Videohjørnet: Scott Cook og monster-checket

Scott Crook

Det er WSOP Main Event, vi er tæt på de store penge, og du har lige ramt et fuldt hus med to andre modstandere i potten. Så her hvad Scott Cook gjorde.

De sidste par gange har vi i videohjørnet set på et par hænder, hvor vores hovedperson kommer til at lave en dårlig beslutning.

Vi beklager, hvis du hellere vil se spillere, som gør det rigtige, men mange gange lærer man mere af at se folk fejle.

Det gælder også for denne uge af videohjørnet, hvor vi har taget en spektakulær hånd fra WSOP i 2009.

Her er hobbyspilleren Scott Cook oppe mod blandt andet Bertrand ’ElkY’ Grospellier, som netop var blevet et stort navn på det tidspunkt. Hånden forløber perfekt for Cook, som først rammer et set på floppet og derefter et fuldt hus på turn.

Han har alle muligheder for at sende to spillere på railen, men i stedet tager han en beslutning, som han nok vil ærgre sig over.

Se videoen herunder og læs analyse af hånden længere nede.

En vigtig hånd

Vi er ved årets vigtigste pokerturnering, WSOP Main Event i 2009. Alle spillerne er på dette tidspunkt allerede i pengene.

Det gælder derfor om at spille sig i position til at kæmpe om de helt store gevinster, altså dem der kan gøre dig til millionær.

Den senere vinder Joe Cada indkasserede hele $8,5 millioner, og de øvrige spillere på finalebordet kunne også score en livsændrende gevinst.

De tre spillere i denne hånd er dog stadig et stykke fra finalebordet, men en stor pot her kan sende dem op blandt chipleaderne.

Bertrand ’ElkY’ Grospellier er det store navn her, mens argentinske Fernando Gordo og amerikanske Scott Cook kun er kendte i deres hjemlande.

ElkY2
Bertrand 'ElkY' Grospellier

Vi kommer forholdsvis sent ind i hånden her, men lige i rette tid til at se, at der virkelig er action på floppet.

Argentinske Gordo har initiativet med AK på et board med 3 5 K, da han har floppet top par. Franske ElkY har også AK, men bag dem begge sidder Scott Cook med en monsterhånd – han har ramt et godt gemt set i femmere!

Perfekt mulighed for at få betaling

Alt forløber helt normalt. Gordo better med sin stærke hånd, Grospellier kalder og Cook vælger klogt nok bare at kalde, så han ikke skræmmer kunderne væk.

På turn får Cook et fuldt hus med endnu en treer. Det fulde hus er dog stadig godt gemt, så Gordo tror fortsat, at han har den bedste hånd. Derfor better han igen og bliver igen kun kaldt af ElkY og Cook.

Allerede her bliver man lidt mistænkelig, og det hele bliver meget gennemskueligt, da Gordo vælger at checke på det uskyldige riverkort 8. Også Grospellier vælger bare at checke, så nu er det tid til, at Scott Cook slår næven i bordet og giver sine modstandere noget at tænke over.

Det er meget sandsynligt, at mindst en af modstanderne vil kalde et bet fra Cook, og måske kan han endda lokke en af dem i fælden til at gå all-in.

Men nej.

Cook tænker kun over det i et par sekunder, inden han siger resignerende ”Jeg kan ikke gøre det” og bare checker.

Kommentatorerne undrer sig højlydt, ElkY puster ud, men vores venlige amatør ser ud til at glæde sig over bare at have vundet hånden!

Tro det eller lad være, men Scott Cook endte faktisk som den bedst placerede af de tre som nummer 40 til $178k. Gordo blev nummer 65, mens ElkY endte som nummer 122.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Dr. Hansen 2015-04-24 15:58:53

Han har nok overset, at han har et fuldt hus, eller også er han bange for et større fuldt hus. Meeeen....

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page