Videohjørnet: Smuk double knock-out ved WSOP

Martin Kozlov

Martin Kozlov formåede at vinde karrierens første bracelet og $665k i $10k 6-Max NLHE efter en nærmest uvirkelig afslutning.

At vinde en bracelet er en drøm for enhver pokerspiller. For de fleste er det mange års arbejde, der endelig bærer frugt, og samtidig giver det en stor økonomisk gevinst.

I turneringspoker er der samtidig noget fedt ved at slå to spillere ud på én gang, altså en dobbelt knock-out.

De to ting formåede Martin Kozlov at gøre i weekenden, da han vandt den stjernebesatte $10k 6-Max No-Limit Hold’em Championship.

Chris Ferguson, der havde været finalebordets store samtaleemne, havde netop forladt turneringen, og der sad tre spillere tilbage.

Så skete der dette:

Hvem, hvad, hvor?

Efter Fergusons farvel sad australske Martin Kozlov med en stor chiplead på 7 millioner chips, mens Davidi Kitai og Justin Bonomo har henholdsvis 3,9 millioner og 2,9 millioner.

Kozlov sidder på knappen og får Q Q. Dette er naturligvis en kæmpehånd i en situation som denne, hvor der kun er tre tilbage.

Hans eneste bekymring her er, at han måske kun vinder blinds. Men det, der sker her, kan man kun drømme om.

Justin Bonomo wsop2016
Justin Bonomo ærgrer sig.

Lige efter ham i small blind har Justin Bonomo et par i niere og går omgående all-in. Det er der ikke forkert i, men Kitai forventes at folde her i håb om, at Kozlov kan fjerne bordets shortstack.

Men det gør han ikke, da han har et par i seksere. Han tænker og tænker, men til sidst sætter han også sine chips ind mod midten.

Kozlov kalder naturligvis, og således kommer en af årets mest spektakulære afslutninger på en WSOP-turnering.

Bonomo og Kitai vrider ansigtet i ærgrelse over at komme all-in og være dominerede. Kozlov forholder sig omvendt meget roligt uden de store armbevægelser.

Armene kommer dog lynhurtigt over hovedet, da floppet falder. To damer dukker op, og Kozlov er dermed sikker på at vinde hånden med quads i damer.

En nærmest uvirkelig afslutning på en af de store turneringer i Vegas, der gav Kozlov $665k. Kitai snuppede andenpladsen til $411k, da han havde næstflest chips, mens Justin Bonomo måtte nøjes med tredjepladsen og $271k.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse