Videohjørnet: Den omvendte verden

Max Steinberg 2015 WSOP Main Event Day 2
Max Steinberg

Bracelet-vinderen Max Steinberg beviser, at selv professionelle pokerspillere kan tage virkelig dårlige beslutninger. Se hånden her.

Her på siden skriver vi ofte om forskellen på professionelle og amatørspillere. De professionelle laver aldrig fejl og formår ved hjælp af analyse og matematik at lave det rigtige træk, mens amatører – som os selv – ofte kommer til at overspille deres hånd og laver ugennemtænkte træk.

Heldigvis er virkeligheden ikke sådan. De professionelle spillere kan også finde på at lave fejl, som man næsten falder ned af stolen over, og det skal vi se et eksempel på denne gang i Videohjørnet.

Selvom Max Steinberg er tidligere November Niner og generelt en meget succesfuld pokerspiller, så laver han her et forsøg på et hero call, som han nok vil fortryde til evig tid.

Hvem, hvad, hvor?

Det er finalebordet ved Southern Comfort 100 National World Series of Poker Championship, en slags opvarmningsturnering inden WSOP i 2013.

Fire spillere er stadig ved bordet, blandt dem to vaskeægte bracelet-vindere. Brock Parker har faktisk tre WSOP-sejre på sit CV, mens Max Steinberg har taget en enkelt.

To år senere gik Steinberg endda helt frem til finalebordet i Main Event og endte som firer til over $2,5 millioner.

Jonathan Hilton
En fuldtræffer til Hilton.

I denne hånd vil man dog ikke være specielt imponeret over de to bracelet-vinderes spil, snarere tværtimod.

Jonathan Hilton ved vi ikke så meget om, udover at han har cashet i flere mindre turneringer og en andenplads ved en WSOP som bedste resultat.

- Jeg kan ikke tro, at jeg tænker dette

Hånden udvikler sig som en ganske normal hånd i starten.

Parker raiser med en stærk Broadway-hånd, mens Steinberg og Hilton kalder med potentielt gode hænder i blindsene.

Hilton rammer et set på floppet, og han spiller klogt nok hånden langsomt, så der checkes hele vejen rundt. På turn har han heldet, at Steinberg forsøger at bluffe sig til potten, og at Parker har ramt top par, så potten bliver bygget op.

Så langt så godt, men på river starter galskaben. Max Steinberg har ikke noget udover knægt-høj, altså en hånd som knapt nok slår de fleste bluff. Han checker i første omgang, og man regner med som seer, at han helt sikkert vil folde, hvis der bliver bettet på river.

Hilton har ramt et fuldt hus nu og fyrer et bet af på 335.000 chips, ca. trekvart pot. Parker folder disciplineret sit top par forholdsvis hurtigt, og så mangler vi bare, at Steinberg også folder for at komme videre til næste hånd.

Men Max Steinberg begynder at mistænke Hilton for at bluffe. Han siger selv ”Jeg kan ikke tro, at jeg tænker dette”, og et halvt minut senere ender han med at kalde Hiltons bet!

Steinberg græmmer sig, og kommentatoren siger lidt hånligt, at ”Kun hvis Hilton havde to parkeringsbøder på hånden, ville han (Steinberg) have en bedre hånd”.

Skidt kald af Steinberg, der dog endte som toer i turneringen, mens Jonathan Hilton løb af med sejren.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page