Videohjørnet: William Kassouf ved WSOP del 1

Optimized NWM William Kassouf IMG 8021
William Kassouf

Under WSOP fik den storsnakkende William Kassouf en orbits straf for at have ”drillet” en modstander. Nu kan vi se, hvordan det rent faktisk gik til.

Britiske William Kassouf skabte en del overskrifter ved WSOP Main Event – ikke kun fordi han gik dybt i turneringen, men også på grund af sin opførsel.

Han er kendt for at snakke meget under en hånd, og han er ikke bange for at bruge det som et våben mod sine modstandere.

Det fik amerikanske Stacey Matuson blandt andet at mærke, da hun i en duel mod Kassouf foldede et par i damer på river, hvor briten lavede et stort bluff. Kassouf fik efterfølgende en orbits udelukkelse som straf for ”at have drillet” Matuson.

Nu er de første klip med Kassouf kommet online i forbindelse med ESPNs nedtælling til November Nine, så man selv kan få syn for sagen.

Hånden med Matuson starter efter ca. 1:00. Der er mere ”underholdning” af Kassouf lidt senere i videoen efter 27:00, og vi ved, at der kommer flere hændelser med den kontroversielle brite i de senere episoder.

Vi ser lidt nærmere på hånden under videoen.

Hvem, hvad, hvor?

Det er WSOP Main Event dag 5, og der er omkring 180 spillere tilbage i feltet. På et af bordene sidder William Kassouf og har sat sin modstander Stacey Matuson all-in for hendes sidste 470k.

De to havde åbenbart tidligere været i en duel, hvor Matuson havde følt sig provokeret af Kassoufs snak i løbet af hånden.

Vi har desværre ikke kunnet følge action tidligere i hånden, men Kassouf har tilsyneladende misset sit draw med 9 6 på et board med 5 3 2 8 T. Matuson sidder med Q Q og har sådan set et let kald, da der er mange draws, som er misset på boardet.

Men beslutningen er for livet i turneringen, og Kassouf siger, at han vil have hende til at kalde.

Samtidig lader Matuson sig gå med i Kassoufs ”speech play”. Dealeren siger blandt andet, at Kassouf ikke må sige, hvor mange chips, der er i potten, og hun føler sig tydeligt provokeret af, at der ikke er nogen straf til ham for at sige det.

Stacey Matuson
Stakkels Stacey Matuson...

Kassouf snakker videre, og til sidst får han en advarsel for at snakke om sin hånd. I stedet begynder han at lave håndbevægelser for at indikere til Matuson, at hun skal kalde.

Endnu en advarsel for håndbevægelser

En af de øvrige spillere ved bordet, Mitch Garshofsky, kalder tid på hende, hvilket hun bliver yderligere provokeret af, da det er en beslutning for hendes turneringsliv. Desuden har hun brugt det meste af tiden efter Kassoufs bet på at forholde sig til hans snak.

Men turneringsledelsen begynder at tage tid på hende, og imens får Kassouf endnu en advarsel for at lave sine håndbevægelser for at få hende til at kalde.

Matuson ender med at folde med et par sekunder igen, og William Kassouf kan vise sin 9-6 med ordene ”9 high like a boss” og skrabe potten på 1,2 millioner chips til sig.

Turneringsdirektør Jack Effel tager herefter Kassouf til side og forklarer ham, at det altså ikke er i orden at ”drille” sin modstander på den måde. Derfor får han en orbits udelukkelse som straf – en straf som i øvrigt er tæt på at blive til to orbits, da Kassouf bliver ved med at diskutere straffen.

Stacey Matuson røg i øvrig kort efter på et bad beat med esserne mod K-J som nummer 169, mens Kassouf blev nummer 17.

Efter den kontroversielle hånd blev William Kassouf interviewet af PokerListings, hvor han forklarede sin opførsel, og hvorfor han ikke syntes, at straffen var i orden.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse