Videohjørnet: Hecklen fra himlen til helvede – og til himlen igen

Henrik Hecklen wsope
Henrik Hecklen

Henrik Hecklen havner i en umulig situation med esserne mod en floppet straight, men heldet var med danskeren. Se klippet med danskeren her.

Det er sjældent, at vi har danskere med her i videohjørnet, men det har vi denne gang.

Ved WSOPE var Henrik Hecklen nemlig involveret i en af de mest spektakulære hænder i år, og han endte endda med at være på den gode og heldige side.

På finalebordet ved WSOPE event 4, €1.650 Monster Stack No-Limit Hold’em kom nordjyden ud i en blinds vs. blinds-duel mod den lokale tyske spiller Justin Frolian.

Med esserne på hånden har Hecklen naturligvis ikke i sinde at spille passivt, men alligevel er det lidt risikabelt at gå all-in på et koordineret flop som 9-8-7.

Frolian har nemlig ramt nut-straighten, men så sker der ting og sager på turn og river, og det ender med en lykkelig – men også meget heldig – slutning for danskeren.

Se situationen udspille sig  her efter ca. 3:25:00 og læs mere om Hecklens heldige hånd længere nede.

Små stacks

Henrik Hecklen er kommet ind på finalebordet som chipleader og virker klart som en af de stærkeste spillere. Spillerne er dog forholdsvis lige, da de kommer ind på finalebordet, og samtidig er de ikke specielt dybe.

Hecklen spiller meget aggressivt og så bliver man af og til offer for variansen. Med otte spillere tabte han f.eks. en all-in til Justin Frolian med T-T mod tyskerens A-2, og han har netop tabt en større pot med 8-6o.

henrik hecklen
En svær situation for Hecklen.

På dette tidspunkt er han gledet ned som næstsidst i chipcounten, mens Frolian er toer med syv tilbage. Heller ikke på dette tidspunkt meget dybe, og Frolian har 25 bb mod Hecklens 18.

Der foldes hele vejen rundt til Frolian i small blind, der better 130.000 chips, lidt over 2 big blinds. Hecklen i small blind sidder med A A og skal selvfølgelig ingen steder, så han better til 275.000.

Frolian kalder med en god spekulativ hånd, J T, men han ved selvfølgelig heller ikke, at han på dette tidspunkt kun har 20% chance for at vinde hånden.

Det kan han også glemme alt om på floppet, da han rammer nuts med 9 8 7!

Frolian forsøger at lægge en fælde ud for modstanderen ved bare at checke, og den falder Hecklen i med et brag ved at gå all-in for sin sidste 13 big blinds.

Snap call fra Frolian, og Hecklen ser de dårlige nyheder, at han nu kun har 3% chance for at vinde hånden.

Fordele og ulemper

Er det en fejl fra Hecklens side at gå all-in? På et så farligt flop er det måske bedre at lave et mindre bet for at få testet, hvor stærk modstanderen er og eventuelt bette for værdi, men omvendt kan han med sit all-in også få skovlen under Frolian, hvis han har et højt pocket par eller måske A-9. Med disse hænder kan Frolian godt finde på at kalde.

Derfor er der både fordele og ulemper ved at gå all-in her, men det har helt sikkert også betydning for Hecklens beslutning, at stacks er meget små.

Justin Frolian
Justin Frolian tror ikke sine egne øjne.

For Frolian kan Hecklens all-in se ud som om, at han har ramt et set eller måske et højt par, men det er ligegyldigt, da han jo sidder med nuts.

På turn og river sker så miraklet. Først en syver til at parre boardet, så Hecklen nu har 9% chance for at ramme et fuldt hus med endnu en syver eller et es. Det sker netop med A på river.

Det ser ud som om, at der lige går et par sekunder, før Frolian finder ud af, at han har tabt hånden, mens Hecklen prøver at holde masken.

Medspillerne ved bordet siger til Hecklen, at han godt må smile, mens Frolian tager bad beatet meget pænt.

- Dealer, hvad laver du, siger han med et smil til den kvindelige dealer og kan dårligt nok tro sine egne øjne.

Efter denne pot havde Justin Frolian kun syv big blinds tilbage, og de kom ind mod midten i den efterfølgende hånd med 5 5. Her var heldet heller ikke med tyskeren, der tabte til Carlos Changs A 7.

Henrik Hecklen spillede sig til gengæld i toppen af chipcounten, men heldet var ikke med ham i resten af turneringen, hvor han sluttede på en fjerdeplads.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse