WSOP 2009 med masser af rekorder

Jeffrey Pollack
Jeffrey pollack kan være tilfreds med årets WSOP

WSOP 2009 har været forrygende på alle punkter. Der har været fantastiske enkeltmandspræstationer, imponerende startfelter og en stor blandet flok spillere fra hele verden.

I en verden præget af økonomiske kriser og nedgang, havde man måske ikke forventet det helt store fremmøde til alle events ved dette års WSOP. Alligevel viser det sig her, hvor Main Event er godt i gang, at adskillige rekorder er blevet slået.

I år har der været 60,875 registrerede spillere til de 57 turneringer. Det slår den tidligere rekord fra 2008, hvor 58,720 mødte op. Det har alt i alt genereret en samlet præmiepulje på mere end $174 millioner. Og igen i år kan finalebordsdeltagerne ved Main Event være sikre på minimum 1 million dollars.

I event #4 en $1,000 No-Limit Hold´em "stimulus special" mødte hele 6,012 spillere op. Det er det klart største deltagerantal i en ikke Main Event ved WSOP. Ja faktisk slår den rekorden med mere end 2,000 spillere.

Hvem er det så der er kommet til WSOP midt i disse økonomiske krisetider? Faktisk er det et meget bredt publikum som er troppet op. Hele 115 forskellige lande og regioner har haft spillere repræsenteret. Det er spillere lige fra Afghanistan til Venezuela som har haft lyst til at stifte bekendtskab med verdens største pokerbegivenhed.

Det er ikke bare spillere fra forskellige lande, der har været samlet. Spillernes alder er også repræsenteret hele vejen rundt fra 21 år og helt op til den 96-årige Jack Ury.

Jeff Lisandro står måske for årets mest interessante rekord, da han har tangeret rekorden for flest vundne armbånd på et enkelt år. Han har indtil videre vundet tre, men da han på førstedagen af Main Event kom rigtigt godt fra land, er der da en lille mulighed for, at han også tager sit fjerde armbånd i år.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse