Vild heads-up-duel om bracelet: Skubbede blindt i hver hånd

taylor paur

Vinderen af event 18, Taylor Paur, beskyldte sin heads-up-modstander for respektløst spil ved at gå all-in i hver hånd uden at tjekke kortene.

Amerikanske Roy Weiss havde så godt som givet op, da han i går var heads-up mod Taylor Paur om sejren i event 18, $1.000 No-Limit Hold’em.

Weiss havde bare 12 big blinds tilbage og var indtil da blevet totalt domineret af Paur i duellen, da spillerne blev enige om en middagspause på en time.

Det virkede ikke til, at Weiss i pausen havde overvejet i mange minutter, hvordan han ville ende slaget, for efter pausen gik han straks all-in uden at tjekke sine kort.

Paur foldede med det samme, og det samme skete i de næste hænder.

 I den fjerde hånd efter pausen blev Weiss endelig kaldt, og han kunne vise A-6, mens Paur havde K-J. Den hånd vandt Weiss – faktisk fik han trips i esser – og så havde han pludselig doblet!

Weiss fortsatte taktikken med at skubbe blindt i hver eneste hånd, og det var han så succesfuld med, at han efter endnu et par dobbelt-op pludselig sad med chipleaden.

Selv efter Weiss havde bragt sig foran, fortsatte han med at gå all-in, men så vendte lykken pludselig.

Weiss skubbede med 7 5, der blev kaldt af Paur med 6 6. Denne gang var Paur heldig og kunne doble op og tage føringen.

Det lykkedes faktisk for Weiss at vinde endnu en all-in, men kort efter var det slut, da han gik ind for sine resterende to millioner chips. Denne gang havde han faktisk en rimelig hånd med K 8, men Paur sad samtidig med A 5.

Floppet viste K 6 A, og da turn gav A begyndte Paurs rail at juble – lige indtil de fandt ud af, at Weiss havde et farvetræk. Men riverkortet viste Q, og dermed kunne Paur tage sejren.

Respektløst overfor alle spillere

Paur var dog langtfra tilfreds med sin modstanders spil. Han beskyldte efter sejren Weiss for ikke at respektere spillet.

- Jeg undskyldte overfor ham bagefter, men jeg synes helt ærligt ikke, at det er poker, forklarede Taylor Paur overfor PokerListings.

Taylor Paur2
Taylor Paur kunne juble til sidst.

- Man er ikke heads-up for en bracelet hver dag, hver uge, næppe heller hvert år. Jeg følte, at han tog bort min chance for at spille mig til sejren ved at bare lave coinflips om den. Det er respektløst overfor alle, som deltog i turneringen med håb om at vinde en bracelet, sagde Paur, der er en erfaren pokerpro med over $4 millioner i gevinster online under nicket tramp$d0pray.

Lod Paur tage beslutningerne

Roy Weiss forklarede dog, at der faktisk var en mening med den alternative taktik:

- Jeg vidste, at han ville få svært ved at kapere det, da han ikke var parat til at lægge mange penge i potten. Han prøvede at small-balle og lægge pengene i efter floppet.

- Jeg prøvede dermed at få ham til at tage beslutningerne og ikke mig, lød svaret fra Roy Weiss.

Taylor Paurs gode ven, poker-proen Stuart Rutter, så hele duellen og han var faktisk ikke enig med sin kammerat

- Hvis der var nogen, som havde sagt til ham (Roy Weiss, red.) i middagspausen, at det var det bedste at gøre med hans 12 big blinds, var det det rigtige at gøre.

- Det var nok en fejl at fortsætte med at gøre det, når han så havde 50 big blinds og kunne have holdt lidt igen. Men det var ikke så latterligt dumt at gøre for ham.

- Derfor var det nok ikke så respektløst at gøre, som Taylor siger, vurderer Stuart Rutter overfor PokerListings.

Taylor Paur fik $340.260 for sejren, mens Roy Weiss scorede $211.794 i sit første cash nogensinde ved WSOP.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse