WPT kommer til København

RFGBikini
Royal Flush-pigerne kommer også til København til november, dog nok med mere tøj på. (Foto: WPT)

Den første udgave af WPT Copenhagen spilles den 12. til 17. november på et endnu ikke offentliggjort sted.

OPDATERING: Programmet for WPT København er nu på plads, læs mere om det her.

Det var lidt en trist nyhed for os danske pokerspillere, at European Poker Tour havde valgt at strege København fra kalenderen til næste sæson. Heldigvis får vi nu et plaster på såret.

World Poker Tour (WPT) kommer nemlig til at gøre stop i København fra den 12. til den 17. november som en del af sæson XI. Der er endnu ikke oplyst mange detaljer om turneringen, udover at buy-in bliver på 24.000+2250 kr, og at cap bliver på 400 spillere.

Det er dog nok et godt bud, at turneringen skal spilles på Casino Copenhagen, hvor EPT-turneringerne tidligere har fundet sted. Og så kan vi godt glæde os til at se hele WPT-showet i aktion med blandt andet værterne Kimberley Lansing og Tony Dunst, WPT Champions-trofæet - og ikke mindst Royal Flush-pigerne!

Tidligere på året var Casino Munkebjerg ved Vejle vært for en såkaldt WPT National, niveauet under de ”rigtige” WPT-turneringer. Den turnering var sponsoreret af Danske Spil, som samtidig udtrykte ønske om at få en stor WPT til København.

Ingen WPT i Vejle?

Danske Spil har endnu ikke offentliggjort noget på deres hjemmeside om turneringen, så det er usikkert, om de også er sponsor for denne turnering. Desuden er det også et godt spørgsmål, om WPT National i Vejle bliver gentaget, da den ikke er på den netop offentliggjorte liste, der dog kun dækker resten af 2012.

Med WPT i København kan man håbe på, at Gus Hansen kommer forbi og deltager – i modsætning til EPT i år. Han har som bekendt vundet hele tre WPT-turneringer og er en del af World Poker Tour Hall of Fame.

WPT København er også koordineret med EPT-kalenderen, så der ikke ligger to store turneringer i Europa samtidig. Dermed kan de fleste danske proffer også ventes at stille op.

Således ser kalenderen ud for WPT sæson XI:

4-9. august: Merit Cyprus Classic, Cypern

10-15. august: Parx Open Poker Classic, Bensalem, USA

24-29. august: Legends of Poker, Bell Gardens, USA

10-15. september: Grand Prix de Paris, Frankrig

16-20. september: WPT Malta

16-21. september: Borgota Poker Open, Atlantic City, USA

9-13. november: bestbet Fall Series, Jacksonville, USA

12-17. november: WPT Copenhagen

26. nov-2. dec: WPT Mazagan, Marokko

3-9. december: WPT Prag, Tjekkiet

17-22. december: Five Diamond World Poker Classic, Las Vegas, USA

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse