Videohjørnet: Dengang alle var bange for Phil Ivey

CroppedImage 650 320 NWM Phil Ivey4

Respekten var enorm, da Phil Ivey var på sit højeste niveau. Det formår han at udnytte i denne situation med et vildt bluff med 5-2o.

Phil Ivey bliver stadig i dag betragtet som en af de bedste pokerspillere i verden, selvom han ikke har vundet ret meget de seneste år.

Det skyldes, at han var helt suveræn, da han var på toppen for 5-10 år siden. Han lavede helt vilde kald og kølige bluffs med største selvfølgelighed, og sammenligningen med den ligeså suveræne golfstjerne Tiger Woods var ikke helt ved siden af.

I denne uges video skal vi se et eksempel på, hvor stor respekt modstanderne havde for Ivey, da han var på toppen. Samtidig var Ivey helt klar over, at han var en frygtet spiller ved bordet, og det image forstod han at bruge til fulde.

Se videoen med Phil Ivey her og læs mere om hånden længere nede.

Hvem, hvad, hvor

USA havde lige valgt Barack Obama til ny præsident, og der blev regelmæssigt spillet om enorme beløb på de dyreste stakes online. Ja, vi skal tilbage til 2008, hvor TV-showet Poker After Dark stadig var uhyre populært.

Udover Phil Ivey deltager pokerstjerner som Barry Greenstein og Daniel Negreanu samt nye håb som Tom Dwan, Patrik Antonius, Andrew Robl og Lex Veldhuis.

Deltagerne startede ud med $200.000 bag sig, og i denne hånd er det pokerchefen over dem alle, Phil Ivey, der sidder på knappen.

Veldhuis Bluff
Lex Veldhuis håber på, at hans bluff går igennem.

Hånden starter med, at Barry Greenstein raiser til $5.500. Ivey forsvarer på knappen med en hånd, som de fleste nok vil smide med det samme: 5-2o.

Han gør det til $18.000, og så kommer vi til Lex Veldhuis, der er startet med en straddle på $1.600. Hollænderen ved godt, at Ivey kan raise med alt muligt fra knappen, så han gør det til $50.000 i håb om, at det får ”pokerens Tiger Woods” til at trække sig.

Barry Greenstein folder med det samme (han havde også kun Q-To), og så kommer vi tilbage til Phil Ivey.

Han spørger omgående Veldhuis, hvor meget han har bag sig. Veldhuis tæller sig frem til $140.000, og så går der ikke mange sekunder før, at Phil Ivey melder ”I am all-in”. Ivey ved godt, at Veldhuis også kan finde på at raise ret løst.

Den normalt frygtløse hollænder sukker og tager et hurtigt kig på sine kort. K-J i hjerter er en god hånd, men er den god nok til at slå selveste Phil Ivey? Amerikanerens range er utroligt bred, men omvendt kan han godt finde på at spille en monsterhånd på denne måde.

Kun et par sekunder skal Veldhuis bruge til at overbevise sig selv om, at Ivey nok er den stærkeste her.

Og dermed vinder Ivey en pot med 5-2o efter et bluff, der stadig betragtes som et af de vildeste bluffs i pokerhistorien!

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse