Videohjørnet: Pokerens gyldne tider

tom dwan 31584

Tom Dwan smider nærmest penge ud af vinduet, da han kalder Patrik Antonius’ all-in på et ultra-tørt flop. Se den mærkelige hånd her.

Er dette virkelig kun fem år siden? Det spørgsmål kan man godt stille sig selv, når man ser vores video i denne uge.

Det var dengang, hvor man stadig talte om pokerboomet i nutid, og sedlerne på de øverste takster sad løst.

Her var to legenderne fra den tid, Patrik Antonius og Tom ’durrrr’ Dwan involveret i mange store spil, og her har vi fundet en fra en episode af Poker After Dark, som meget godt beskriver denne tid.

De to begynder at smide store bets på bordet, og til sidst ligger der $286.000, som bliver vundet med et sølle par i niere.

Se hånden her og læs mere om den længere nede:

Hvem, hvad, hvor?

Vi dykker ned i sjette sæson af det legendariske TV-show Poker After Dark. Her mødes nogle af de største pokerstjerner på den tid, Phil Ivey, Doyle Brunson, Patrik Antonius og Tom Dwan, på Golden Nugget i Las Vegas for at spille.

På dette tidspunkt var Full Tilt Poker stadig en hård konkurrent til PokerStars, og flere af spillerne ved bordet er udstyret med guldrandede sponsorkontrakter. Derfor undrer det ingen, at der var pænt store beløb på spil, og blinds er på hele $300/$600.

En helt almindelig hånd…

Pre-flop er der ikke noget usædvanligt i den lille duel mellem Patrik Antonius og Tom Dwan, udover at finnen raiser lidt løst med Q9s. Han ender også med at kalde Dwans 4-bet.

Patrik Antonius
Katjing!

Antonius ved, at Dwan spiller meget aggressivt, og udover gode pot odds har han også noget, som er vigtigt i denne situation: position i forhold til Dwan.

Med omkring $50k i potten kommer vi til floppet, der med 9 5 3 er noget af det tørreste, man kan komme ud for.

…lige indtil Dwan kalder

Dwan laver det klassiske c-bet på floppet, men Antonius har ramt top par, så han skal ingen steder. Han er overbevist om, at Dwan ikke har ramt ret meget, så han går all-in.

Dette træk kan man diskutere, da det er meget tvivlsomt, om en dårligere hånd vil kunne finde på at kalde ham her. Et kald eller et raise ville nok have været et mere rigtigt træk, men omvendt er det jo Tom Dwan, han er oppe imod.

Og ja, Dwan finder da også et overmodigt kald frem her med A-Ko for omkring $100.000, hvilket kommentatorerne bliver noget paf over.

Man kan spekulere meget over, hvorfor i alverden Dwan kalder her, for mod Antonius hånd her er han langt bagude. Ganske vist får han gode pot odds, men Antonius vil næppe bluffe i denne situation.

Føler Dwan sig heldig og regner med, at der da kommer et es eller en konge på boardet? Er det en del af det psykologiske spil mellem de to, at Dwan ikke vil folde til finnen, specielt når han er i position.

Vi ved det ikke, men i hvert fald endte Antonius med en stor gevinst her med blot et par i niere - også efter at boardet blev spillet to gange.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse