Videohjørnet: StickyRice1 gør poker lidt sjovere

Stickyrice1

Den amerikanske pokerstreamer ’StickyRice1’ viser en ret aparte opførsel ved pokerbordet i det livestreamede cashgame ”Live at the Bike!”.

Alt, alt for ofte er pokerspillere dødseriøse. De sidder stille ved bordene og tænker, hvorefter de skubber chips ind mod midten uden at fortrække en mine.

Det er sådan set fair nok, da der jo er penge på spil. Men nogle gange skal man også huske på, at poker er et spil, og et spil skal være sjovt.

Derfor er en video som den her ret forfriskende. I hovedrollen er den tidligere kendte pokerstreamer ’StickyRice1’, som formår at gøre poker lidt sjovere.

Det er pokerunderholdning på et højt plan, og det får da også kommentatorerne godt op at køre.

Få et godt grin her og læs mere om videoen nedenunder. Til sidst har vi en lille bonusvideo med vores helt.

Hvem, hvad, hvor?

På Bicycle Casino i Los Angeles kan alle og enhver deltage i det livestreamede cashgame ”Live at the Bike!”, der bliver sendt online et par gange om ugen.

Man behøver ikke engang være highroller for at komme med på streamet, og nogle gange spilles der bare $3/$5.

Derfor er det primært hobbyspillere, som sidder ved bordet i disse klips. Det er dog Twitch-streameren ’StickyRice1’, som vi skal holde øje med.

Iført en t-shirt med påskriften ”I’m here to fuck shit up” bidrager han til underholdningen med en noget aparte opførsel, som dog samtidig er ret morsom.

Josh Stickyrice
Josh vs Hest

Videoen varer i alt 12 minutter, hvor kommentatoren Abe Limon ikke kan lade være med grine højlydt et par gange.

Vinder med 5-9 iført hestemaske

Det stikker helt af efter 8 minutter. ’StickyRice1’ har netop lavet et rebuy, hvorefter han roder sig ud i en kæmpe hånd mod sin sidemand Josh med 5-9 i lommen.

Her kommer en hestemaske på banen, og måske er det årsagen til, at ’StickyRice1’ ender med alle sine modstanders chips på en eller anden måde.

Pokermæssigt er det ikke høj klasse, men det er til gengæld underholdningen.

Der er også god lir i det nedenstående bonusklip fra StickyRice1’ Twitch-kanal. Kanalen er desværre blevet lukket, da han ikke overholdt Twitch’ regler for streamning, men heldigvis kunne vi opleve ham i Live at the Bike.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse