Videohjørnet: Fire spillere all-in om $330k

Capture66

Pokerturneringen Canada Cup i 2014 fik en spektakulær afslutning, da fire spillere endte all-in på samme tid. Se hvordan det endte her.

Du har sikkert oplevet fire spillere gå all-in på samme tid i dit private homegame. Og du har måske endda set det ske i en turnering, hvor det ender med at blive den afgørende hånd.

Men sker det også, når der er rigtigt store penge og en prestigefyldt titel på spil? Burde spillerne så ikke spille ekstra tight og vælge deres spots ekstra omhyggeligt?

Nej, det sker i hvert fald ikke i denne uges udgave af videohjørnet, hvor turneringen PokerStars Canada Cup ender med et fuldstændig bizart scenarie med fire spillere all-in. Og det slutter med, at vinderen af hånden samtidig tager sejren i turneringen og $330.000 – 2,2 millioner kroner.

Se videoen her og læs mere om hånden længere nede.

Kædereaktion af all-ins

Det er finalebordet i Main Event ved $3.300 PokerStars Canada Cup 2014. Oprindeligt var der ni spillere på finalebordet, men efter et langt og sejt forløb sidder der fortsat fire spillere efter ni timers spil.

Der er $330.000 til vinderen, mens fjerdepladsen må nøjes med et plaster på såret med $112.000.

Blandt de sidste fire er der ingen kendte navne, men Vincent Jaques og Robert Notkin er de to big stacks, mens Justin Miller og Ryan Rivers begge er meget short.

Rivers
Ryan Rivers tænker i længst tid over at gå all-in.

Det er udgangspunktet, inden en af de mest vanvittige scener i turneringspoker udspiller sig.

I første position benytter Robert Notkin sig af et godt gammelt trick, som man benyttede sig af for at få maksimal udbetaling på sine esser eller konger.

Han limper med K K og håber på at få et par spillere med i hånden, så han ikke bare kan samle blinds op. Og dette trick kommer til at fungere bedre, end han kunne drømme om!

Bag ham sidder Justin Miller med bare 3 ½ big blind. Da han får K Q på hånden er det optimalt at skubbe, og det gør han naturligvis.

Herefter er det Vincent Jaques i small blind til at beslutte sig. Han sidder også med en big stack, og derfor giver det mening for ham også at gå all-in med A T, da han så kan håbe på kun at komme all-in mod Miller.

Ryan Rivers i big blind foretager dog en lidt tvivlsom beslutning. Jovist, han har 8 8 på hånden og kun fem big blinds tilbage, men han kunne måske overveje, om det var det værd at vente lidt med at få skillingerne ind, når Miller er i farezonen for at ryge ud som nummer fire.

Men Rivers kalder og er dermed også all-in.

robert notkin canada cup2
Robert Notkins gode gamle trick lykkedes til perfektion.

For Robert Notkin er det umiddelbart et let kald med kongerne, og han har alle de andre spillere dækket.

Men måske har han også lidt ondt i maven ved at gøre det. Der kan ske mange ting på boardet, og som man kan se, er han ”kun” 48% favorit til at vinde.

Som tilskuer til hånden forventer man næsten også, at der sker ting og sager til boardet i en så usædvanlig hånd.

Måske kan Justin Miller med sin totalt dominerede hånd firedoble sin stack og vinde turneringen? Eller kan Vincent Jaques’ forsøg på at isolere alligevel vise sig som en god idé, hvis der kommer det forjættede es på river?

Men nej, ingen af delene sker. Boardet er så tørt, som det kan blive med 3 7 J 7 5, og den bedste hånd ender med at vinde hånden og dermed turneringen til $330.000.

En bizar slutning på en uforglemmelig hånd, der samtidig betød en brat slutning på et indtil da langtrukkent finalebord.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Jonas 2015-06-25 09:37:04

Siiick!

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse