Videohjørnet: Da Eastgate fik Dwan til at måbe

Dwan maber

Peter Eastgate fik en mindeværdig debut i TV-showet High Stakes Poker, da han vandt en stor pot over Tom Dwan. Men de øvrige pokerstjerner var ikke imponerede.

Tilbage i 2009 var Peter Eastgate den nye lysende pokerstjerne efter at have vundet WSOP Main Event året før.

Samtidig var Tom ’durrrr’ Dwan det hotteste navn på pokerscenen efter en enorm heater på de dyreste borde på Full Tilt Poker og live.

I dag har de så godt som trukket sig fra pokeren efter at have oplevet, at det alligevel ikke var så sjovt at være pokerstjerner.

Eastgate og Dwan clasher i denne udgave af videohjørnet i en hånd fra de populære TV-show High Stakes Poker, hvor en række af pokerens største navne dyster i cashgame.

I hånden skal vi se, hvordan Dwan better løs, mens Eastgate bare kan sidde og sige ja tak med en monster-hånd. Det ender også med en stor gevinst på $175k til danskeren, men måske kunne han have fået mere ud af det ved at bette på river?

Døm selv her og læs mere om hånden under videoen, blandt andet Eastgates syn på hånden.

Hvem, hvad, hvor?

Efter en pause fra skærmen kom High Stakes Poker tilbage i 2009 med et brag. I første episode deltog Tom Dwan, Daniel Negreanu, Barry Greenstein, Doyle Brunson, Eli Elezra, Ilari Sahamies og så den nykårede verdensmester fra Odense, Peter Eastgate.

De starter med mindst $500.000 foran sig og blinds på $400/$800 - nok ikke helt hvad den unge dansker var helt vant til at spille med, men når man lige har vundet over $9 millioner, er det jo peanuts.

Negreanu Eastgate Greenstein Dwan
Eastgate på et hårdt bord.

I hånden raiser Peter Eastgate til $2.500 fra cut-off med A 6, og Brunson, Greenstein og Dwan kalder i big blind.

Floppet slår 6 5 3. Dwan better først til $7.700, omkring pot-størrelse, da han med 7 6 har ramt top par. Kun Eastgate kalder, da han jo også har ramt top par.

Dwan er ikke den foldende type

På turn kommer der endnu en sekser, 6, og Dwan fyrer endnu engang et bet af, denne gang på $20.200 ind i en pot på $27.000.

Igen flat-kalder Eastgate bare, og river giver en brick, K.

Durrrr better denne gang $53.900 ind i en pot på $67.400. Eastgate tænker lidt over det og ender med at kalde og viser altså et par i seksere med top kicker.

Dwan er tydeligt overrasket og laver et ansigt, som omgående får Negreanu til at bryde ud i grin.

- Ville du have kaldt, hvis jeg havde raiset den, spørger Peter Eastgate henvendt til Dwan.

- Øh, yeah, kommer det fra amerikaneren med et grin.

Eastgate LateNightPoker
Eastgate scorer den store pot men får lidt røg fra modstanderne.

Daniel Negreanu bemærker, at Tom Dwan normalt ikke er typen, der folder, mens Eli Elezra siger, at selv ’Ziigmund’ (Ilari Sahamies) ved, at hvis man raiser Dwan, vil han kalde. Eastgate sidder tilbage med et lidt fåret udtryk i ansigtet på trods af, at han lige har vundet hvad der svarer til over en million kroner.

Ville han undgå at gå broke på landsdækkende TV?

Nå ja, måske var de store drenge lidt hårde ved den danske opkomling her, for Dwan kunne måske godt have luret, at Eastgate sad med en bedre hånd end 7-6, hvis han bettede her på river for værdi.

Desuden er Dwan meget svær at sætte på en hånd, da han er kendt for at spille hvad som helst, så han kunne have ramt en straight på floppet, et fuldt hus på river eller måske et par i konger på river.

PokerListings’ Daniel Skolovy var også meget i tvivl, om dette virkelig var en så stor fejl fra Eastgates side.

- Ved at flatte (på river) undgår han hele ”at gå broke med trips og top kicker i en pot på 1.200 big blind på landsdækkende TV”, hvilket er en mulighed, når man ser på durrrr’s range, skrev Daniel Skolovy.

Eastgate forklarede i et interview med PokerListings kort efter, at han Dwan viste meget styrke, og faktisk var han glad for den måde, han spillede hånden på. Han ville måske have raiset på turn, i hvert fald hellere det end på river.

Dwan fik dog skovlen under danskeren senere på aftenen i en situation, hvor Eastgate igen havde ramt trips. Her foldede han på turn efter et bet fra Dwan på over $100.000, hvor amerikaneren kun havde et par.

Danskeren måtte bagefter sande, at Tom Dwan var en rigtig svær modstander.

- Han er en af de bedste, måske den bedste. Jeg tror ikke, at han var så aggressiv, som han kom til at se ud som i programmet. Jeg spillede ligeså aggressivt som ham, men han virkede mere vild på grund af de klips, der blev valgt ud.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse