WSOP Main Event 2017 bliver den tredjestørste nogensinde

WSOP Main Event day1C

Takket være en kæmpe dag 1C bliver 2017-udgaven af WSOP Main Event den tredjestørste udgave af turneringen nogensinde.

4.262 spillere købte sig ind på den tredje og sidste startdag, og sammen med 795 på dag 1A og 2.164 på dag 1B, kom man op på hele 7.221 spillere.

Det tal betyder, at den totale præmiepulje bliver på over $67 millioner, og vinderen kan se frem til en førstepræmie på $8,15 millioner – 53 millioner kroner.

1.084 kommer i pengene med det mindste udbetalingsniveau på $15.000. Hver spiller på finalebordet, som i år ikke spilles i november, er garanteret mindst $1 million.

Det er den største WSOP Main Event siden 2010, hvor Jonathan Duhamel blev verdensmester foran 7.319 deltagere. Der er dog stadig et stykke vej til den historiske 2006-turnering med 8.773 spillere.

Morten 'VM' fører stadig

På grund af det store deltagerantal, er der desværre ikke kommet et overblik chipcounts på dag 1C. Derfor ved vi heller ikke endnu, hvor mange danskere, der er gået videre.

Gus Hansen wsop20172
Gus Hansen var med på dag 1C.

Gus Hansen var i feltet ved starten af dag 1C, men WSOP har ikke fulgt hans videre færd i turneringen, hvilket måske kan skyldes, at han er røget ud.

Ifølge WSOP endte franske Jerom Brion med dagens største stack på 248.000 chips. Dermed er Morten Mortensen fortsat chipleader for turneringen, efter han endte med 276.000 chips efter dag 1A.

Sådan ser en foreløbig top 10 ud efter dag 1C:

  • Jerome Brion – 248,000
  • Tyson Mao – 242,800
  • Michael Pedley – 240,900
  • Rudy Sawa – 238,600
  • Carl Carodenuto – 237,800
  • Jason Mann – 236,000
  • Eric Nathan – 228,500
  • Daniel Barry – 224,500
  • David Toneman – 221,300
  • Adam Levy – 220,700

Et par tidligere verdensmestre var at finde ved filten i dag, inklusiv Phil Hellmuth, Chris Ferguson og Joe Cada. Det samme var tilfældet for den farverige verdensmester fra 1998, Scotty Nguyen.

Han spillede angiveligt et drikkespil, hvor spilleren, som sad i sædet svarende til det første kort på floppet skulle købe en runde drinks til hele bordet.

Nguyen er i forvejen kendt for at drikke en del ved bordet, blandt andet ved $50k Poker Players Championship i 2008, som han vandt i en ordentlig brandert.

Quads vinder ikke altid

I går skrev vi om den vilde hånd, som Vanessa Selbst blev udsat for, hvor hun tabte med et fuldt hus mod Gaëlle Baumanns quads.

Den berømte skuespiller James Woods oplevede en lignende skæbne, da han gik broke med højeste fulde hus mod quads.

royalflush hearts
Lækkert at ramme en royal flush ved Main Event.

Men vi så også, at quads ikke altid er godt nok til at vinde en hånd.

Den tidligere bracelet-vinder Eric Baldwin var i en hånd med et par i toere, hvor han ramte et set på floppet og siden hen quads på river. Han blev mødt af et all-in fra Laurence Grondin.

Baldwin kaldte, men Grondin kunne vise en royal flush med A J, som han havde ramt på turn.

Blandt de navne, som heller ikke klarede sig videre fra dag 1C, var Ari Engel, Johnny Lodden, Mark Newhouse, John Duthie, Dan Heimiller og John Juanda.

I morgen gælder det den første af to dag 2, hvor man kombinerer de overlevende fra dag 1A og 1B.

Først onsdag aften dansk tid skal spillerne fra dag 1C i aktion igen i håb om at gå videre til dag 3.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse