Videohjørnet: Fem-vejs all-in om €200.000

Cashkings 5 way allin

Danske Mads Fournaise var involveret i en vild pot ved et stort cashgame i Rozvadov, hvor han kommer all-in mod fire prominente modstandere. Se hvem der vandt.

Hvis du har spillet en del livepoker ved du, at når klokken når ud på de små timer om natten, kan der ske lidt af hvert. Folk har fået en del alkohol indenbords, pengene sidder lidt ekstra løst, og man skal ligesom have fundet en måde at runde aftenen af på.

Det var også tilfældet, da der i august blev spillet et stort PLO cashgame på King’s Casino i Rozvadov, Tjekkiet.

Ved bordet sidder stjerner som Patrik Antonius, Tony G, Philipp Gruissem og Fedor Holz, spillere som normalt ikke bare kaster penge efter en tilfældig hånd. De er oppe imod den berygtede casinoejer Leon Tsoukernik, der til gengæld er kendt for at spille meget satset med tilfældige hænder.

Ved bordet er også danske Mads Fournaise, der er kendt som en rigtig god cashgame-spiller og i øvrigt er gode venner med Fedor Holz og har haft procenter i hans store sejre.

Det var et sjovt cashgame med mange interessante hænder, men ingen af dem overgik aftenens sidste hånd. Ikke bare to eller tre men hele fem spillere havner all-in i en kæmpe pot, som ender med et ret bizart udfald.

Se hånden i videoen her og læs mere om det længere nede.

Hvem, hvad, hvor?

I et cashgame som dette er der mange straddles, og det er der også i dette spil. Der er næsten €1.600 i potten – med blinds på €50/€100 – før der overhovedet er kommet kort på bordet.

Der er syv spillere ved bordet, og da Mads Fournaise raiser til €3.000 fra knappen er der stadig fire modstandere med i potten.

Leon Tsoukernik5
Altid action når Leon er i huset.

Philipp Gruissem raiser til €15.900 fra UTG+1, Jan-Peter Jachtmann og Fournaise kalder, men så beslutter Leon Tsoukernik at gå helt amok og gå all-in for €52.600!

Så bliver der grint en del ved bordet, da spillerne godt kan ane, hvor det bærer derhenad.  

Tre sekunder senere har fire spillere kaldt ham, og selv Tony G er inde med en hånd, som han nok godt selv ved har få chancer ved showdown.

Lad os lige se på vinderchancerne (udregnet ved hjælp af vores pokerodds-kalkulator)

Leon Tsoukernik: J 9 8 7 – 1,44% chance
Mads Fournaise: A K 9 2 – 23.95% chance
Jan-Peter Jachtmann: A 4 3 2 – 25,05% chance
Philipp Gruissem: T 9 8 7 – 12,06% chance
Tony G: J J 9 5 – 20,33% chance

Fælles for dem alle er, at de har over 70% chance for at tabe hånden.

Kommentatoren gør lidt grin med Jan-Peter Jachtmann i denne situation, men som man kan se på chancefordelingen har han faktisk størst chance for at tage potten.

Og da floppet rammer A 4 4 og giver den tidligere PLO-verdensmester et fuldt hus, så kan man godt se, hvad klokken er slået. Nu har han 92% equity, og kun et fuldt hus til Fournaise eller Tony G kan slå ham.

Det sker ikke, og Jan-Peter Jachtmann kan tage størstedelen af den store pot efter at have været den største taber tidligere på aften. Så forunderlig kan poker være!

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse