Videohjørnet: Bill Perkins og en Cooler til $626.000

bill perkins 2
Bill Perkins

Milliardæren Bill Perkins er ikke ked af at donere penge til pokerfolket. Se ham her tage en tabt pot på svimlende $626.000 med et smil.

Bill Perkins er en af dem, der er med til at gøre poker ekstra sjovt.

Han er manden bag nogle af de mest underholdende prop bets i pokerspilleren, blandt andet fik han Antonio Esfandiari til at gå rundt i 48 timer med lunge-skridt, og det er også ham, der har fået et stort cykel-bet op at køre med Dan Bilzerian.

Også ved bordet er han en festlig type. Han spiller ofte med i de helt store Highrollers og cashgames, og selvom han sjældent ender med at vinde, så tager han det altid med godt humør.

Det får vi at se ved selvsyn i ugens videohjørne, hvor Perkins bliver ramt af en klassisk cooler, da han går all-in med damerne og bliver kaldt af kongerne.

Alligevel hygger han sig fortsat efter at have tabt over $300.000 i et ondt set-up.

Se videoen her og læs mere om hånden herunder:

Hvem, hvad, hvor?

De seneste uger er der kommet flere interessant klip fra sommerens Super High Roller cashgame på Aria-casinoet i Las Vegas.

Det er den nye poker-kanal Poker Central, der er begyndt at sende højdepunkterne derfra, og det er ganske underholdende.

Esfandiari lunges2
Bill Perkins fik Antonio Esfandiari til at gå rundt sådan her i 48 timer i et prop bet.

Sådan er det også i dette klip fra Aria Super High Roller Cash Game, hvor det er hobbyspillerne/rigmændene Bill Perkins, Bill Klein, John Morgan og Bobby Baldwin, der er oppe mod profferne Antonio Esfandiari, JR Bellande og Rick Salomon.

Stacks er oppe i det leje, hvor der ofte kommer en pot på omkring en million dollars – altså en mindre formue for os dødelige, men en ganske almindelig gang hyggepoker for milliardærerne.

Vi skrev blandt andet om en spektakulær hånd mellem Rick Salomon og Al Decarolis tidligere på ugen. Her endte Al Decarolis med at tabe over $400.000 på en dum fejl, men denne gang er der faktisk ingen specielle dumheder.

Bill Perkins har den tredjebedste starthånd og er oppe mod en modstander, der desværre for ham har den næstbedste starthånd i poker.

I poker kalder man det for en Cooler, altså en situation hvor man bare er uheldig at komme ind med en ellers god hånd på det forkerte tidspunkt.

Steven lykkes med slowplay

Der er ikke så meget, som Perkins kunne have gjort anderledes, men hans modstander Brandon Steven lykkedes også med sit spil.

Han vælger bare at kalde Perkins store bet pre-flop, i stedet for at re-raise all-in. Med det slowplay lægger han en fælde ud for Perkins og inviterer ham til at tage initiativet efter floppet.

Steven har dog også i baghovedet, at Perkins kan sidde med esserne, så det er ham selv, der ender med at blive udsat for en Cooler.

Bill Perkins and Brandon Steven at Super High Roller Cash Game at Aria in 2015
Bill Perkins (t.h.) tager den store cooler med et overbærende smil.

Floppet giver tre lavere kort, 5-9-J, så der er ikke ret mange hænder, som kan slå Perkins.

Igen slowplayer Steven ved at checke på boardet, så Perkins ser naturligvis muligheden for at tage potten ned allerede der og better næsten hele sin stack. Steven tænker længe over det og er nok godt bekymret over, om Perkins virkelig har esserne, men han ender med at finde kaldet frem.

”Got me”, kommer det fra Bill Perkins, da kortene vendes. De 10% chance for at vinde, går han desværre glip af, selvom turn og river bliver dealet to gange.

Alligevel tager han tabet af potten på $626.000 – sølle 4,3 millioner kroner – som vi andre ville gøre, hvis vi ramte en nitte i tombolaen til byfesten.

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse