Verdensmesteren på nyt finalebord

Joe McKeehen wpt
Joe McKeehen. Foto: worldpokertour.com

Joe McKeehen fortsætter storspillet og har gode chancer for en ny triumf ved WPT Borgata, hvor Yevgeniy Timoshenko dog også lurer på sejren.

Opdatering 6. februar: Joe McKeehen endte som firer på finalebordet. Chris Leong vandt turneringen.

Det er ikke ofte, at en verdensmester i poker formår at følge op og hente flere store resultater efter sejren ved WSOP Main Event. Tænk bare på Martin Jacobson, Ryan Riess og Greg Merson.

Måske bliver det anderledes med sidste års verdensmester Joe McKeehen. For et par uger siden blev han en fornem nummer to ved Super High Rolleren ved PCA (samt en 6-Max Turbo), og nu har han spillet sig på et nyt stort finalebord.

Amerikaneren er blandt de sidste seks ved årets første store turnering på World Poker Tour, WPT Borgata i Atlantic City.

Joe McKeehen kommer ind på finalebordet som næstsidst i chips, 4.825.000, men han har stadig 48 big blinds at lege med. Chipleader er amerikanske Rafael Yaraliyev med 9,9 millioner chips, efterfulgt af ingen ringere end den ukrainsk-amerikanske highroller Yevgeniy Timoshenko med 6,5 millioner chips.

yevgeniy timoshenko
Yevgeniy Timoshenko

Timoshenko har tidligere vundet WPT Championship tilbage i 2009.

Doblede heldigt gennem McKeehen

McKeehen og Timoshenko var netop i en vigtig duel med 10 spillere tilbage. McKeehen raisede fra UTG+1, og Timoshenko re-raisede med et tre-bet fra knappen.

Det fik McKeehen til at gå all-in, og Timoshenko bestemte sig for at kalde for sit liv i turneringen. Det så skidt ud, da han havde J-J mod McKeehens Q-Q, men Timoshenko var heldig at ramme endnu en knægt på boardet.

På dette tidspunkt sad McKeehen ellers som chipleader , men han formåede altså ikke at komme tilbage i spidsen efter denne hånd. Måske meget godt for spændingen, da McKeehen var meget overbevisende på finalebordet ved WSOP Main Event som chipleader.

Sådan ser finalebordet ud:

Sæde 1. Matthew Wantman – 5.545.000 (55 bb)
Sæde 2. Chris Leong – 4.230.000 (42 bb)
Sæde 3. Yevgeniy Timoshenko – 6.555.000 (66 bb)
Sæde 4. Rafael Yaraliyev – 9.945.000 (99 bb)
Sæde 5. Joe McKeehen – 4.825.000 (48 bb)
Sæde 6. Liam He – 4.910.000 (49 bb)

Det spiller de om:

1: $816.246
2: $487.288
3: $297.995
4: $249.267
5: $206.160
6; $166.803

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse