Videohjørnet: Robls vanvittige bluff chokerer Aussie-Matt

Matt Kirk SHR
En chokeret Matt Kirk

To ultra-aggressive spillere bluffer om kap på et tørt board, og det hele ender med en kæmpe pot på $467k, som bliver vundet af dame-høj.

Nogle gange ved du bare, at din modstander bluffer. Du kan bare fornemme, at han sidder med noget skrald på hånden, og han bare better for at få dig ud af hånden.

Dit problem er dog, at du heller ikke rigtig har en god hånd. Det kan være en hånd med et højt kort som en dame eller knægt, som du ikke helt stoler på vil være god nok.

Boardet giver heller ikke noget til dig, og da han så sætter dig all-in, sidder du bare med en rigtig kedelig smag i munden.

Præcis sådan en situation skal vi se på i denne udgave af ”Videohjørnet”, og til forskel fra dit hyggespil med vennerne er der her svimlende $467.000 i potten.

Dette er en af de mest vanvittige hænder, vi har set udspille sig med så store penge på bordet, som der var i Aria Super High Roller Cashgamet i sommers.

Se først hånden her og blive lidt klogere på situationen under videoen.

Hvem, hvad, hvor?

De seneste uger har den nye TV-kanal Poker Central vist det store Super High Roller Cash Game fra Aria-casinoet i sommers. Herfra stammer dette klip, hvor spillere som Patrik Antonius, Daniel Colman, Scott Seiver, Doug Polk, Sam Trickett og Andrew Robl dyster i No-Limit Hold’em.

andrew robl
Andrew Robl

Der spilles med blinds på $400/$800, og Patrik Antonius har straddlet til $1.600.

Den interessante spiller i denne hånd er australske Matt Kirk. Han var ukendt for de fleste i pokerverdenen, da han satte sig til dette pokerbord, og han fortalte, at han valgte at deltage, da han kedede sig i Las Vegas. Desuden erklærede han sig bedst til PLO.

Det er nok ikke den klogeste indgangsvinkel at have, når man sætter sig til bordet med nogle af verdens skrappeste pokerspillere og en mindre formue foran sig. Men det gjorde Matt Kirk, og han spillede i øvrigt meget løst.

Respekt for det, men han blev hurtigt udset som bordets fisk. Han endte også som den store taber.

Bluffer løs

Inden denne hånd havde Kirk lavet et par vilde bluffs og endda vist sin hånd (eller dele af den) bagefter.

Det havde hans modstandere bemærket, og lige efter ham sidder Andrew Robl, en mand med enorm erfaring fra de dyreste cashgames i verden.

Så Robl beslutter sig for at gå i flæsket på australieren allerede pre-flop. Kirk sidder i small blind og 3-better, hvilket Robl omgående gør til et 4-bet. Det gør Kirk til et 5-bet, og Robl kalder, så der er hele $200.000 i potten allerede.

Matt Kirk 2
Mødet med pokerhajerne blev dyrt for Matt Kirk.

Det spøjse er her, at ingen af dem har en specielt god hånd. De har begge et højt kort og farvetræk, men da 2 2 7 lander på floppet, rammer de begge helt ved siden af.

Alligevel fortsætter krigen med et aggressivt bet fra Kirk, som Robl kalder med det samme.

Trodser alle poker-råd

Der er nu $277.000 i potten, og da A kommer på turn, smider Kirk yderligere $50.000 på bordet. Han har nu kun $90.000 bag sig og er så pot-commited, som man kan være.

Alarmklokkerne burde ringe hos Robl, men han er fuldstændig overbevist om, at Kirk ikke har ramt noget. Det har han ret i, men Robl har samtidig en endnu dårligere hånd.

Alligevel trodser Robl alle gode poker-råd og sætter sin modstander all-in med Q 5.

Kirk folder med det samme, men han kommer til at fortryde sin beslutning og udbryder et ”Oh my God”, da Robl viser sin skrammel-hånd.

Næppe en hånd, som Matt Kirk vil gense hjemme i Australien, mens vi andre kan måbe over denne vanvittige hånd, hvor Andrew Robl tager en pot på $467.000 med dame-høj.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse