Verden ifølge High Stakes Poker

Phil Ivey
Phil Ivey har vundet mere end $6 millioner online i år

High Stakes online poker har rykket sig utroligt meget i sin relativt korte levealder.

I starten var det navne som bad_ip, Fast_Freddie og en håndfuld andre spillere, der udkæmpede slaget om herre dømmet på taksterne $200/$400 på Prima Poker netværket. Nu er scenen Full Tilts $500/$1000 borde, hvor syvcifrede beløb er blevet næsten hverdag.

Stakes og størrelsen på potterne ser ud til at stige hele tiden, men også spillet har ændret sig.

No-Limit Hold´em er stadig den mest populære form for poker blandt masserne, men på de højeste levels er det en anden variant, der har taget over.

Indenfor det sidste år præger Pot-Limit Omaha de dyreste spil og udover et par enkelte undtagelser, når en frisk fisk er dukket op, er No-Limit Hold´em næsten helt forsvundet på det niveau.

Der er mere action, spillet er mere komplekst og det er svært at finde svagheder ved de bedste i No-Limit Hold´em pga. de mange muligheder for at læse og lære om spillet, så PLO vinder frem på grund af dette.

"Folk synes PLO er meget mere interessant og spændende, da man kan spille mange flere hænder og der er mange flere multi-way pots," forklarede Patrik Antonius. "Der sker bare meget mere. Hold´em er et ret kedeligt cash game uden antes, da man folder så mange hænder pre-flop."

Med million dollar potter og udsving på flere millioner dollars næsten dagligt, virker det som om stamspillerne på de høje takster simpelthen elsker denne nyfundne spænding, som PLO giver dem.

"De fleste elsker at gamble og det får man lov til i PLO," sagde Ashton Griffin, som var dominerende i de dyre spil i sommers. "En gang i mellem behøver man ikke en gang at tænke."

Online vs. Live

Måske er det kun naturligt at de dyre spil har undergået en forvandling. Det er en trend, live poker har set i flere år.

Barry Greenstein, som frekventerer Bobbys Room siger han har set flere spil komme og gå i sin tid som pokerspiller.

"Der har været stor variation i spillene i den tid jeg har været med," sagde Greenstein. "Vi kan stadig godt lide at hive gamle varianter frem, når tingene bliver for kedeligt. Det ser altid ud til at være en fordel for de ældre mere erfarne spillere,når vi hiver en klassiker som Single Draw Ace-to-Five Lowball frem fra gemmerne."

Gus Hansen
Gus Hansen er med både live og online

Når vi snakker live poker er det kendt, at der på de dyreste takster i Bobbys Room bliver spillet et mix af forskellige spil. Men som Greenstein siger, så bevæger spillet sig hen hvor fiskene er, og det gælder også online.

"PLO har flere muligheder end No-Limit Hold´em, men der bliver spillet, hvor katalysatorerne spiller," sagde Greenstein. "På Full Tilt er David Benyamine og Gus Hansen katalysatorerne for den store action og de spiller meget PLO. De ville sikkert hellere spille mixed games, men de unge spillere kan sikkert ikke konkurrere i alle disse varianter endnu."

Hansen er enig.

"Der har været en trend på de høje takster," sagde han. "Folk har fulgt denne spiller, der hedder Gus Hansen. Så jeg tror snart, der bliver heftig action i 7-game mix. Ud fra resultaterne ser det ud til at jeg ikke har haft en fordel i PLO og jeg ved, at jeg er ret godt kørende i 7-game mix, så det er min plan indtil videre, så må vi se, hvordan det går."

Følg med i morgen, når vi bringer anden del af artiklen om udviklingen på de højeste takster online.

 

Formularen ikke udfyldt korrekt!

Fejl i kommentar

Vent venligst tre minutter med at tilføje endnu en kommentar.

Ingen kommentarer

ALTERNATIV CASINO
Pokerside rangering Bonus
1 LeoVegas Casino kr10,000 Anmeldelse