2010 Sep 6

WCOOP på fuldt blus

Af: Nichlas Hindsberg

WCOOP på PokerStars startede søndag aften med tre turneringer, der alle havde så mange deltagere at den garanterede præmiepulje klart blev overskredet.

Kokken 19 startede WCOOP Event 1, klokken 21 Event 2 og klokken 23 Event 3. Event 2 var en High-Roller Event med et buy-in på $10,000, hvor mange af de store spillere selvfølgelig stillede op.

Alle tre Events er stadig i fuld sving her til morgen og tættest på en afgørelse er Event 1, hvor der i øjeblikket er 50 spillere tilbage på hele ni borde, da det er en short-handed turnering.

Og der er glædeligt dansk nyt fra den turnering. AlexKP har længe ligget helt fremme og gør det stadig. Desværre ser det ud til at alle andre danskere har måttet forlade turneringen.

Event 3, der havde et buy-in på $215 ser ud til at blive en eftermiddagsforestilling, da der stadig er mere end 500 spillere tilbage. Flere danskere findes deriblandt, men ingen ligger helt i toppen.

Meget imponerende er det at alle de tre første turneringer af dette års WCOOP på PokerStars har formået at overskride den garanterede præmiepulje. Den samlede garanterede præmiepulje for WCOOP er på $50 millioner.

Vi følger selvfølgelig op på resultaterne senere, hvis der er danskere med, hvor det har været sjovt.

 

Kommentarer

0
  1. Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar