Videohjørnet: Dwan stor-bluffer for halv million dollars med 7-2

tom dwan moves all in
Et klassisk Tom Dwan-ansigtsudtryk.

Tom Dwan forsøger at overbevise sin modstander Sammy George om, at han har ramt stort på floppet. Men i virkeligheden har han bare sølle 7-2 og et flush draw.

Den dårligste starthånd i poker, 7-2 off-suit, er på mange måder en fascinerende hånd. Giv den hånd til Tom Dwan anno 2009, og du får en mindeværdig en af slagsen!

Sådan kan man beskrive denne uges video, hvor vi ser Tom ’durrrr’ Dwan i et vildt bluff med den værste starthånd mod Sammy George. Modstanderen er kendt under tilnavnet ”Any Two”, så han kender udmærket til, hvad der kræves for at lave et godt bluff.

Lykkes det for Dwan at få sit bluff igennem? Se videoen herunder. Under videoen kan du læse mere om den spektakulære hånd.

Hvem, hvad, hvor?

Denne video er fra Full Tilt Million Dollar Challenge i 2009. Det var en turnering over tre heads-up-heats, der blev spillet på Les Ambassadeurs Club i London.

Dwan var midtpunkt, da han spillede mod Sammt George, Marcello Marigliano og Ilari Sahamies over 500 hænder i cashgame. Hans modstandere fik lov til at vælge spillet.

Sammy George
Sammy George

Sammy George havde en forfærdelig dag og endte med at smide $700.000 i sin duel mod Dwan. George var kendt under tilnavnet ”Any Two”, hvilket gjorde det endnu mere overraskende, at Dwan vandt så stort.

Men måske var hemmeligheden, at Dwan nemlig også selv havde evnen til at spille ”Any Two”, så George ikke kunne bruge sin egen styrke.

At spille 7-2 i et forsøg på at stjæle blinds i position er ikke uvant. Det har mange spillere forsøgt med succes, specielt efter TV-showet High Stakes Poker havde en speciel gevinst til de spillere, der vandt med 7-2.

I denne hånd c-better Dwan her på floppet med 7-2 og kun har et træk til flushen. Han bliver mødt af et raise fra Sammy George, der har ramt to par.

Pre-flop havde Dwan ellers sagt i forbindelse med sit åbningsraise, at han har 7-2 og bare prøver at stjæle blinds, men George tror ham ikke.

Gnider salt i såret

tomdwan
De længste fire minutter i Dwans liv?

Som tilskuer tænker man sikkert her ”Godt forsøgt Tom, men nu er det bedst at folde”. Men hvis man er Tom Dwan, så tænker man ikke sådan.

I stedet for følger et af de vildeste bluffs nogensinde. Turn blanker for begge, og Dwan fyrer endnu et bet afsted, som George kalder.

På river tager han endnu større våben i brug ved at gå all-in, og så står George pludselig med en meget svær beslutning.

George skal kalde et bet på over $400.000 og vil stå tilbage med kun omkring $100.000, hvis han taber potten. Det tager ham hele fire minutter om at tage den beslutning – fire minutter som nok må have følt som de længste i Tom Dwans liv.

Men Sammy George ender med at folde, og Dwan kan ikke lade være med at smile lumsk, da han viser 7-2 frem for det ultimative bluff for at gnide salt i Sammys sår!

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page