Videohjørnet: Fossilman fremprovokerer mystisk fold

Fossilman

WSOP-debutant kommer til at dumme sig gevaldigt i en duel mod Greg Raymer. Se den legendariske hånd fra WSOP i 2009 her.

Hvornår skal man folde et par i konger pre-flop? Næsten aldrig.

En undtagelse er, når man er på boblen, eller hvis modstanderen er kommet til at vise sine kort, så du kan se, at han har esserne. Ellers ikke.

Alligevel skal vi se en spiller her, der ender med at folde konger efter et enkelt re-raise fra den tidligere verdensmester Greg Raymer. Enten er han en virkelig tight fætter, når der er store penge på spil, eller også er han bare skræmt fra vid og sans ved at kigge på Raymers solbriller.

Et godt bevis på, at uerfarne spillere ikke skal give op så hurtigt.

Se videoen her og læs mere om hånden længere nede:

Hvem, hvad, hvor?

I denne hånd skal vi helt tilbage til WSOP Main Event i 2009. Det er stadig tidligt i turneringen med blinds på 300/600, og man er ikke begyndt at skimte pengene endnu.

Ved bordet er Greg Raymer, også kendt som Fossilman, da han har et fossil som kortbeskytter. Han vandt WSOP Main Event i 2004.

Han er kendt for at være en meget aggressiv spiller, og på dette tidspunkt har han allerede mange chips. Han sidder med mere end 100.000 chips, altså tre gange så mange som startstacken på 30.000.

Raymer raiser til 1.600 med J-J, og han bliver kaldt af Seinfeld-stjernen Jason Alexander. Han har selv 3-3 og kan håbe på at ramme et set på boardet.

I small blind sidder Dennis Baltz. Det er hans første WSOP, og han får nu et par i konger på hånden.

baltz
Ingen Hollywood her.

Fornuftigt nok re-raiser han til 4.500 med sin monsterhånd, og der foldes hele vejen til Raymer.

Den tidligere verdensmester hæver taksten til 20.000, hvilket gør det tydeligt, at han er klar til at spille for hele sin stack.

Lugter langt væk af et squeeze

Jason Alexander folder lynhurtigt, og så kommer Dennis Baltz i fokus. Han ser tydeligvis ikke tryg ud ved situationen, hvilket kommentator Norman Chad kalder for ”Hollywood”, for der er virkelig ikke meget at være betænkelig ved.

Jo, Raymer kan have esser, men der er endnu større chancer for, at han ikke har esserne men i stedet en hånd som K-K, Q-Q, T-T eller A-K.

Her vil Baltz være storfavorit til at doble op mod en af dem.

Men Baltz spiller ikke skuespil. Han er faktisk overbevist om, at Raymer har esserne og folder et par i konger pre-flop.

Norman Chad og Lon McEarchern kan dårligt nok tro, hvad de lige så der, og det kan vi andre heller ikke. Når man bliver 4-bettet af en løs spiller som Raymer, lugter det langt væk af et squeeze, og her skulle den unge debutant have kaldt eller skubbet all-in.

Behøver vi at nævne, at Baltz ikke kom i pengene?

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse