Videohjørnet: Tom Dwan anno 2017 kan stadig

Dwan Doupai

Tom ’durrrr’ Dwan viste storspillet frem, da han forleden blev toer i en highroller-turnering i Macau. Se højdepunkter med ham her – på kinesisk!

Det er meget lidt, man har hørt til Tom ’durrrr’ Dwan de sidste 3-4 år.

Efter hans kontrakt med Full Tilt Poker udløb kom der historier om økonomiske problemer, gæld til diverse spillere og hans værgen mod at færdiggøre sin berømte durrrr Challenge mod Dan Cates, hvor han er håbløst bagude.

Så begyndte der at komme billeder op af ham i Østen, hvor han først spillede highstakes i Manila og senere i Macau. Og forleden kunne vi så opleve ham i en turnering i Macau, hvor han endda var tæt på at gå hele vejen.

Dwan er en pokerlegende i kraft af hans meget aggressive spillestil, og her var det interessant at se, hvordan han spiller i dag.

Det kan du se i klippet herunder. Da vi tror, at du nok ikke kan forstå de kinesiske kommentatorer, forklarer vi det nærmere under videoen.

Hvem, hvad,hvor?

I den forgangne weekend fandt ”Billionaire Poker Spring Challenge” sted i spillebyen Macau på den kinesiske sydkyst. Højdepunktet var en turnering med et buy-in på 500.000 Hongkong-dollars, hvilket er omkring 450.000 kr.

I turneringen var der primært kinesiske rigmænd, men der var også plads til et par mere kendte navne fra pokerverdenen som Philipp Gruissem og den hviderussiske highroller Nikita ’fish2013’ Badziakovskiy.

Og så var der Tom Dwan. Pokerlegenden, som vandt kæmpe beløb på Full Tilt Poker under nicket ’durrrr’, viste sig for en sjælden gangs skyld ved en stor pokerturnering.

Doupai.TV = Twitch i Kina

Dwan endte som nummer to i turneringen til HK$1,95 millioner, og det var faktisk hans første cash siden 2014 ifølge HendonMob. Men mon ikke han har vundet lidt på cashgames i mellemtiden.

Sidste hand Dwan
Sidste hånd var et skidt all-in af Dwan.

Heads-up kunne han ikke besejre Badziakovskiy, der scorede HK$3,2 millioner, godt 3 millioner danske kroner.

Internetkanalen Doupai.TV, der er en kinesiske pendant til Twitch, sendte live fra turneringen med kinesiske kommentatorer, og her kan vi se, hvordan han spiller.

I klippet får vi blandt andet at se, at han stadig elsker at spille draw-hænder som 8-7o og Q-2s, og nogle gange scorer han stort på det.

Lidt held skal der også til, da han ender heads-up ved at vinde med A-5 over A-K. Til sidst går det dog galt, da han går all-in med K-3, og Badziakovskiy kalder med A-K.

Men i hvert fald godt at se, at en af pokerhistoriens mest spektakulære spillere er tilbage i aktion.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page