Videohjørnet: Da Hellmuth gik i gulvet

Phil Hellmuth Andy Seth

Phil Hellmuth blev suget på finalebordet ved WPT Bay 101 i 2010, hvilket åbenbart var en meget traumatisk oplevelse for den store mand. Se det morsomme klip her.

Phil Hellmuth er en spiller, der deler vandene i pokerverdenen. Nogle elsker ham for hans enorme vinderinstinkt og attitude, mens andre hader ham for hans arrogante og overdrevne facon.

Uanset om man kan lide ham eller ej, må man dog anerkende, at han er den mest vindende spiller i WSOPs historie med 14 bracelets.

I ugens videohjørne skal vi se et klip, der på mange måder opsummerer alt det, som man enten elsker eller hader ved Phil Hellmuth.

På finalebordet ved WPT Bay 101 i San Jose kommer han all-in med damerne mod sin nemesis Andy Seth med A-Js, men han er uheldig og buster på river.

I første omgang tager han uheldet med sindsro, men så går der pludselig Hollywood i den, og folk på railen kan ikke lade være med at grine, da den store mand lægger sig på gulvet med hænderne over hovedet.

Se det morsomme klip med Phil Hellmuth her og læs mere om hånden længere nede.

Hvem, hvad, hvor?

Det er på finalebordet ved WPT Bay 101 i San Jose i 2010. Der er kun seks spillere tilbage, hvor Phil Hellmuth er det største navn.

Måske bemærker man den senere vinder Mclean Karr, som i dag er et kendt navn i pokerverdenen og er den heldige mand, som kan kalde Tatjana Pasalic sin hustru.

Bittert riverkort for Hellmuth
Et es på river ødelægger Hellmuths dag...

Chipleader på dette tidspunkt er Andy Seth, og til højre for ham sidder Phil Hellmuth. Pokerlegenden er shortstack, og han har brug for at doble op snart.

Så da han får damerne på hånden er det bare med at få skillingerne mod midten. Han lægger ud med et mindre bet fra small blind, men Andy Seth forsvarer i big blinds med et raise, da han har A J.

Hellmuth svarer igen med et re-raise, som Andy Seth omgående re-re-raiser og sætter Hellmuth all-in.

Storsindede Hellmuth

The Poker Brat tænker over det i et stykke tid og siger, at han er lidt bange for, at Seth har kongerne, men til sidst ender han med at tage den rigtige beslutning og kalde.

Hellmuth er stor favorit med 63% equity, og frem til turn er der heller ingen problemer med 5 6 K T.

Kun et es eller en dame kan ødelægge Hellmuth nu, men det sker selvfølgelig med A på river. Halvdelen af publikum jubler, mens den anden halvdel udbryder et stort ”Åååh”.

Først forløber det helt normalt, og Hellmuth siger pænt ”Tak for spillet” til sine modstandere, og Andy Seth får endda et ”Well Done” med på vejen fra den store mester.

Hellmuth i gulvet

Barnlige Hellmuth

Men på vej fra bordet kan han ikke holde skuffelsen tilbage længere og tager sig til hovedet. Han går ned fra scenen og foran barrieren til publikum lægger han sig ned i fosterstilling med hovedet i gulvet. Man kan høre ham udbryde et stort suk.

Faraz Jaka og et par andre tilskuere betragter den store mand på gulvet og kan ikke lade være med at grine, og det samme kan Andy Seth heller ikke.

- Jeg har ventet på denne fyr, udbryder Hellmuth med henvisning til Seth, inden han rejser sig op og får klapsalver på vej fra bordet. En klassisk Hellmuth-opførsel med sans for drama!

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino €1,000 Anmeldelse
×

Sorry, this room is not available in your country.

Please try the best alternative which is available for your location:

Close and visit page