Victor Ramdin: Phil Ivey reddede min karriere

victor ramdin

Team PokerStars-medlemmet var helt nede og vende og tæt på at stoppe med pokeren, men Phil Ivey fik hans karriere på rette spor igen.

Amerikanske Victor Ramdin er født i Guyana men kom som barn til USA. Som ung skippede han sin uddannelse for at køre taxa og blive ejendomsmægler, lige indtil han blev introduceret til poker.

På det tidspunkt var han 35, hvilket er en forholdsvis sen alder at starte med poker, når man ser på de øvrige professionelle pokerspillere.

- Jeg begyndte at spille i 2002. Jeg fik hurtigt succes, men så ramte jeg muren, og 2005 var et rigtigt dårligt år for mig, fortæller Ramdin til PokerListings i forbindelse med EPT Sanremo.

- Alt hvad jeg gjorde ved bordet gik galt. Du ved hvordan det er nogle gange. Jeg blev hurtigt frustreret og løb tør for penge. Jeg var virkelig tæt på at stoppe med poker.

ivey
Phil Ivey to the rescue!

Som i livet som i poker, kan der ske uventede ting. Det var i høj grad tilfældet her.

- Jeg havde før mødt Phil Ivey, men jeg kendte ham ikke rigtigt. Han var allerede på toppen af verden i 2005. Da jeg var længst nede, kom han hen til mig og sagde ”Jeg har set dig spille Victor, og jeg vil gerne backe dig”.

- Jeg var overrasket, da jeg ikke gjorde det godt. Jeg spurgte Phil, hvad jeg skulle gøre anderledes, og han sagde ”ikke noget”. Et par måneder senere vandt jeg WPT Foxwoods til $1,3 millioner. Så man kan sige, at Phil Ivey reddede min karriere.

Derfra har Ramdin ikke skullet kigge sig tilbage. Han fik tilbudt en sponsorkontrakt hos PokerStars, og han har været på holdet lige siden.

Ivey backer ham ikke længere, men det virker til, at det heller ikke er nødvendigt.

Har fået lov af sønnen

I dag bor Victor Ramdin i henholdsvis i New York og Las Vegas, og desuden ejer han nogle ejendomme i Toronto.

Om søndagen flyver han typisk til Toronto for at spille med i søndagsturneringerne.

- Der er faktisk en masse kendte spillere på samme fly hver gang, blandt andet Joe Cada.

Om sommeren er han tre måneder i Las Vegas, en by han er dybt forelsket i på grund af ”the buzz, the heat, the WSOP”.

Ikke dårligt, tænker du nok! Men livet er ikke altid lige let for Victor Ramdin.

victor ramdin 3
Victor Ramdin nyder solen i det sydlige Europa.

Hans søn har den kroniske sygdom klyngehovedpine:

- Hans hovedpiner starter en gang om morgenen og kan vare i mange timer. Derefter er han så udmattet, at han ikke kan lave noget. Faktisk har det været så slemt, at han er gået glip af to års skolegang.

De seneste to måneder har Ramdin derfor taget en pause for at hjælpe sin søn, og det har faktisk hjulpet.

- Han sagde, at nu har du gjort din del, så du kan tage af sted og gøre det, du gerne vil. Så jeg føler, at jeg har lov til at tage af sted, siger Ramdin med et stort smil.

- Jeg kan godt lide at være i Europa af tre grunde: maden, vejret her i sydeuropa, og at der ikke er så mange spillere her i Europa, som er så kendte.

Vi vil dog anbefale Ramdin at tjekke Global Poker Index’ rangliste, da toppen af ranglisten faktisk domineres kraftigt af europæere…

Støtter børn med hjerteproblemer

Med Ramdins baggrund og situation er det nærliggende at høre ham efter, hvordan han har det med en ting, som flere og flere pokerspillere engagerer sig i: velgørenhed.

CroppedImage180320 barry greenstein 19284
Barry Greenstein

- Jeg ville ønske, at alle kunne gøre det. Jeg vil gerne kunne gøre en forskel for en person, hvis liv er i fare.

Ramdin er selv involveret i en velgørenhedsorganisation for børn med hjerteproblemer sammen med en række andre pokerspillere.

- Phil Ivey, Erik Seidel, Michael Binger, Nick Binger og specielt Barry Greenstein har været med mig i mange år. Der er også andre, som er med, men som ikke vil have deres navn nævnt, fortæller han.

Denne direkte involvering gør det lettere for folk at donere, da de kan selv se, hvad pengene går til.

- Vi har et motto: Hænderne, der giver, er ligeså velsignede som læberne, der beder.

Phil Hellmuth som idol

Selvom Ramdin har opnået meget i sin pokerkarriere, er der stadig plads til ambitioner og beundring.

Phil Hellmuth wsop 2013
Den mand er genial!

- Mit idol er Phil Hellmuth. Han kan gå dig på nerverne som ingen andre. Han får dårligere spillere til at spille dårligere. Han får dig til at lave dumme ting.

- Og uanset feltets størrelse, om det er 50 eller tusinde, så formår han at finde en vej til at komme ud på toppen.

- Jeg kan også godt lide andre spillere som for eksempel Negreanu, men antallet af bracelets beviser, at han (Hellmuth, red) er et geni.

Og hvem tipper Ramdin så på løber med titlen i Sanremo?

- Jeg vil ikke give et navn, men jeg vil gætte på, at vinderen bliver en franskmand. Franskmændene er varme i øjeblikket, de er ved at have overtaget, slutter amerikaneren.

Interview: Dirk Oetzmann og Christian Henkel

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse