.

Først taber han en stor pot i et flip mod Joe Cada og efter at være blevet blindet alvorligt i bund, skubber han med AK UTG og bliver kaldt af Darvin Moon i big blind med AQ. Chipleaderen ved dagens start fortsætter med at være godt kørende og får selvfølgelig sin dame allerede på floppet, og dermed var det slut for Phil Ivey.

 

Phil Ivey
Goodbye Ivey
 

"Jeg er glad for den måde, jeg spillede på. Jeg føler, jeg lavede gode beslutninger med tanke på, hvor mange chips, jeg havde. Og jeg føler, jeg gav mig selv, så stor en chance som muligt for at vinde det hele," udtalte Phil Ivey efter sin exit.

Darvin Moons held var på dette tidspunkt dog overhovedet ikke opbrugt. Et stort overbet all-in fra Moon bliver kaldt af Begleiter, der er i favorabel position til at doble op mod Moons AQ. Men som man kunne forvente det, dukkede esset op på riveren og Begleiter måtte skuffet forlade Penn & Teller teateret på en 6. plads.

"Jeg ville selvfølgelig gerne have vundet den pot, men jeg smiler stadig. Hvad kan man ellers gøre. Jeg kom ind som favorit, og var kun et kort fra at være seriøst med i turneringen igen," sagde Begleiter.

Cada som jo havde startet dagen forholdsvis shortstacked var langsomt begynde at få fat i lidt chips og da Moon 4-bettede Cada all-in med K9, var det en simpel sag for Cada at kalde med esserne og denne gang holdt de hjem.

Nu var næsten alle pludselig med i kampen om titlen igen. Kun Shulman haltede lidt efter og da han endelig fandt et spot at skubbe i med et par syvere, blev han hurtigt kaldt af franske Saout med A9. Franskmanden vandt racet og Shulman skulle ikke gentage far Shulmans bedrift med en sejr i WSOP Europe.

En stor pot udspillede sig mellem Buchman og Saout kort tid efter. Igen var det franskmanden, der kom ud på den gode side af den hånd, da hans AK dominerede og vandt over Buchmans AQ.

Ikke længe efter satte Moon de sidste søm i Buchmans kiste, da hans KJ knækkede Buchmans A5.

"Jeg synes, jeg spillede godt," sagde Buchman. "Jeg er skuffet, men det er ok. Der kan kun være en vinder."

Så var det blevet tid til dagens absolut vigtigste suckout. Cada 4-bettede all-in mod Saout, der havde et forholdsvis let call med damerne. Cada kunne kun vise et par snoldede toere op og behøvede altså et mirakel for at fortsætte i turneringen.

 

Joseph Cada
Luckbox
 
 

Det kom!

En toer poppede frem på floppet og Cada vandt kæmpepotten.

Kort efter eliminerede han selv franskmanden i et klassisk race med AK mod 88. Helt hen til riveren var Saout i live, men kongen kom og efter mere end 17 timers spil var de to finalister fundet.

Den regerende verdensmester Peter Eastgate tippede, som en af de eneste, Joe Cada til at vinde turneringen. Lad os se om han får ret, når Joe Cada mandag sætter sig overfor Darvin Moon klar til en dyst om $8.5 millioner og den prestigefyldte titel.

 

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse